Forskning Nationale test
0   17

Det uglesete testbarn

Lærerne ønskede dem ikke, forskningen undsagde dem, teknikerne kunne ikke få dem til at virke, men politikerne ville have dem. De nationale test har haft et svært liv.

Nogle gange vil man bare så gerne have et barn. For at få status, vise, at man kan, og føle sig som den voksne, der har kontrollen. Så selv om læger og jordemødre fraråder det, og der på ingen måde er brug for flere børn, så gennemfører man graviditeten og håber, at verden bliver rigtig glad for det barn, den ikke ønskede.

Sådan har det været med barnet de nationale test, som blev vedtaget i 2005. Forskerne kunne ikke påvise, at testsystemet ville gavne folkeskolen, erfaringerne fra Norge, England og USA viste, at det var en dårlig ide. Og lærere, skoleledere og elever sagde nej tak. Men lad os gå tilbage til begyndelsen og se på, hvorfor testene blev indført.

Artiklen fortsætter under banneret

Dårlige læseresultater

Den ofte fortalte historie om testenes tilblivelse er, at alle gik og troede, at Danmark havde en fantastisk skole. I 1991 lå Danmark godt nok på niveau med Trinidad-Tobago i læsning, og det havde man forsøgt at råde bod på med forskellige danskindsatser. Men så kom den første Pisa-undersøgelse i 2000, og det blev tydeligt, at vi ikke var verdensmestre i hverken læsning, matematik eller naturfag, men bare gennemsnitlige. Den daværende regering bad OECD's rejsehold med forsker Peter Mortimore komme til Danmark for at se på evalueringskulturen. OECD-rapporten konkluderede, at der var rum for forbedring. Derfor indgik den daværende VK-regering i 2005 sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet et nyt folkeskoleforlig med obligatoriske afgangsprøver og ti nationale test.

Men logikken halter, for hvem sagde, at nationale test skulle være en løsning på den danske folkeskoles udfordringer?

Pisa-undersøgelserne giver altid anbefalinger, men nationale test var ikke en af dem. Faktisk var der intet i Pisas rangliste over lande, der pegede i den retning. I toppen lå Finland, som aldrig har haft nationale test.

»Det forslag må regeringen selv forklare«, sagde daværende leder af Pisa i Danmark, professor Niels Egelund, dengang. »Pisa siger, at bindende mål er en god ide, men Pisa peger ikke på standardiserede test som en løsning. Pisa viser, at det fungerer bedst, hvis lærerne tester i den løbende undervisning med prøver, de selv har fremstillet«.

Rapporten fra Peter Mortimore var ifølge professor på Københavns Universitet Jens Dolin, som gik den efter i sømmene, ikke forskningsbaseret. Derudover har Mortimore senere fortalt, at han i den grad følte sig misforstået: »Jeg har aldrig foreslået nogen regering, at den skulle indføre nationale test og rangordne skoler i offentligt tilgængelige ranglister«, sagde han i 2009 til folkeskolen.dk.

Erfaringer fra udlandet bar heller ikke ved til testbålet. I USA vidnede den ene historie efter den anden om, at præsident Bushs No Child Left Behind-testbaserede skolereform betød en indsnævring af curriculum, og at de stigende testresultater alene skyldtes, at lærerne trænede eleverne til testene. Den samme fortælling kom fra England, hvor man i 2002 fyrede undervisningsminister Estelle Morris, fordi testresultaterne stagnerede, samtidig med at man måtte erkende, at resultaterne afhang af træning, mens eleverne havde glemt alt efter tre uge.

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning søsatte et stort metastudie for at afdække konsekvenserne af at indføre test. Resultatet viste to år senere, at undervisningen bliver forsimplet og rettet ind efter det, man har valgt at teste i. Samtidig bliver eleverne påvirket af at blive testet, og de lavest præsterende elever bliver ekstra nervøse og klarer sig dårligere.

Og endelig kunne man på ingen måde påstå, at testene var baseret på et ønske fra lærere, elever eller skoleledere. Alle tre grupper erklærede sig lodret imod en national standardiseret test og advarede om, at det ville skabe afstand til forældrene med en skriftlig tilbagemelding uden mundtlig pædagogisk forklaring, og at det kunne betyde en indskrænkning i undervisningen til det, der testes. Danmarks Lærerforening (DLF) så gerne, at der blev udviklet en bred vifte af diagnostiske test.

Test til glæde for den enkelte elev

Det korte af det lange er altså, at der ikke var forskningsmæssigt, erfaringsmæssigt eller et ønske fra professionen om nationale test. Ikke desto mindre indgik regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet et forlig i september 2005, som indeholdt ti nye standardiserede test, samtidig med at folkeskolens afgangsprøver blev obligatoriske.

»Via blandt andet test kan både lærere, elever og forældre langt bedre følge med i, hvor langt eleverne er nået, og på den baggrund kan læreren målrette sin undervisning til glæde for den enkelte elev«, sagde undervisningsminister Bertel Haarder ved præsentationen af forliget.

For selv om testene ikke passede med forskningen, så passede de fint med den opstramningspolitik, Venstre havde lanceret under valgkampen under navnet »Fagligheden skal styrkes«, og måske endnu bedre med De Konservative, som allerede i 2001 talte om naturligheden i at følge op på de bindende trinmål med test.

