Debat

Mere om Ny Løn

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi har aldrig villet et nyt lønsystem, men vi fik det.

Det har kostet hele organisationen et bedøvende antal arbejdstimer, og vi sidder nu inde med en række erfaringer.

Vi har fået konstateret kommune for kommune, hvad det er, vores arbejdsgivere kan, vil og rent faktisk gør i forhold til de lokale lønforhandlinger.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

De erfaringer, de skal ikke samle støv - de skal formuleres, offentliggøres og danne grundlag for, hvordan vi kommer videre med diskussionen om lønsystemets indretning ved den kommende overenskomst.

Hvordan kan det for eksempel gå til, som det er tilfældet i min kommune, at arbejdsgiveren er overbevist om, at vores centralt aftalte anciennitetsstigninger (26-30-35) skal finansieres af de lokalt aftalte midler? Hvis vi vil have de samme midler at forhandle for per medarbejder, som de andre organisationer som udgangspunkt har, så skulle vi ikke have indgået centrale aftaler, lyder det lakoniske svar.

Med andre ord, vi kommer til at betale for vores centrale aftaler to gange. Det synspunkt deler kommunen ikke. Efter dens opfattelse er det ren logik, det den gør, da centrale aftaler jo skal finansieres lokalt.

Konsekvensen er en lønudligning over en årrække. Den virkelighed hørte vi ikke om, da Ny Løn blev lovprist af arbejdsgiverne, måske fordi den slet ikke var tænkt på det tidspunkt, ligesom det er tilfældet med så mange andre problemstillinger i det nye lønsystem?

Utilfredsheden breder sig i alle organisationer, ved vi. Der er lagt op til en heftig evaluering i 2005, og den kan vi godt gå i gang med at forberede os på allerede nu.

Lotte Lange

medlem af DLF's hovedstyrelse og formand for Greve Lærerforening

Powered by Labrador CMS