Den klassiske legoklods har otte knopper, mens punktskrift opererer med op til seks punkter. For eksempel består et i af to punkter, mens både n og t skrives med fire punkter, men i forskellige kombinationer. Ved at fjerne nogle af knopperne på legoklodserne, kan de bruges som bogstaver i punktskrift, og det er netop, hvad Lego Fonden er i fuld gang med.

"Det er ikke vores ide. Blindeorganisationer i både Danmark og internationalt har i mange år opfordret os til at lave klodser med punktskrift. En brasiliansk organisation lavede så en prototype og bad os om at fortsætte udviklingsarbejdet og sætte klodserne i produktion", fortæller projektleder Stine Storm fra Lego Fonden.

Eleven kan rette stavefejl ved at flytte rundt på klodserne

Det er tungt arbejde at lære bogstaver og tal at kende, når man ikke kan se, men klodserne skal gøre indlæringen til en leg.

"Det er essentielt, at blinde og svagtseende børn lærer punktskrift, så de kan komme videre i uddannelse og job. I Europa er 75 procent af de blinde arbejdsløse, og punktskrift er en vej ud af det. I dag kræver et job også, at man kan indgå i grupper og arbejde med problemløsning, og det kan blinde børn lære med dette redskab, fordi vi skriver bogstaver og tal på klodserne, så de kan arbejde sammen med seende", siger Stine Storm og tilføjer, at lærere, som ikke kender punktskrift, også kan bruge materialet.

Normalt skriver blinde punktskrift på en gammeldags skrivemaskine. Laver man en slåfejl, må man begynde forfra. Her er de nye klodser anderledes fleksible.

"Eleven kan rette en stavefejl ved at flytte rundt på klodserne, og det eliminerer frygten for at begå fejl", siger Stine Storm.

Kreative lærere vil videreudvikle brugen over tid

Lego Fonden anvender små klodser til punktskrift, og det betyder, at de juridisk set må bruges af børn fra fire år. Er de yngre, er der risiko for, at de putter klodserne i munden og får dem galt i halsen.

"Det er forskelligt, hvornår børn begynder at lære punktskrift. Det afhænger blandt andet af, om de er født blinde eller mister synet senere. Vi siger, at klodserne er for børn mellem fire og ti år, men under afprøvningen har vi set unge op til 17 år bruge dem. Det er et spørgsmål om, hvor god læreren er til at gøre redskabet relevant for eleven", siger Stine Storm, som har set elever i 9. klasse løse kompliceret matematik med klodserne.

Der følger en pædagogisk vejledning med klodserne, men projektlederen tror, at kreative lærere vil videreudvikle brugen, så der over tid bliver flere pædagogiske muligheder.

"Når vi snart får produktionen af klodserne klar, vil vi teste dem af på en større gruppe brugere end med prototyperne. Vi tror, klodserne er, som de skal være, men det pædagogiske læringsmateriale kan udvikles. Vi har internationale specialister med til at lave det, men vi opretter et community for brugerne, så de kan udveksle erfaringer om, hvordan de bruger klodserne", siger projektlederen.

Klodserne doneres til lokale blindeorganisationer

Sidste år testede Lego Fonden klodserne med punktskrift i en række lande, og projektlederen regner med, at klodserne kan sendes ud efter sommerferien.

"Det har været et kompliceret arbejde at lave klodserne, fordi punktskrift er forskelligt fra land til land. Vi begynder med det latinske alfabet, fordi det også giver adgang til Sydamerika og Afrika, men vi har endnu ikke besluttet, om vi kobler andre skriftsprog på", siger Stine Storm.

Lego Fonden samarbejder med lokale blindeorganisationer. I Danmark er det Dansk Blindesamfund, som kender til færre end 50 blinde børn, så Lego Fonden skal levere klodser til en meget lille gruppe.

"Det ligger i fonden som et non-profitprojekt, så vi afholder alle omkostninger til Lego-gruppen, som skal producere klodserne. De kommer ikke til salg overhovedet, men bliver doneret til de nationale blindeorganisationer, som forpligter sig til at oplære lærere i undervisningsmaterialet", fortæller Stine Storm.

Klodserne kan gøre den blinde elev til en populær makker

Udover den pædagogiske vejledning består en kasse af lidt over 300 klodser med bogstaver og tal plus tre grå plader til at sætte dem på. I Danmark vil Dansk Blindesamfund, Synscenter Refsnæs i Kalundborg og landets synskonsulenter sørge for, at kasserne kommer ud til blinde og svagtseende børn. De får dog ikke kasserne til ejendom. Når de er vokset fra klodserne, går kassen videre til en anden elev med behov.

"Knopperne på klodserne er større end punktskrift på papir, og tanken er, at eleverne går over til punktskrift på papir, efterhånden som de udvikler deres taktile sans i fingrene", siger Stine Storm og tilføjer, at Danmark er så lille et nichemarked, at kasserne ikke bliver genoptrykt. Til gengæld sørger Lego Fonden for at lave så mange kasser, at de kan opfylde behovet i de næste mange år.

"Der er rigeligt med klodser i en kasse til, at den blinde elev kan skrive og regne med dem sammen med seende børn. Vi håber, at den blinde elev bliver populær at samarbejde med, fordi han har kassen. Blinde børn fejler ikke noget kognitivt og kan være med i alle fag, men udfordringen er, at de ikke kan læse i en bog eller se på tavlen, men ved hjælp af simple øvelser lærer de hurtigt at skrive deres eget navn med klodserne og også små ord og sætninger. De lærer genkendeligheden i alfabetet ligesom andre børn, og samtidig kan de bruge klodserne til at bygge med", siger Stine Storm.