Socialdemokratiet med Christine Antorini som uddannelsesordfører prøvede at nedtone betydningen af testene. Mens de Radikale, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stod uden for forliget.

Tekniske startvanskeligheder

Testene kom efter et par udbudsrunder i gang med en første afprøvning i maj 2007, dog med en del tekniske vanskeligheder. Efter megen kritik og diskussion blev tre af de obligatoriske test udskudt endnu et år. Et ekspertpanel gennemgik testene og konkluderede, at der var alt for få opgaver. Det fuldt adaptive princip krævede en kæmpe opgavebank. Og læsetesten havde så store problemer, at den måtte ændres totalt, og en stor gruppe opgaver måtte skrottes.

2008 blev et prøveår for testene. Og efter nye prøvelser og kritik af opgaver og formidlingen til lærere blev 2009 endnu et prøveår.

Fra februar til marts 2010 blev første runde af ti obligatoriske nationale test så gennemført. Igen med masser af nedbrud. Lærerne fik resultater, og Undervisningsministeriet udarbejdede en spørgeskemaundersøgelse for at evaluere. Den viste ifølge ministeriet, at to ud af tre lærere kunne bruge testene i deres vurdering af eleverne, og daværende undervisningsminister Tina Nedergaard konkluderede, at kun DLF var imod testene.

En Megafon-måling viste, at seks ud af ti lærere ønskede testene afskaffet, men pædagogiske test ville de gerne have.

Umiddelbart efter den første testrunde meldte Troels Lund Poulsen (Venstre), som nu var blevet undervisningsminister, at Venstre ønskede at gøre resultaterne offentlige. Igen var det svært at finde forskningsmæssigt belæg for beslutningen. Selv OECD's team advarede Danmark mod at offentliggøre testresultater, før de var kvalitetssikret og anvendt pædagogisk.

Testene blev målestok for reformen

Efter ti år med VK-regeringen kunne venstrefløjen i 2011 sætte sig i førerstolen med en regering dannet af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og De Radikale. Christine Antorini blev ny undervisningsminister. Det betød, at De Radikale og Socialistisk Folkeparti, som ellers havde ført en lang kamp mod de nationale test, nu måtte æde dem for at være med i folkeskoleforliget.

Og i 2014 kom så den nye folkeskolereform, hvor de nationale test for alvor blev et styringsredskab. Testene blev sat som måleredskab for, om reformen virkede: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik skulle reduceres år for år. Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik i de nationale test skulle stige år for år, og på bundlinjen skal det være sådan, at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne, i de nationale test. Den beslutning blev taget, på trods af at den bestilte Rambøll-undersøgelse havde vist en del nye problemer med testene.

Flere forskere klagede over, at de ikke kunne få adgang til mekanikken bag testene, og brugen af de nationale test som måleredskab for reformen rejste en ny bølge af kritik.

Flere og flere problemer ved testene

I 2014 erkendte Undervisningsministeriet, at de statistiske usikkerheder ved testene var større, end de troede, og daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby (Venstre) satte en undersøgelse i gang. Den viste, at usik­kerheden i nogle af profilområderne var for stor. Politikerne blev enige om at iværksætte en eksperthøring. Inden den kom i stand, fremlagde professor ved Aarhus Universitet Jeppe Bundsgaard en undersøgelse, der viste store og uforklarlige udsving i testresultaterne. Og lige op til høringen kom han og statistikeren Morten Puck med endnu en undersøgelse, der pegede på metodiske fejl i Rambølls evaluering af testene fra 2013 og viste udbredt »teaching to the test« blandt danske lærere.

På en høring i september 2016 fremførte en række forskere, at testene måler så upræcist, at de ikke kan bruges som pædagogisk redskab.

Politisk holdt de oprindelige forligsparter Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative fortsat fast ved testene, mens De Radikale, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet ønskede at gøre testene frivillige, og også Liberal Alliance var kritisk. Forligskredsen mødtes, men høringen førte ikke umiddelbart til ændringer.

En evaluering er på vej

I november 2016 overtog Merete Riisager (Liberal Alliance) posten som undervisningsminister. Hun åbnede i 2017 for at ændre indholdet i de nationale test og satte en evaluering i gang.

I april sidste år kom professorerne Jeppe Bundsgaard og Svend Kreiner med en ny undersøgelse. Den viste igen, at testene måler både usikkert og forkert. Den kraftige kritik af resultaternes validitet fik en gruppe på 32 forskere med professor ved Aarhus Universitet Simon Calmar Andersen i spidsen til at svare igen på kritikken for at forsvare deres forskning baseret på de nationale tests resultater. Simon Calmar Andersen udgav også sammen med professor ved Aarhus Universitet Helena Skyt Nielsen en forskningsartikel, hvor de så en positiv effekt hos elever, der havde taget den nationale test.

Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse forsøgte at sætte en konference op, hvor forskere på området kunne diskutere testene, men fortalerne for testene trak sig fra konferencen og ville hellere vente på evalueringen.

Torsdag den 6. februar 2020 kom evalueringen så i form af en række rapporter og anbefalinger fra en rådgivningsgruppe.

Ved redaktionens slutning var det endnu ukendt, hvad den politiske beslutning på baggrund af evalueringen bliver.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