Forsinket nytårsbombe

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kommentar. 'Offentlige chefer bryder ud', skriver Politiken. 'Gennembrud på vej for nye lederorganisationer', orienterer ugebladet Mandag Morgen

Mandag Morgen kan have meget ret i, at der er tale om en forsinket nytårsbombe, når medierne indleder årets første arbejdsuge med en lancering af en for længst erkendt nyhed om, at vilkårene for offentlig ledelse og dermed ledernes organisatoriske tilhørsforhold har ændret sig de senere år. En forsinket fuser, måske. Den konkrete nyhed er fra november, hvor KL orienterede Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) om, at organisationen har i sinde at anerkende Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU) som selvstændig forhandlingspart. Og det lanceres altså nu som en dramatisk brevbombe, 'der ligger parat til at detonere med et brag i den kommunale sektor'.

Det er ikke overraskende for Lederforeningen, at en organisation med kun ganske få procent af medlemmerne bag sig ikke i længden kan fastholde forhandlings- og aftaleretten. På folkeskoleområdet er det imidlertid gået anderledes. Her medførte bruddet, at ledere, der fortsat ønskede at have basis i DLF/LC-regi (Lærernes Centralorganisation), dannede Lederfor€eningen, som i dag organiserer et markant flertal af lederne i og omkring folkeskolen. Lederforeningen fremstår i dag som en selvstændig og moderne lederorganisation, som vedkender sig det faglige og organisatoriske slægtskab med LC, men som har udviklet en selvstændig og respekteret lederprofil, der sikrer, at netop ledernes synsvinkler og krav kan blive hørt og tilgodeset i den løbende interessevaretagelse. Vi ser ikke en isoleret alene-position uden for LC som et attraktivt alternativ. Udbrydergrupperne synes at være trukket af andre kræfter end dem, der primært vil sikre lederne fællesskab og de bedst mulige vilkår for at løse deres ledelsesopgave.

Et eksempel: KL tænker den fremtidige lønudvikling for kommunale ledere horisontalt og ønsker skoleledernes løn tilpasset den øvrige kommunale familie. Den nøgne kendsgerning er, at LC og Lederforeningen er lykkedes med at gøre skolelederne lønførende i denne sammenligning, og Lederforeningen vil fortsat argumentere for en vertikal strategi med mulighed for at sikre en lønmæssig udvikling for skolelederne, hvor den løbende ansvars- og opgaveudlægning samt lærernes lønudvikling følges op af en bedre løn til lederne.

Lederforeningen har for længst erkendt, at forudsætningen for reelt at kunne understøtte ledelsesfunktionen i skolen og sikre skolelederne de nødvendige løn- og arbejdsvilkår er, at der tegnes en særlig og tydelig lederprofil. Lederne vedkender sig ledelse, hvor værdier, retninger, mål og resultater er i fokus. Ledelse, der baserer sig på tillid og skaber rum for professionelle medarbejdere. Personaleledelsen og den strategiske ledelse skal fremstå mindst lige så synlig som den faglige og administrative, og der skal generelt frigøres mere tid og rum til professionel ledelse og ledelsesudvikling i folkeskolen. 'Vi har kun begrænset tid til at få skabt noget troværdigt lederarbejde, hvis vi vil fastholde lederne', siger KTO's nye formand Dennis Kristensen til Mandag Morgen. Og borgmester Kjeld Hansen, formand for KL's løn- og personaleudvalg, følger op: Vi må 'finde helt andre modeller for at organisere ledere, der har en kollegialt faglig tilknytning til dem, de skal lede'. Ifølge Mandag Morgen mener Kjeld Hansen imidlertid ikke, at ledelse bør gøres til et selvstændigt fagområde. 'Det bør være muligt at holde chefer og medarbejdere i samme forbund'.

Svaret findes allerede. Lederforeningen har i sin korte levetid udviklet sig til at være dette troværdige alternativ, hvor ledere kan få kompetent rådgivning og støtte samt deltage i et professionelt, fagligt og kulturelt fællesskab med den hovedopgave at varetage den særlige og selvstændige ledelsessynsvinkel og ledelsesinteresse såvel lokalt som centralt i de generelle forhandlings- og aftaleforløb mellem KL og LC. Det er nok derfor, at 3.000 ledere i og omkring folkeskolen fortsat vælger Lederforeningen som deres faglige ståsted.

Jens Færk er Formand for Lederforeningen