Uddannelse kan ikke bryde social arv

Den danske ekspert i social arv, Erik Jørgen Hansen, advarer i en ny bog mod en religiøs tro på, at uddannelse kan ændre negativ social arv

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I næsten en menneskealder har professor Erik Jørgen Hansen beskæftiget sig med social arv. Hans interesse begyndte allerede, da han var barn, hvor han begyndte at spekulere over, hvorfor samfundet var indrettet, som det var. Selv kommer han fra en familie, som i generationer har været snedkermestre - og stort set fra et hjem uden bogreoler. Han blev familiens første akademiker, storebror blandt seks søskende, hvoraf ingen har haft samme løbebane. I 1968 stod han som forsker på Socialforskningsinstituttet for en stor interviewundersøgelse (og intelligenstest) af 14-årige børn. I 1992 vendte han så tilbage til de samme personer for at se, hvordan det var gået dem i uddannelsessystemet. Resultatet er kommet til at dominere debatten om uddannelsessystemet og den sociale arv. Han kunne konkludere, at der helt overordnet ikke var sket noget med den skæve rekruttering til uddannelserne. De, som kom fra ikke-boglige hjem, havde fortsat meget færre chancer for at komme på universitetet end akademiker-børnene. Ganske vist var der nu mange flere børn af arbejdere med en akademisk uddannelse - men det gjaldt også for børn fra alle de øvrige sociale lag. Den relative forskel havde ikke rokket sig. 20. januar udkommer hans ny bog, 'Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv'. Her sammenfatter han hele efterkrigstidens debat om uddannelsessystemet og samfundsudviklingen og kommer med sine egne bud på, hvordan sammenhængene ser ud. Det handler først og fremmest om at få justeret forventningerne til, hvad uddannelse kan udrette.

'Man skal simpelthen passe meget på med at tro, at uddannelse kan løse problemerne med negativ social arv. Politikerne har en tilbøjelighed til at tro, at uddannelse kan fjerne både arbejdsløshed og sociale problemer. Økonomer har udarbejdet teorier om videnssamfundet, som siger, at hvis man producerer mere menneskelig kapital, altså uddanner arbejdskraften, kan samfundet udvikle sig økonomisk. Men virkeligheden er omvendt. Det viser erfaringen. Det er først, når et samfund bliver velstående, at ungdommen får mere uddannelse. Hvorfor er det et problem for politikerne med den sociale arv i uddannelserne? Det er, fordi der er en næsten religiøs tro på, at mere uddannelse kan løse alle problemer. Imidlertid viser mine undersøgelser, at den sociale udligning via uddannelsessystemet stoppede i 70'erne', siger Erik Jørgen Hansen.

Social arv kan brydes

Han skynder sig at understrege, at han ikke ønsker at sige, at man ikke skal forsøge at udligne negativ social arv i uddannelsessystemet. For det kunne godt blive meget værre, hvis man ikke gør noget, mener han.

'For eksempel viser det sig, at man opnår noget ved at udskyde sorteringen af børnene. Børnenes afhængighed af forældrenes baggrund mindskes, efterhånden som de bliver ældre'.

Man kunne også gøre meget ved at sikre, at der er praktikpladser til alle. Og man kan gøre noget ved de faktorer, som betyder frafald på uddannelserne, minder han om.

Mere praksis undervejs i uddannelsessystemet kunne hjælpe på problemerne med negativ social arv.

'I hele uddannelsessystemet er det imidlertid universitetsmodellen, som har sejret. Det vil sige, at man hele tiden skal have mere og mere teoretisk uddannelse. Alternativet kunne være en form for mesterlære, hvor man hele tiden prøver sine kundskaber af i praksis - og så igen lærer noget nyt', siger han.

'Hos mange unge kommer uddannelsesinteressen senere. Vores undersøgelse af generationen fra 7.-klasserne i 1968 viser, at mange af dem, der ikke fik en kompetencegivende uddannelse i ungdomsårene, bagefter siger, at hvis de kunne vælge om, havde de gerne taget en uddannelse.

Kvinderne er også et godt eksempel. Undersøgelsen viste, at restgruppen blandt dem var ret høj, da de var 22 år. Men den var faldet med omkring ti procentpoint, da vi vendte tilbage til dem i 38-års-alderen. De havde indhentet uddannelsen senere'.

Klippekort til uddannelse

'Derfor ville det bedste for den såkaldte restgruppe være, hvis man fik en slags klippekort til uddannelse, som man så kunne indløse hele livet. For eksempel kunne man starte som social- og sundhedsassistent, så arbejde, og derefter kunne man læse videre til sygeplejerske. Igen arbejde - og først derefter læse til læge', siger Erik Jørgen Hansen. Med et smil, der indikerer, at den tankegang ikke har opbakning hverken blandt politikere eller i uddannelsesverdenen.

