Forskning ADHD
2   13

Lærere profiterer af skydeprojekt for børn med ADHD

Børn med ADHD bliver bedre til at fokusere på en ting ad gangen, når de går til skydning i skoletiden. Det viser en ny ph.d. om DGI-projektet Fokus Skydning. Samtidig er nogle lærere blevet opmærksomme på, at de kan inddrage elementer fra idrætten i deres undervisning.

I tirsdags forsvarede Annegrete Månsson fra Institut for Psykologi på Syddansk Universitet sin ph.d. om, hvordan skydeidræt i skoletiden kan understøtte børn med ADHD i at koncentrere sig, fokusere og holde opmærksomheden.

Hendes forskning tager afsæt i projektet Fokus Skydning, hvor DGI sammen med skoler og skytteforeninger laver skydeundervisning en gang om ugen i 20 uger i skoletiden for elever fra specialskoler og specialklasser.

Idræt i skytteforeninger

  • Struktur, forudsigelighed, faste rutiner
  • Rolig atmosfære
  • Tydelighed, anerkendelse og tæt på en voksen
  • Umiddelbart feedback på skiven
  • Afskærmede pladser
  • Høreværn

Eleverne fortæller selv, at de oplever, at de er blevet bedre til at fokusere på en ting ad gangen, og at de for eksempel ikke længere dropper ud af samtaler med en ven, fordi de bliver uopmærksomme. De siger også, at de har lært at bruge kropslige teknikker som dyb vejrtrækning og en god skydestilling til at blive mentalt fokuseret i skolen.

Lærerne kan tale med eleverne på andre måder end normalt

Artiklen fortsætter under banneret

Selv om Annegrete Månsson fokuserer på børnenes udbytte i sin afhandling, har hun observeret, at også børnenes lærere og pædagoger kan profitere af skydningen i skoletiden.

"Der er faste rammer, struktur og rutiner i en skytteforening, og uanset hvem børnene er, har instruktørerne en meget rolig og anerkendende tilgang til dem. Det svarer til anbefalingerne om pædagogiske metoder til elever med ADHD, og det er helt tydeligt, at børnene er motiveret og synes, at skydning er sjov. Flere lærere har givet udtryk for, at det giver mulighed for at tale med elevene på andre måder end normalt", fortæller Annegrete Månsson.

Alfred går til skydning

Vi sidder i et lille lokale på skolen, Alfred og jeg. Alfred er 14 år, han har diagnosen ADHD, og han fortæller, hvilken betydning det har for ham at gå til skydning i skoletiden. Han har gået til det i to år nu.

Alfred sidder helt rank, lidt stift og med begge fødder solidt plantet i gulvet. Han kigger fokuseret på mig og siger:

"Altså, jeg vil nok sige, hvis jeg ikke gik til skydning, ville jeg ikke kunne sidde og føre denne samtale, vi fører lige nu, altså på samme måde, som jeg gør lige nu".

"Hvad skyldes det", spørger jeg.

"At jeg er blevet bedre til at fokusere og koncentrere mig", svarer han.

Alfred forklarer videre. Jeg lytter og spørger ind til, hvordan han kan vide, at det skyldes skydeidrætten og ikke alt muligt andet. Pludselig, midt i en sætning, bliver han urolig, øjnene flakker, kroppen flagrer, han griner fjollet og kigger på noget bag mig. Han rejser sig pludselig op, stolen vipper bagud, han vinker og råber højt "Heeeyyy…!", hvorefter han sætter sig tilbage i stolen, helt rolig i kroppen, kigger direkte og alvorligt på mig og siger:

"Det var bare et eksempel".

"Et eksempel…", spørger jeg lettere forundret, samtidig med at jeg ser, at en klassekammerat går udenfor vinduet og vinker og laver grimasser til Alfred.

"Ja", svarer han. "At det ville jeg have gjort, altså normalt, altså hvis det var, jeg ikke havde gået til skydning…"

Annegrete Månsson i Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift nr. 5-6, 2019.

Som en lærer siger i hendes afhandling om den styrkede relation mellem lærer og elever:

"Skydning har haft en stor indvirkning på vores pædagogik og også på de ting, vi har kunnet snakke med drengene om og drage paralleller til. Vi har fået et fælles sprog, som vi kan tale ud fra".

Nu underviser lærerne eleverne mere direkte

Annegrete Månsson har 17 skoler med i sin afhandling, hvoraf halvdelen deltager i Fokus Skydning. En af skolerne har været med i projektet i flere år, og Annegrete Månsson har fulgt den i de tre år. Det er især her, hun har lagt mærke til, hvordan lærerne inddrager erfaringer fra skydeidrætten.

For eksempel underviser lærerne anderledes på grund af skydningen.

