Lærer Michael Reiche (i skjul af et nodestativ) spillede guitar i rytmegruppen, da big bandet optrådte ved KL's Børn & Unge Topmøde i Aalborg.

På Mellervangskolen er big band et obligatorisk fag på skemaet

Saxofoner, trompeter og trækbasuner er en del af skoleudstyret for eleverne på mellemtrinnet på Mellervangskolen i Aalborg. Skolen har siden 2016 haft big band som obligatoriske timer på skemaet.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det startede over Danmark i et fly til København, hvor en musiklærer og en skoleleder snakkede om, hvad der kunne fremme elevernes læring og motivation. Læreren havde skrevet sin bacheloropgave om, hvordan det at udstyre elever med instrumenter kan øge motivation og koncentration også i andre fag end musik.

1. september 2016 blev ideerne ført ud i livet, da Mellervangskolens Big Band blev en realitet. Big-bandet opstod som et samarbejde mellem Mellervangskolen og Aalborg Kulturskole. Big band er i dag et obligatorisk fag på skemaet på mellemtrinnet. Og også en del af valgfaget musik i udskolingen. Big bandet har egen hjemmeside og en koncertkalender, der tæller syv koncerter i dette skoleår.

Musiklærer på Mellervangskolen Michael Reiche har sammen med skolens tre andre musiklærere været med fra starten af projektet.

"Big bandet er obligatorisk i 4. og 5. klasse og fungerer som valgfag i 6. klasse. Eleverne, der vælger det i 6. klasse, får undervisning sammen med eleverne, der har valgt musik som valgfag i 7. klasse. Eleverne i 7. klasse fungerer vildt godt som rollemodeller for de yngre elever", siger Michael Reiche.

Eleverne bliver undervist i big band af lærere fra Kulturskolen i samarbejde med skolens musiklærere, og Michael Reiche mener, at eleverne får meget ud af det anderledes fag.

"De bliver sindssygt motiveret af det og opbygger et større fællesskab i klassen", siger han. "Jeg er primært i rytmegruppen. Jeg underviser i guitar og bas og trommer. På 4. årgang underviser jeg også nogle gange i kornet. Det er simpelt. Jeg er ikke en haj til det, men jeg giver det en skalle. Nogle gange er jeg bare med pædagogisk. Vi har eleverne ude på hold på 8-10 stykker.  Det kræver nogle gange et ekstra sæt hænder for at få det til at glide".

Thisted satser på klassiske instrumenter i musik 

Udfordringer og instrumentkørekort

Eleverne får instrumenterne i 4. klasse. Men før de kan tage dem med hjem og vise dem til mor og far, skal de tage et instrumentkørekort. Det tager omkring fire måneder, før de har det.

"Vi var helt grønne, da vi startede. Det praktiske, didaktiske og pædagogiske havde vi slet ikke viden om. Men det har vi fået. Når vi modtager eleverne på 4. årgang bruger vi lang tid på at lære dem at pakke instrumenterne ud og ind igen. Vi bruger lang tid på at træne, hvad det vil sige at sidde i orkestergraven. Vi bruger tid på at træne, hvordan de går ind og ud af musiklokalet".

Kombinationen af blæseinstrumenter og mellemtrinselever kan godt være udfordrende.

"De kan ikke fritages for big band. Vi har vedtaget regler, der gør, at faget er på lige fod med idræt og danskundervisning. Men der er udfordringer. Hvis eleverne får bøjle på, så kan det være ret smertefuldt at spille blæseinstrumenter, så bliver de sat på guitar eller perkussion", siger Michael Reiche.

I skolens læsebånd mellem 8 og 8.30 bliver der tit spillet klassisk musik eller big band-musik.

"Så får de det ind på en lidt anden måde", siger Michael Reiche. Der er ikke målinger på, om elever, der har big band på skemaet er mere motiverede eller kan koncentrere sig bedre, end de elever, der ikke har haft big band. Men Michael Reiche er sikker på, at instrumenterne smitter af på resten af skoledagen.

"Når vi øver, så sidder de i orkestergraven. Man kan ikke spille, hvis det ikke er ens tur. Man skal vente på hinanden og lytte til hinanden. Det kan vi tage med i klassen. Der er et specielt sammenhold, når man lykkes med en sang. Det fællesskab tager man også med ind i klassen", siger han og fortæller, at big band også bruges til at lære svære ting.

"Big band er svært. Det snakker vi om, når man sidder med brøker. Vi starter alle fra scratch i big band. Alle skal lære det. Det kan man godt bruge i andre fag", siger han.

Ry: Massiv investering i musik virker 

Koncerterne motiverer eleverne

Lige nu er der fire musiklærere på skolen, som alle tager del i big band. Der er fire musiklærere tilknyttet projektet fra Kulturskolen. Lærerne kender hinanden og har det godt sammen. 

"For et års tid siden var vi sammen i Tyskland for at se, hvordan de underviser dernede i et projekt, der ligner, det vi har gang i. Vi er sultne på det hele tiden og prøver at spille hinanden gode. Vi er også privat gode venner og spiller musik sammen", siger Michael Reiche.

Alle elever har 45 minutter om ugen til big band, men før større koncerter bliver klasserne slået sammen, og de kan øve i halvanden time. Til koncerterne låner big bandet elever fra udskolingen, som er fortsat på instrumenterne. Til koncerterne opfører alle elever sig eksemplarisk, fortæller musiklæreren.

"Når vi er ude at spille er jeg med for at vise vejen. Men ellers er der aldrig problemer. Heller ikke med elever, der er udfordret på anden vis. De følger bare med. Vi er fælles om det. Vi er på tur.  Jeg bliver så motiveret, når jeg kan se glæden i ungernes øje. Det er virkelig - de nogle gange lidt udfordrende big band øvetimer - værd".