'Nej, man indretter arbejdsmarkedspolitikken, som om det er uddannelse, der skaber arbejde. Men i virkeligheden skal folk nok få en uddannelse, hvis de først får noget arbejde. Hvis der er beskæftigelse, så kommer trækket på uddannelserne også. Hvis ikke hele social- og sundhedsområdet havde udviklet sig så eksplosivt i 60'erne og 70'erne, ville mange af kvinderne i min forløbsundersøgelse ikke have fået en uddannelse som social- og sundhedshjælpere eller sygeplejersker', siger han.

Der er også andre metoder til at hjælpe på den negative sociale arv, som Danmark heller ikke vil bruge.

I Østlandene lykkedes det at få bragt skævhederne ned. Det skete via et kvotesystem for arbejderbørn.

'Det kunne vi i princippet også gøre i dag. Men det betragtes jo som helt uantageligt, selv om argumenterne er præcis de samme, som når man taler om kønskvotering. Det kan imidlertid ikke gennemføres i virkeligheden, blandt andet fordi der er mange problemer i at afgøre, hvilken social afstamning en person har', smiler han, vel vidende at eksempler fra det tidligere Østeuropa i dag ikke får mange hurraråb til at gjalde.

'I USA har man jo også forsøgt sig med at køre børnene rundt i busser for at blande sorte og hvide børn. Men det gav social uro og mange protester. Herhjemme er vi begyndt at se de samme problemer med boligkvarterer, hvor der bor mange indvandrere eller mennesker med sociale problemer. Det betyder, at det er sværere for de unge her at bryde den negative sociale arv', siger han.

Derfor kunne alt, der modvirker ghettodannelser, også være med til at hjælpe på socialarvsproblemerne, siger han. Og han understreger, at man netop sagtens kan gøre problemerne meget værre. Derfor skal man holde fast på, at det er et problem, der skal gøres noget ved, mener han.

Ph.d. i affaldssortering

Et af hovedbudskaberne i bogen er, at der er gået inflation i uddannelserne.

'En amerikanske sociolog har udtrykt det på den måde, at man efterhånden skal have en ph.d. i affaldssortering for at blive vicevært. Det er uddannelsesinstitutionerne, som har taget patent på, hvilken uddannelse du skal have for at bestride hvilket job. De sender budskaber ud om, at der hele tiden skal fyldes mere på. Resultatet er, at du i dag straks skal have efteruddannelse, når du endelig er blevet færdig med en uddannelse.

Men problemet er, at for den enkelte giver det jo ikke et job, hvis alle andre også tager mere uddannelse', siger Erik Jørgen Hansen.

I dag har så mange en akademisk uddannelse, at flertallet af nutidens akademikere kommer fra hjem, som ikke har en akademisk baggrund.

'Men det rykker ikke billedet af den skæve sociale rekruttering. Den relative ulighed kan ikke fjernes ved hjælp af uddannelse. Den sociale arv udtrykker hvert enkelt barns procentvise chance for at få for eksempel en videregående uddannelse - når mange flere får en akademisk uddannelse, øges chancerne for alle', siger forskeren.

Diffuse krav

Det er praktisk taget umuligt at få Erik Jørgen Hansen til at sige noget om, hvilken form for undervisning der måske alligevel kunne hjælpe med til at bryde den negative sociale arv. Svaret vil han helst overlade til dem, der rent faktisk underviser i skolerne, siger han. Nærmeste bud lyder:

'Nogen mener jo, at dagens uddannelsessystem favoriserer middelklassebørn, som kan afkode de lidt diffuse krav, der stilles i skolen i dag. Man kunne måske forestille sig, at det gammeldags forbryderiske eksamenssystem i virkeligheden er bedre til at give chancen til de kvikke børn fra de miljøer, hvor man ikke er så vant til uddannelse. Det er sigende, at for 100 år siden var Venstre stærkt imod eksamenssystemet. Det skulle være det levende ord, skolen handlede om. Mens Socialdemokratiet gik stærkt ind for eksamen. Man mente, at det var den eneste chance for arbejderbørn til at flytte sig socialt, hvis de under kontrollerede forhold kunne gå til eksamen og dermed få bevis for, at de kunne noget. I dag er de to partiers holdninger jo nærmest omvendt', siger Erik Jørgen Hansen.

Uddannelse kan give værdier

Han understreger, at han bestemt ikke er imod at give alle mere uddannelse. Man skal bare ikke tro, at det skaffer mere arbejde og mere lighed.

'Uddannelse skaber ikke arbejde. Omfanget af lønnet arbejde er bestemt af konjunkturerne. Men der kan jo være mange andre grunde til at give folk en uddannelse. Sociale årsager og problemet med at holde sammen på velfærdsstaten og forhindre, at de unge hænger på gadehjørnerne og kommer ud i kriminalitet. Man kan også ønske at indpode børn nogle gode værdier og bekæmpe egoismen. Og på den måde mangler vi en diskussion af, hvad vi egentlig vil med al den uddannelse', slutter Erik Jørgen Hansen.

Bogen 'Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv' udkommer 20. januar.

Hbjorgensen@dlf.org

Powered by Labrador CMS