Ja, så er det vel konstateret i al sin urimelighed. Danske folkeskoleelever bliver kun undervist i halvdelen af de timer, de er i skolen. I den anden halvdel af skoletiden er eleverne henvist til at sidde i grupper og fordrive tiden med noget, som man vel er nødt til at kaldes for "arbejde". Om eleverne så virkelig gør det (altså arbejder), er nærmest en smags sag. Og så skal det anstændigvis hedde sig, at eleverne, der sidder i grupper, har muligheder for at fordybe sig og arbejde aktivt med stoffet. Og sådan noget kan man jo altid forestille sig vil ske, når det nu ikke er muligt at undervise eleverne på fuld tid, hvor det selvfølgelig også ville være muligt, om skolen ellers var indrettet til det, for eleverne at fordybe sig og at arbejde aktivt med stoffet. Det er altså et konstateret faktum, at skolen med elevdelte klasser, hvor man altså nu faktisk har opgivet at undervise eleverne på fuld tid. Og det synes man er i orden, for så kan eleverne vel sidde i grupperne og udvikle noget, som man benævner "samfundsmæssige kompetencer og sociale færdighederr", hvor resultaterne bekvemt nok kommer til at hænge frit i luften.

Og under sådanne forhold er det selvfølgelig en urimelighed, at udsætte børnene for nationale test og for afgangsprøver, hvor man tester eleverne for det, som skolen skulle give eleverne, og som altså burde være skolens hovedopgave, men som man nu har indrettet skolen på at lade ligge. I dag har lærerne lært at fokusere på noget, som man kalder for kompetencer, og som altså ikke mere er faktuel faglig viden, men mere noget sniksnak.