Den primært anvendte undervisnings- samt eksaminerings tilgang i dag er baseret på en ”enten eller”/ ”one-method” tilgang. En ”enten eller” tilgang kan dække over 2 områder og dermed defineres på 2 måder. Det første område er det undervisningsmæssige, hvor undervisningen i dag primært er konstrueret og centreret omkring fremlæggelsen af stereotype forståelser og definitioner af bestemte begreber og fænomener. Mht. faglige metoder er ”one-method” tilgangen også dominerende i dag, hvor man f.eks. foretrækker en ren deduktiv eller induktiv, eller ren kvalitativ eller kvantitativ metodeanvendelse, fremfor en kombination af begge metoder.

Denne ”enten eller”/ ”one-method” tilgang indebærer desværre en afgrænsning af undersøgelsesspørgsmålets resultater. Ydermere indelukker ”one-method” tilgangen vores refleksions- og tæknings horisont, da vi begrænses med én bestemt ”korrekt” forståelse af et fænomen/begreb samt en tilgang, som i sig selv kun kan give én vinkel på en sag.

I en globaliseret og urbaniseret verden, hvor den teknologiske og sociale såvel som andre områders udvikling, konstant har brug for nytænkning og upgrading, er kreativitet og innovation en essentiel del af fremtiden såvel som nutiden. Da kreativitet udelukkende er centreret omkring opnåelsen af et stadie, om end det er vidensmæssigt, erfaringsmæssigt eller andet, som ikke tidligere er blevet opdaget eller opnået, er det vigtigt at tage alternative metoder i brug, for at opnå det uopnåede stadie indenfor et bestemt område.  

Det kan helt klart siges, at ”enten eller”/ ”one-method” agerer som en enorm stopklods for innovation og kreativ tænkning. Derfor skal de alternative metoder nødvendigvis indebære en tilgangsvinkel der ikke befinder sig inde for det primitive område. Et eksempel på sådan en metode er den såkaldte ”mixed method research” eller ”multimetodologi”. Multimetodologi betegner en forskningsmetode, hvori flere metoder kombineres med det formål at løse indviklede problemstillinger. Det er selvsagt for kompliceret for børn. Multimetodologi kan tages i brug i en simplificeret version når man har at gøre med børn, da multimetodologi bl.a. går ud på at tænke ud af boksen så man ikke forholder sig inde for det primitive område. At ”tænke ud af boksen” er i høj grad abstrakt og kan gøres på mange måder. Eksempelvis kan anvendelsen af alternativ tænkning traditionaliseres, og mere specifikt kan det undgås, at undervise de stereotype definitioner og forståelser af bestemte ord og fænomener. På den måde stimulerer og funderer man børns kreative instinkt, ved at nuancere undervisningsindholdet igennem lærerens konstante bevidsthed om nuancens potentiale til kreativ dannelse.

Kreativitet er en evne og kompetence der uden konstant stimulering og udvikling ikke kan tilegnes. Derfor er det dadelværdigt og til al kritik at forvente at børn kan være kreative ved blot at bede dem om det.