0   158

Lærerne må spille med

DLF skal på banen og sætte dagsordenen, siger formandskabet. Samarbejde med KL og BUPL er sat i gang

Et nyt år truer. Nej, sådan ser formandskabet i DLF ikke på det, tværtimod: Et spændende år venter. Der skal sættes diskussioner om en ny arbejdstidsaftale i gang; en ny kommunikationsstrategi skal udvikles, både internt i foreningen og udadtil; og konsekvenserne af folkeskoleforliget skal tackles.

'Alle tre ting handler om, hvordan vi bringer Danmarks Lærerforening på banen', siger formand Anders Bondo Christensen.

Artiklen fortsætter under banneret

'Hvordan kommer vi ud af den rolle, hvor vi bliver betragtet som nogen, der forholder sig til den dagsorden, andre har sat? Ambitionen er at sige: Nu vil vi noget. Vi skal markere, hvad vi vil med arbejdstiden og med folkeskoleloven'.

Rummelighed er mange ting

På det skolepolitiske område mener formandskabet, at specielt tre temaer trænger sig på i 2003 - rummelighed, den negative sociale arv og integrationsopgaven. DLF har allerede taget initiativ til drøftelser med BUPL og KL om disse temaer.

'Jeg har på medlemsmøder allerede hørt nogle frygte, at det bare bliver en fortsættelse af den meget unuancerede rummelighedsdebat, hvor aben er blevet placeret på lærernes skuldre', siger Anders Bondo Christensen. 'Den store udfordring bliver at sikre, at aben - eller de tre aber - ikke bliver sat på lærernes skuldre'.

Hvordan vil I sikre det?

'Der sidder for eksempel et udvalg under pædagogisk udvalg om rummelighed, som udarbejder beskrivelser af, hvad der i virkeligheden ligger i rummelighed. I øjeblikket bliver det nærmest forstået sådan, at det gælder om at proppe flest muligt forskellige elever ind i den samme klasse til én lærer. Det er det billede, man har af rummelighed', svarer Anders Bondo Christensen og fortsætter: 'Men rummelighed er meget mere nuanceret. Det er for eksempel en skole med 60 procent tosprogede elever, hvor de 'danske' forældre begynder at vælge skolen fra. Det er da et rummelighedsproblem, som vi må tage alvorligt. Hvordan løser vi det?' 'Eller en elev kan fylde så meget i en klasse, at forældre til de øvrige børn begynder at synes, at det simpelthen går ud over deres børns undervisning. Så vælger de at flytte børnene fra klassen over i en privat skole. Det er da et alvorligt rummelighedsproblem'.

'Rummelighedsproblematikken er utrolig kompleks. Men vi kan pakke den ud og beskrive, hvad det i virkeligheden er for problemstillinger, vi står over for, i stedet for bare at råbe rummelighed alle sammen'.

Reelle løsninger frem for hovsa-løsninger

Også spørgsmålet om den negative sociale arv er mere komplekst, end det fremtræder i medierne.

'Det har været karakteristisk for debatten, at man har fokuseret på nogle tal, der har vist sig i nogle undersøgelser', siger næstformand Stig Andersen. 'Men forskerne har været meget dårlige til at gå ind og se, hvad årsagerne så er til tallene. Det ved vi ikke ret meget om'.

'Men de hurtige løsninger kommer, når sådan noget popper op politisk - så skal vi have flere timer. Flere timer er selvfølgelig udmærket, men er jo ikke en universalløsning', tilføjer Stig Andersen. 'Vi skal kræve ordentlige analyser af årsager og sammenhænge, så der kan skabes reelle løsninger frem for hovsa-løsninger'.

Anders Bondo Christensen: 'Vi skal ud over de hurtige overskrifter. Jeg ser derfor meget positivt på, at KL og Danmarks Lærerforening nu i fællesskab prøver at finde nogle pejlemærker, som kvalificerer skoledebatten. Og som ansvarliggør politikerne lokalt og bringer lærere og politikere i en fælles dialog om, hvordan vi løser problemerne, i stedet for at vi slår hinanden oven i hovedet'.

Hvordan foregår samarbejdet konkret?

'Vi vil lave tre regionale møder sammen med KL, der skal følges op i hver eneste kommune i nogle konkrete aktiviteter i samarbejde mellem kreds og kommune', siger Stig Andersen.

Anders Bondo Christensen: 'Vi er interesserede i konkrete problemstillinger som for eksempel integrationsopgaven og rummeligheden, ikke bare i overordnede skolepolitiske dagsordener. Det er de konkrete problemstillinger, man skal mødes om og lægger handleplaner for, så skolerne og lærerne får nogle redskaber, i stedet for at man bare hele tiden placerer aber'.

Faglighed er et juhu-ord

Et varmt ord i den aktuelle skoledebat er faglighed.

'Det er et juhu-ord. Vi ønsker jo alle en høj grad af faglighed i folkeskolen. Men vi har altså ikke fået afklaret, hvad det er for en faglighed, vi snakker om', siger Stig Andersen. 'For Danmarks Lærerforening er faglighed ikke bare at indlære paratviden, men at man får en viden, man kan bruge i praksis. Men uanset hvad man mener, så ligger nøglen til faglighed i lærerkvalifikationerne'.

