Specialundervisning
2   24

Nye tal: Folkeskoler skal i stigende grad betale for specialundervisning

Kommunerne lægger i støt stigende grad udgiften til eventuel specialundervisning på de enkelte skoler, viser en ny kortlægning. Det er urimeligt, for dermed er det skolelederne, der må bøde for, at der ikke er penge nok, lyder det fra skoleledernes formand.

Ansvaret for betalingen af de stigende udgifter til specialundervisning i folkeskolen lægges oftere og oftere ud på landets skoleledere, der i forvejen kæmper med pressede skolebudgetter.

En ny kortlægning fra Social- og Indenrigsministeriets såkaldte Benchmarkingenhed viser således, at kommunerne i støt stigende grad vedtager ordninger, der indebærer, at udgiften til specialundervisning lægges ud til de enkelte skoler.

Samtidig fremgår det også, at langt de fleste kommuner de seneste år har oplevet, at pengene ikke slår til på specialundervisningsområdet - med budgetoverskridelser til følge.

Markant stigning siden 2012

Artiklen fortsætter under banneret

Undersøgelsen, der er foretaget af Index100 for ministeriet, bygger på en spørgeskemaundersøgelse, som 91 kommunale skolechefer har deltaget i.

Det fremgår bl.a., at det i dag er betydeligt flere kommuner, der har placeret et betalingsansvar hos den enkelte skole sammenlignet med skoleåret 2011/2012.

I dag er det hele 75 procent af kommunerne, der helt eller delvist har decentralt betalingsansvar for specialundervisning i almindelige klasser. For otte år siden var tallet 56 procent. Når det gælder betaling for en elev, der er henvist til en specialklasse, er det i dag 51 procent af kommunerne, der har helt eller delvist betalingsansvar, og det tilsvarende tal er 38 procent, når det gælder betaling for, at elever går på specialskoler

Hertil kommer, at størstedelen af 33 kommuner, der planlægger ændringer, forventer, at de fremover vil lægge en større del af betalingsansvaret hos den enkelte skole.

Den enkelte skoleleder "får aben"

Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, er ikke overrasket over konklusionerne i den nye kortlægning.

"Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det pænt - men når den kommunale økonomi bliver mere og mere begrænset, så forsøger kommunerne at slippe af med den besværlige del af ansvaret ved at decentralisere. Så når pengene ikke slår til, så lægger man det over til skolelederne. Det var sådan set en udmærket model, hvis økonomien ellers var fornuftig, for så ville der jo være frihed for den enkelte skoleleder - men sådan er virkeligheden jo ikke. Virkeligheden er sådan, at hvis man ikke laver alle mulige krumspring, så kører man med driftsunderskud som skole", siger Claus Hjortdal.

Så det er den enkelte skoleleder, der får aben?

"Ja, det er det".

Er det urimeligt?

"Det er urimeligt, at der ikke er flere penge til folkeskolen. Det er urimeligt, at vi har haft en lang periode, hvor det at spare på velfærd har været en fælles øvelse for skiftende regeringer. Og selv om den nuværende regering har fundet nogle penge, så retter det slet ikke op på det her besparelsesprojekt, der har været gennem tiden", siger skoleledernes formand.

Ifølge beregningerne fra Index100 udgjorde de kommunale budgetterede udgifter til specialundervisning i specialklasser og på specialskoler på landsplan 8,2 milliarder kroner i 2019.

Det svarer til 18,1 procent af kommunernes samlede udgifter til folkeskolen.

"Estimatet bekræfter således, at udgifter til specialundervisning udgør en væsentlig del af udgifterne til skoleområdet", som det formuleres i analysen.

Budgetter skrider de fleste steder

Det fremgår også, at 75 kommuner angiver, at de har oplevet overskridelser af budgettet på specialundervisningsområdet i de seneste fire år. I halvdelen af kommunerne blev merforbruget typisk dækket inden for skoleområdets samlede ramme.  Hele 87 procent af kommunerne har en politisk vedtaget strategi for inklusion, men det er kun i cirka halvdelen af disse kommuner, at skolecheferne oplever, at strategien er styrende for det daglige arbejde med inklusion. Det er især kommuner med decentralt betalingsansvar, der har angivet, at strategien reelt er styrende for det daglige arbejde med inklusion. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.180 andre er allerede tilmeldt