Læreren kan med fordel fungere som demonstrerende ekspert, der viser, hvordan man griber faglig læsning an, forklarer Joy Lieberkind.

Faglig læsning skal foregå hele tiden – i alle fag

Jo tidligere man lærer eleverne strategier til at læse fagtekster, jo bedre. Men det er ikke gjort med et forløb på et par uger, siger Joy Lieberkind. Det skal foregå, hver gang man tager fat på et nyt emne, og dansklærere kan med fordel hjælpe kollegerne på vej.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En del stærke læsere vil af sig selv udvikle strategier til for at tilegne sig nye termer og forstå svære fagtekster - de vil overvåge deres egen forståelse, bruge hvad de har i hukommelsen osv. Men det kræver stort overskud, og langt de fleste har brug for at blive hjulpet på vej, hver gang de kommer til et nyt område. Derfor skal faglig læsning, hvor man arbejder med forforståelsen, ordforrådet og efterbehandlingen, begynde tidligt og fortsætte hele vejen op i folkeskolen.

Joy Lieberkind har skrevet lærebøger om faglig læsning og hun holdt en workshop på konferencen De Store Læser om emnet. For selv om det er mange år siden, at man begyndte at tale om faglig læsning i den danske folkeskole, er det fortsat noget, lærerne har brug for at huske, mener hun.

"Vi ved faktisk ikke, hvor meget der bliver arbejdet med faglig læsning i skolerne. Vi ved bare, at der er stor forskel på, hvordan og hvor meget det foregår. Faglig læsning er, når vi læser for at lære. Nogle fag er så komplekse, at læringen ligger i andre modaliteter, hvor det fx også handler om at afkode eller finde mening i billedmediet".

Dansklærere planter praktisk dannelse i pottemulden

Det kan fx være en problemregningsopgave i matematik, hvor der er et billede af en fødselsdagsfest, men hvor det, de egentlig skal forstå, er, hvordan man arbejder med brøker illustreret som deling af en lagkage.

"Fag har hver sit sprog og hver sin formidlingsform. Man kan jo spørge sig selv, om det er noget dansklæreren skal tage sig af, men det mener jeg, at det er. Dansklæreren kan med fordel tage andre fags tekster ind og gøre dem til genstand for analyse. De kan lære eleverne strategier, som eleverne kan videreudvikle og bruge i de andre fag".

Hun mener, at det er dansklærerens opgave at give det brede tekstkendskab. Hvad gør en historietekst svær? Er det fx fordi der er en fortællende indledning, og derefter går den over til noget meget faktuelt?

Læreren som demonstrerende ekspert

Lærerne kan med fordel lade sig inspirere af forskningen, som taler om læreren som den demonstrerende ekspert, der viser, hvordan man griber læsningen an. Når man læser teksten foran eleverne og dekonstruerer teksten, peger på sprog, struktur, hensigt osv., så de ser, hvilke strategier, man anvender, og udvikler et metasprog om tekster.

"Det er det samme med at skrive. Her kan man også med fordel skrive sammen med eleverne og italesætte processen. Hvilken hensigt har forfatteren, hvilke fagord bruges, hvordan skal den bygges op, hvis den fx er informerende".

Bachelor: Faglig skrivning og praktisk arbejde supplerer hinanden

 

Det behøver selvfølgelig ikke at være hele klassen hver gang. Det kan også være, at eleverne kan sættes sammen i grupper og hjælpe hinanden, eller man kan læse med en lille gruppe, der har svært ved det. Det kan også være, at teksten skal læses højt, hvis afkodningen fylder så meget, at de aldrig når til det faglige.

"Og frem for alt skal faglig læsning ikke bare være et to-ugers forløb, som så er overstået. Det skal være noget, man arbejder med løbede, hver gang man kommer til et nyt området", siger Joy Lieberkind.

Ny forskning: Elever med fokus på opgaven læser bedre