Anders Bondo Christensen: 'Det kan ikke være rigtigt, at politikere råber og skriger på faglighed det ene øjeblik, og det næste øjeblik laver man så en merituddannelse, som er en halv læreruddannelse. Fordi der er lærermangel, men det problem tager man ikke fat i. Man råber bare på faglighed, og så giver man i øvrigt flere timer'.

'Også her er det en kæmpe opgave for Lærerforeningen at prøve at få tingene til at hænge sammen. Ellers kommer den der situation, at det er skolens skyld. Vi vil gerne gøre, hvad vi kan, for at de danske elever har et godt fagligt grundlag, når de forlader skolen. Men vi skal ikke gøre det alene', tilføjer Anders Bondo Christensen og fortsætter: 'Vi må sikre os en højere grad af lydhørhed og indflydelse. Og det gør vi ved at have vores bud på de problemstillinger, vi står over for, for eksempel de skolepolitiske temaer. Vi må spille med og sige, vi går konstruktivt ind i det her som lærere. Kun på den måde kan vi få den respekt for lærerne og Danmarks Lærerforening tilbage igen, som gør, at vi kan stille krav, som man vil tage seriøst'.

Respekt for lærerne

Stig Andersen: 'Med hensyn til lærermanglen er der ingen hurtige løsninger. Men hvis man vil have en skole af høj kvalitet, så kræver det en læreruddannelse, der er tilstrækkelig kvalificeret. Både læreruddannelsens indhold og dens længde skal kikkes efter. Og der skal også være sikkerhed for, at de, der kommer ind på skolerne uden en fuldgyldig læreruddannelse, får den udbygget med tiden, så alle, der underviser i folkeskolen, har kvalifikationerne. Og så er ordentlige arbejdsvilkår, som kan fastholde lærerne på skolen, en indlysende nødvendighed'.

Anders Bondo Christensen: 'Det er længe siden, at jeg har opfordret til, at man kikker på det provenu, der vil være, ved at lærere bliver længere i skolen i stedet for at gå på pension. Der ligger enorme samfundsmæssige resurser, som kunne anvendes aktivt. Vi har været i en situation, hvor man opfatter det som et slagord, når det kom fra Danmarks Lærerforening. Nu er det vigtigt, at vi bringer os i en position, så man siger, nå, for Søren, det er da et seriøst bud, der kommer fra Danmarks Lærerforening, det må vi diskutere. Derfor er det så afgørende, at vi får styrket respekten for Danmarks Lærerforening og de danske folkeskolelærere'.

'Og derfor prøver vi også i øjeblikket at få stoppet den ret golde konflikt med BUPL. Vi har sagt til BUPL: I stedet for at kæmpe om nogle få timer i den danske folkeskole kunne vi så ikke i fællesskab finde ud af, hvordan vi kan bruge de to faggruppers kvalifikationer? Måske kunne vi finde en vej, der ville styrke undervisningen og børnenes udvikling', tilføjer Anders Bondo Christensen.

'Jeg håber meget, vi får et godt resultat ud af de drøftelser. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil være med til at øge respekten for lærerne, at vi går positivt ind i sådan en problemstilling', afrunder han.

jvolsen@dlf.org

Tydelige ambitioner

'De tiltag, vi taler om her, vil stille store krav til den interne kommunikation i Danmarks Lærerforening', siger DLF-næstformand Stig Andersen. 'Som ledelse har vi ansvar for de centrale tiltag og de strategiske overvejelser. Men i en decentral virkelighed er det afgørende, at der er samspil mellem foreningens centrale og lokale led, og at medlemmerne er aktive medspillere i politikskabelsen. Vores politiske ambitioner skal være tydelige både internt og eksternt. Derfor vil hovedstyrelsen tage fat på at udvikle vores kommunikationsstrategi. Den er helt afgørende for foreningens muligheder for at kunne sætte dagsordenen'.

Den professionelle lærer

'Jeg kan konstatere, at begrebet den professionelle lærer har givet genlyd. Og vi finder det egentlig grotesk, at det kan skabe så meget opmærksomhed, for vi har professionelle lærere. Vi har lærere, som er dybt engagerede i det enkelte barns udvikling. Som tager ansvaret for børnenes undervisning. Det er bare druknet i forsvar over for rigide Pisa-undersøgelser, i konflikter med BUPL og i konflikter i forhold til nogle gråzoner i en arbejdstidsaftale - det er dét, vi er blevet kendt på', siger DLF-formand Anders Bondo Christensen.

'Lad os nu gå ud og sige: Vi vil kendes på det fantastisk dygtige arbejde, som 60.000 lærere gør ude i skolen. Som jo egentlig allerede er anerkendt. Som én har sagt: Tænk, hvis en privat virksomhed havde samme kundetilfredshed, som forældrene udtrykker med den danske folkeskole. Det er det, vi skal ud at have forklaret. Jeg har talt med flere politikere, efter jeg er blevet formand - de sidder med vores Professionsideal, og så siger de: Det her, det er jo den lærer, vi gerne vil have i skolen. Men i virkeligheden er Professionsidealet en beskrivelse af den lærer, der er i skolen'.

jvo


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet