Blog
0   39

Undersøgelses-udfordringen

Abonner på nyt om Folkeskolens naturfagsrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Mit nytårsforsæt i 4.c er ingen timer uden undersøgelser. Eksperimenter, forsøg, hypoteser, gentagelser, naturvidenskabelig arbejdsmetode, udstyr, grej og en håndfuld spændte, energiske elever. Tilsæt dertil en lærer uden en rygsæk fyldt med erfaringer i natur og teknologis undersøgelsesverden, samt manglen på et faglokale.

Hver torsdag underviser jeg fra 8.10 til 10.10 4.c i natur og teknologi. En ægte faglærer, der ellers ikke ser disse elever. Jeg har haft dem i 1½ år nu. Vi er sammen gået fra den længste ørkenvandring til de skønneste timer.

Vi har i overbygningslærerens øjne brugt alt alt for lang tid på konflikter, manglende hæfter, toiletbesøg osv. Der er ingen tvivl om, at disse elever har gennemgået en kæmpe forvandling, og de blevet klar til at modtage undervisning – takket være en fantastisk dygtig klasselærer. Men jeg har også rykket mig! Indskolings- og mellemtrinsdidaktik er blevet en del af min hverdag – og helt ærligt / Jeg er vild med at være sammen med eleverne i 4.c.

Med ovenstående in mente – så var tiden inde til at fylde timerne med undersøgelser. Dobbeltlektionen bliver brugt således:

Gennemgang af dagens program

Artiklen fortsætter under banneret

  • Hvad lærte vi sidste gang?
  • Nyt stof – jeg læser højt, forklarer og skriver/ tegner på tavlen
  • Nye fagbegreber kommer på vores sprogbarometer
  • Eleverne skriver/tegner viden fra tavlen
  • PAUSE – ud og få luft à spille bold eller lege
  • Undersøgelse
  • Hvad skal vi undersøge?
  • Hvordan hænger det sammen med det vi har lært i dag?
  • Undersøg
  • Skriv/tegn resultater i hæftet.

De elever som bliver hurtig færdige – de går over til sprogbarometeret og skriver sætninger med de ord, som vi har til at hænge der. På den måde får jeg tid til at hjælpe dem, som har brug for min støtte og hjælp.

Der er jo ikke noget nyt eller raketfysik i denne timeopskrift. Det vilde for mig er, hvor godt det virker, og at vi får undersøgt i hver uge.

Hvad har vi undersøgt?

Ja det er jo heller ikke raketfysik …

Vi arbejde med emnet ”Affald og energi”.

Undersøgelse uge 2 : Hvordan affaldssorter vi på skolen?

Eleverne havde i deres hæfte udformet et skema, hvor de kunne skrive sted, og hvordan der blev affaldssorteret.

Undersøgelse uge 3 : Elektriske kredsløb – jeg bygget et simpelt kredsløb og eleverne valgte forskellige materialer, som vi kunne sætte ind i kredsløbet. De kunne så afslutningsvis konkludere, at metal kan lede strøm. Det elektriske kredsløb blev tegnet i deres hæfter sammen med de ting, som de havde afprøvet fx appelsinskrald, clips, lineal, blyant, nøgler, hårnåle fra en af pigernes tørklæde mm.

Undersøgelse uge 4 : Hvad er metals egenskaber, og hvor er der magnetiske ting på skolen? Eleverne havde et skema i deres hæfter, og de var rundt på skolen med stangmagneter og fandt magnetiske ting. De konkluderede, at en del af tingene på legepladsen var magnetiske, og så fik vi en lang snak om, hvorfor man bruger metal udenfor.

Undersøgelse uge 5 : Vi skulle have lavet strøm med spoler og stangmagneter – men vores udstyr var ikke tilstrækkeligt. Min fysikkollega forslog, at eleverne byggede elektriske kredsløb på PHET. Jeg var temmelig bekymret for denne opgave, men det fungerede bare perfekt. Jeg vidste på smartboardet, hvordan de skulle komme ind på siden, samt på tavlen stod der en manual. Uge efter kom flere af eleverne og fortalte, at de havde prøvet at bygge de elektriske kredsløb på PHET hjemme. Stor succes

Undersøgelse uge 6 : Med udgangspunkt i Astras forløb om ”varm kakao”  byggede eleverne termokopper. De kom med hypoteser til deres materialevalg, og kopperne blev afprøvet.

https://astra.dk/tildinundervisning/varm-kakao

Disse uger har været de bedste natur og teknologi timer – EVER – både for mig og eleverne. Efter vinterferien tager vi fat på programmering og Micro: bit.

Dette indlæg er mest til jer, der som mig er lidt på gyngende grund i dette fag. Gi ‘jer selv en udfordring og se eleverne vokse og lære.

PS: Ikke alt er rosenrødt – hvis du er i tvivl så læs mit indlæg LINK om n/t timer i en af mine andre klasser.

https://www.folkeskolen.dk/1566128/kan-projektbaseret-undervisning-rumme-inklusionen-


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.458 andre er allerede tilmeldt