"I skytteforeningerne er der typisk en instruktør pr. barn, som er meget tydelig i sin instruktion og feedback. Når han og barnet tjekker resultaterne på skydeskiven, taler de om, hvad der er gået godt, og hvad der ikke er gået så godt. 'Hvad skete der lige med det ene skud der", kan instruktøren for eksempel spørge, og barnet forklarer måske, at han havde svært ved at koncentrere sig, fordi han kom til at tænke på, at hans far skal ud at rejse. Lærerne har ladet sig inspirere af instruktørernes tilgang til børnene, så de nu underviser mere til den enkelte elev fremfor at undervise ud til hele klassen", siger Annegrete Månsson.

Lærere bruger skydeskiven til at sætte konkrete mål

Også skydeskiven kan inddrages i undervisningen. Både konkret og i overført betydning.

"Nogle lærere bruger en skydeskive til at få eleverne til at reflektere over deres læring: 'Hvor tæt er jeg på at nå det mål, jeg har sat mig?' Det kan for eksempel være at huske at hænge sin jakke op eller at træne et bestemt matematikstykke. Eleven giver måske sig selv en otter på skydeskiven, og så er målet at komme til at ramme ti, som er plet", siger Annegrete Månsson.

Skydeskiven har også hjulpet lærere til at sætte mere konkrete mål for eleverne i undervisningen.

"Tidligere sagde lærerne til eleverne, at i de næste tre måneder skal vi arbejde med… Det var for abstrakt for eleverne, oplevede lærerne, så efter at have set dem til skydning ændrede de det til at sætte korte, målbare sekvensker, for eksempel for en dag og nogle gange helt ned på timer og minutter".

Lærere trækker elevens erfaringer fra skydning ind i skolen

Til skydning lærer børnene kropslige teknikker til at få ro i kroppen, så de bedre kan koncentrere sig og ramme plet på skiven. Det er eksempelvis det dybe åndedræt, kropslig centrering og at stå godt på benene med en god balance.

Også denne målbare, konkrete kropslige læring trækker lærerne med ind i skolen.

"I skytteforeninger bruger man kropslige teknikker til at fokusere, så når en elev er uopmærksom i skolen, kan læreren spørge, hvad han gør for at få ro i kroppen, når han er til skydning. 'Jo, det er vigtigt for mig, at jeg står i den rigtige skydestilling, trækker vejret dybt og fokuserer på skiven', kan eleven for eksempel svare. 'Så prøv at gøre, ligesom når du er til skydning, og måske sætte fødderne godt i gulvet, samtidig med at du fokuserer på opgaven i matematik', svarer læreren og trækker på den måde elevens erfaringer fra skydning med ind i undervisningen", fortæller Annegrete Månsson.

GRATIS KURSER OM SKYDNING I SKOLETIDEN

I slutningen af februar kan du høre Annegrete Månsson fortælle om sin forskning i skydeidræt i skoletiden for børn med ADHD, når DGI afholder to gratis aftenkonferencer med titlen DGI Fokus og Forskning. Her kan du også få mere at vide om, hvordan DGI sammen med skoler og skytteforeninger laver forløb i idrætsprojektet DGI Fokus.

Det ene kursus foregår tirsdag den 25. februar fra kl. 17.30 til 20.30 på Dalum Landbrugsskole i Odense med tilmeldingsfrist på tirsdag den 11. februar på dgi.dk/201900002020.

Det andet kursus foregår onsdag den 26. februar fra kl. 17.30 til 20.30 i DGI Huset Nordkraft i Aalborg med tilmeldingsfrist på onsdag den 12. februar på dgi.dk/201900002019.

Skydning gav anledning til at lave bustræning med eleverne

Lærerne og pædagogerne har også forstået at benytte sig af elevernes motivation og glæde ved at skyde.

"En pædagog koblede bustræning på, så når de skulle til skydning, tog de offentlige busser derhen. Det var nogle af børnene utrygge ved, men pædagogen arbejdede med, hvilke børn der skulle sidde ved siden af hinanden, og hun hjalp dem med, hvad de kunne samtale om. Undervejs skulle de skifte bus, så det fik børnene også lært. Det endte med, at de selv kunne tage bussen direkte hjem, når de var færdige til skydning, fremfor at tage tilbage til skolen og køre med flextrafik derfra", fortæller Annegrete Månsson.

OM FORSKEREN

Annegrete Månsson er uddannet fysioterapeut, har en master i idræt og velfærd og er uddannet indenfor kognitiv terapi. Hun har tidligere arbejdet indenfor psykiatrien og været leder for idrætsprojekter for børn og unge med ADHD.

Annegrete Månsson interesserer sig for interventionsforskning med fokus på krop, psyke, trivsel og livskvalitet for børn og unge, som kan befinde sig i vanskeligheder, og i sin ph.d. har hun undersøgt, hvilken betydning skydeidræt i skoletiden har for børn med ADHD og ADHD-lignende symptomer, herunder betydningen for deres ADHD-kernesymptomer, sekundære vanskeligheder, samt trivsel og livskvalitet.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.190 andre er allerede tilmeldt

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.058 andre er allerede tilmeldt