”Rimelig tilpasning er en aktiv form for hensyntagen, hvor man tager individuelle hensyn til personer med handicap. Derfor er det vigtigt, at pligten også kommer til at gælde private skoler og daginstitutioner, fordi flere og flere børn går i private skoler og pasningstilbud”, siger ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder, Maria Ventegodt.

Institut for menneskerettigheder: Regel mod forskelsbehandling bør også gælde friskoler

Et nyt lovforslag skal tydeliggøre retten til rimelig individuel tilpasning, så folkeskoler og daginstitutioner ikke må afvise børn på grund af handicap. Men forslaget gælder kun offentlige skoler og institutioner, og det får nu Institut for Menneskerettigheder til at protestere. Risikoen for skoleskift er nemlig i dag højere for elever med handicap på frie grundskoler end for elever med handicap i folkeskolen, skriver instituttet i en pressemeddelelse.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

menneskeret.dk: Private børnehaver og skoler undgår forpligtelse om rimelig tilpasning

Powered by Labrador CMS