Debat

Skriftlig dansk: Skal genrer vige for teksttyper?

Det er tilsyneladende udbredt blandt læringskonsulenter at have den holdning, at der ikke længere skal undervises så meget i genrer i folkeskolen, men i højere grad i teksttyper. Forklaring til gammel rotte udbedes.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg har hørt det før. Nu har jeg hørt det igen. Jeg undrer mig stadig.

Internt i danskfaget kører der en diskussion om forholdet mellem teksttyper og genrer. Jeg har nu fra forskellige danskkonsulenter hørt fortale for, at vi som dansklærere bør lægge vores fokus på de forskellige teksttyper frem for på de gængse genrer. Jeg har sågar hørt, at nu må vi altså holde op med at fokusere så meget på genrerne. Det er teksttyperne, der er de væsentlige.

Og så er det, jeg i al ydmyghed får brug for en håndsrækning.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Der skal være noget at hænge viden op på.

For det første, så er jeg som udgangspunkt med på, at teksttyperne er vigtige. Det er væsentligt for vores elever, at de er bevidste om, hvorvidt de skriver en argumenterende, instruerende eller reflekterende tekst. Absolut. Men vi kommer ikke uden om genrerne. De fungerer de knager, som eleverne skal hænge deres tekster op på. Genrerne lærer eleverne fra de er små, og genrerne skal skabe en grundforståelse for teksters forskellighed. Børnene lærer, at et eventyr er et eventyr. Senere opdager de, at der er både folkeeventyr og kunsteventyr (læs H.C. Andersen). Senere igen erfarer de, at eventyret er en episk tekst og en berettende teksttype. 

Lad os slå fast: Nærværende tekst er en blog, men også en reflekterende tekst. Det er i hvert fald målet.

Genrerne står stærkt i prøven

For det andet, så er det bemærkelsesværdigt, at ordet ”genre” optræder tre gange i det vurderingsskema, som eleverne kan læse på forsiden af deres digitale prøveoplæg. Senest i 2019. Ordet ”teksttyper” optræder derimod slet ikke, men ligger snarere underforstået i opgaveformuleringerne. Genre vil altså fortsat være et genkendeligt fagbegreb, som de store elever er vant til fra undervisningen, hvor de har arbejdet med genrekendskab, genreplakater og genreskrivning.

For det tredje, så forekommer det mig en anelse risikabelt at plædere for en nedtoning af genrerne, så længe censorerne fortsat vurderer elevernes genrekendskab samt indhold, sprog og form i direkte relation til en given genre.

Jeg synes, det giver rigtig god mening hele tiden at se genrer og teksttypers interne samspil. Et essay får afgjort kant og kvalitet, hvis det indeholder gode refleksioner på flere planer. Måske ovenikøbet indledt med en erindring, der fungerer som afsæt for videre eftertanke.

Genrerne bør være vedkommende for eleverne.

Nogle genrer forekommer mig også direkte ligegyldige at undervise i. Hvorfor skal eleverne lære at skrive en nyhedsartikel? Sidste sommer skulle de skrive en novelle med følgebrev. Følgebrev? 

Så ser jeg langt mere virkelighedsnær anvendelighed i klummer, essays eller blogs. Rent bortset fra, at de ofte er korte fagtekster, som eleverne har svært ved at give tilstrækkelig fylde ved en prøve. Det er dog en anden historie. 

I målene for faget dansk efter niende klasse fremhæves elevernes viden om både genrer og teksttyper, selv om de sidste får betegnelsen ”fremstillingsformer ” samt tilpasning mellem fremstillingsform og genre.

Det ville være kærkomment om en eller flere læringskonsulenter kunne tage stilling til denne problematik. På mig virker det som en lidt virkelighedsfjern påstand med afsæt i et forventet abstraktionsniveau hos elever i folkeskolen, som de færreste vil kunne leve op til. Vi kan stilladsere nok så mange skriftlige opgaver, men grundforståelse i selve de tekster, der skrives må bindes op på noget konkret, nemlig en genre med dertil hørende bevidsthed om teksttyper. Ikke et enten- eller. I ungdomsuddannelserne og i det videre uddannelsessystem arbejdes der mig bekendt fortsat med genrer og genrekendskab. Vi er nødt til at skabe nogle bæredygtige trædesten for vores elever. Prøven i skriftlig dansk er ikke blevet lettere med årene. Den nuværende sværhedsgrad kunne for eksempel være et mere relevant fokus at lægge, for den er på vej af sporet.

God weekend derude.

Powered by Labrador CMS