Debat
0   14

Den sønderjyske skole efter Genforeningen i 1920

Poul Krebs Lange fortæller om baggrunden for de sønderjyske lærerkredses 100-års fejring

Den sønderjyske skole efter Genforeningen i 1920

I år kan de sønderjyske lærerkredse fejre 100-året sammen med Genforeningen. Jeg beundrer de kolleger, der så hurtigt fik etableret sig fagligt. Det er nok de lærere, der kom nordfra, der satte gang i det, men det ligger der måske noget om i foreningens arkiv.

Artiklen fortsætter under banneret

Jeg har selv været formand i Kreds 94A og amtskredsformand i Sønderjylland og været med til at fejre 50-og 75-års jubilæum og glæder mig nu til 100-året her i Haderslev.

Her følger en del af den introduktion, jeg skrev for nogle år siden, og som jeg brugte til gæster på Sønderjysk Skolemuseum.

Erik Nørr er nok den, der ved mest om Genforeningens bedste gave, som man kaldte den sønderjyske skoleordning.

Fra tysk til dansk.

Genforeningen i 1920 medførte store ændringer, også på skoleområdet.

Ved museets indvielse holdt Erik Nørr et foredrag om de sønderjyske lærere omkring genforeningen. Foredraget bygger på hans doktordisputats: Genforeningens bedste gave.

For det kaldte man det, at skolen igen blev dansk.

Der var meget kort tid til at forberede overgangen fra tysk til dansk. Men sønderjyder kan selv, og det førte til en særlig sønderjysk skolelov af 30. juni 1920.

Den adskilte sig fra den danske på fire hovedpunkter:

De små skoler fik lov til at fortsætte.

Befolkningens medvirken gennem valgte skolekommissioner i stedet for det gejstlige skoletilsyn af præsten. Biskoppen havde dog ret til skolebesøg for at overvære religionsundervisningen.

Amtsskolekonsulenter som amternes øverste embedsmænd til at varetage tilsynet med skolerne i stedet for provsterne.

En fornuftig ordning for det tysksprogede skolevæsen, så der kunne oprettes tyske klasser på skolerne. Senere er dette afløst af den almindelige friskolelovgivning, så det tyske mindretal kan have egne selvstændige skoler. Man var her meget optaget af ikke at udsætte det tyske mindretal for den samme grove behandling, som man havde oplevet i tysk tid fra 1864 til 1920.(På Rends Skole, hvor jeg er født i 1943 i den danske del, var der endnu i 1943 dansk skole i den ene ende og tysk i den anden).

Skoleordningen syd og nord for Kongeåen blev harmoniseret med tilsynslovene af 1933 og 1949. Store dele af den sønderjyske skoleordning blev lagt til grund for den fælles danske ordning.

Hvad med lærerne?

En del var faldet i krigen.

En del kunne gå på pension.

De mest aktive tyske søgte sydpå.

Skoleloven fastslog, at alle tilbageværende skulle afskediges og alle stillinger blev opslået i Statstidende den 13. juli 1920.

For at undersøge befolkningens forhold til de hidtidige lærere iværksatte Skoleforeningen en hemmelig spørgeskemaundersøgelse via sine tillidsmænd i de enkelte sogne.

Skemaerne ligger i dag i Hans Jefsen Christensens privatarkiv.

Fra Lert Kommune svarer tillidsmand Hans Lydiksen:

Lærer N. Skov i Over Lert vil nok blive og tror jeg også, at befolkningen nok vil beholde ham.

Skov blev ansat igen og blev i sit embede til 1933.

Lærer K. Bøhde, Neder Lert, ved ikke, hvad han vil. Arbejder undertiden for tyskheden. En del af befolkningen vil nok beholde ham.

Efter Genforeningen flyttede Bøhde formentlig sydpå.

I Sønderjysk Almanak 2020 fortæller Kirsten Elley om Læreren, der ikke ville undervise på DANSK.

Nicolai Nissen Petersen var 54 år i 1920. Han angav dårligt hjerte som grund til en sygepension, men han fejlede ikke noget. Alligevel lykkedes det ham at få en lægeerklæring fra en tysk læge, som havde behandlet ham som soldat i Den store Krig. Med denne lægeerklæring fik han til sin store tilfredshed tilkendt en pension efter tyske regler og af den tyske regering. 1.10.1920 overtog den nye danske lærer stillingen i Stenderup, og Nicolai Nissen Petersen flyttede til Broager, hvor han døde i en alder af 84.

Om lærerne nordfra skriver Erik Nørr:

For at opnå ansættelse skulle man have en dansk læreruddannelse eller eksamen fra et dansk forskoleseminarium. Dette gav fortrinsret til de kongerigske lærere, men de hidtidige lærere, der kunne yde den påkrævede undervisning i dansk, kunne også ansættes.

Resultatet blev, at der blev ansat 250 hjemmehørende og 350 lærere nordfra.

Amtsskolekonsulent Ludvig Mortensens besøg på Bjerning Skole 12. november 1921 fortæller om forskellen på de to typer lærere.

”Der hersker hos Førstelæreren en stiv og stram preussisk Disciplin. Hele hans Optræden er tyskpræget, men Undervisningens Resultater er upaaklagelige.

Andenlæreren flittig, interesseret, endnu noget uerfaren.

Vanskeligheder i Forholdet mellem de to Lærere. Søgt at udjævne dem. Der er intet af Betydning i Vejen, men Gemytterne stemmer slet ikke overens.”

Efterhånden lærte de to typer lærere af hinanden. Mange af lærerne indgik i det lokale foreningsarbejde, og mange af dem blev ledere af det nationale arbejde i sognet.

 Erik Nørrs konklusion lyder:

”Der er ingen tvivl om, at den sønderjyske skoleordning med den større beboerindflydelse og det forhold, at en del af lærerne fra den tyske tid fik lov til at fortsætte, bidrog til, at den sønderjyske skole efter 1920 blev en succeshistorie, ja man har ligefrem kaldt skolen for ”Genforeningens bedste gave”. Havde man afskediget alle lærerne og erstattet disse med folk fra Danmark, havde det utvivlsomt givet store konflikter, som nu hovedsagelig blev undgået”.

Kilde: Erik Nørr: De sønderjyske lærere omkring Genforeningen. Artikel i Sønderjysk Skolemuseums Årsskrift 2006.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Det faglige netværk Lærersenior er for lærere, som er pensioneret eller på vej dertil. I samarbejde med fraktion 4 - pensionisterne i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
707 andre er allerede tilmeldt