Samtidig mener 61 procent af befolkningen, at der kan være gode grunde til at spise mindre kød. Det viser, at mange danskere har et positivt indtryk af vegetarernes livsstil, mener formanden for Dansk Vegetarforening, Sune Borkfelt. Det skriver metroxpress.dk.
"Det har stor betydning i et land, hvor mange vegetarer stadig må leve med fordomme - for eksempel at det er farligt at lade børn vokse op som vegetarer", siger Sune Borkfelt til metroxpress.dk.
Han mener, at det store antal vegetarer giver restauranter og supermarkeder et større kundegrundlag at udvikle vegetarretter til, end de regner med.
Ikke alle dem, der har svaret, at de selv betragter sig som vegetarer, lever 100 procent uden kød, men spiser lidt kylling eller fisk en gang imellem.
Undersøgelsen viser også, at folks egen sundhed med alderen bliver en voksende begrundelse for dem til at spise vegetarmad i forhold til klimahensyn.
Undersøgelsen bygger på svar fra 981 repræsentativt udvalgte danskere mellem 15 år og 74 år.
160.000 danskere er vegetarer
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.