Blog
4   13

What?! Jeg dumpede lige eksempelprøven i biologi!

Abonner på nyt om Astra-bloggen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Eller det troede jeg i hvert fald, og min faglige stolthed som linjefagsuddannet biologilærer - pt. for fire 7. klasser samt som konsulent i Astra - led et slemt knæk. Indtil jeg blev opmærksom på, at den karakter, der gives ved afsluttet eksempelprøve af systemtekniske og statistiske grunde, altid er 00. Pyha.

Min nærdumpningsoplevelse giver mig anledning til at anbefale, at andre naturfagslærere også vier eksempelprøverne opmærksomhed - af flere grunde:

Der er nye elementer i den digitale prøve, der gælder til sommer

De digitale selvrettende prøver i henholdsvis biologi, fysik/kemi og geografi er undergået en udvikling, således at:

  • Prøven nu var 60 minutter og ikke 30 minutter som før.
  • Nogle af opgaverne baserer sig på video eller animation, hvilket bl.a. gør udtrykket mere varieret.
  • Prøven er blevet delt i tre dele, og der er blevet indført en navigationsbjælke i prøverne, som eleverne skal orientere sig efter.

Naturfagslærerne ser ikke nødvendigvis dybt ned i prøverne, fordi de er selvrettende

Artiklen fortsætter under banneret

Engang var der et stort rettearbejde forbundet med de skriftlige prøver i biologi og geografi - det er nu gudskelov en saga blot. Men det gør, at man ikke automatisk har anledning til at få alle opgavetyperne op under neglene. Derfor kan det være værd at afsætte tid til i fællesskab med naturfagskollegerne at drøfte prøvernes konkrete udformning.

Måske stiller det den enkelte faglærer stærkere, når det kommer til at forklare eleverne, hvordan de kan gå til opgaverne, hvilke forhold de skal være opmærksomme på, hvornår der skal klikkes på hvad osv., hvis der forinden har været sat ord på det i gruppen af naturfagslærere? Orienteringen fra lærerne til eleverne om prøven er jo ens, uanset hvilket af de tre naturfag, eleverne eventuelt skal op i.

Naturfagslæreren kan ved selvsyn se de andre naturfags substans materialisere sig i prøvernes opgaver

Hånden på hjertet: Som biologilærer er det ikke så ofte, at jeg kigger dybt ned i fysik/kemi- og geografifagets facetter. Det kan være, jeg ikke er den eneste i landet, der har det sådan. Derfor kan det være en snedig ‘to fluer med ét smæk’-manøvre, hvis fagteamet ser på de aktuelle eksempelprøver sammen, men gør det således, at den prøve man gennemfører, ikke er i ens eget fag. På den måde får den enkelte både førstehåndserfaringer med det nye prøveformat OG et indblik i, fx hvordan det at vurdere modeller i et andet end ens eget naturfag kan se ud, og hvilke undersøgelsesdesign og udstyr, man kan møde i de andre fag.

Anledning til at få tidligere års prøveopgaver ind drypvis i undervisningen

Et nærmere kig på eksempelprøverne og tidligere prøvesæt kan også give anledning til at inddrage prøveopgaver løbende i undervisningen. Praksis er nok mange steder, at eleverne møder de digitale selvrettende prøvers opgaver første gang til en terminsprøve. Men en anden måde at introducere eleverne til prøveformatet på kunne være at inddrage små dele af et prøvesæt i forbindelse med et undervisningsforløb. Fx kunne et par opgaver fra den nye eksempelprøve i biologi fint inddrages i et forløb, der har inddraget jordbundsundersøgelser - det være sig forløb med skolehave,  landbrug eller skoven som omdrejningspunkt. Andre prøveopgaver kunne bruges i forbindelse med et forløb, der har drejet sig om kost og ernæring. Det kan være i fagopdelte forløb - eller måske også i fællesfaglige. Atter er der flere fluer med ét smæk: Eleverne bliver stille og roligt bekendt med opgavetyperne, og sammenhængen mellem undervisning og prøve gøres tydeligere for eleverne.  

Førstehåndserfaring giver god basis for indlevelse i elevernes situation

Jeg er - efter at have troet, jeg dumpede med et brag - ikke i tvivl om, at instruksen til eleverne både i forbindelse med eksempelprøven og “den rigtige” fremover vil være både bedre og mere indlevende. For det første kan jeg berolige alle med, at man i eksempelprøven ikke får en karakter. 00 er karakterværdien, uanset hvor fint man klarer det. Og for det andet kan jeg analysere, hvor mine egne (dog få!) fejl lå. Og jeg kan berette, hvor jeg selv “plumpede i”. Det plejer elever, er det min erfaring, at have ret stor respekt for.

Om det så er lykkedes mig at undergrave hele min faglige troværdighed blandt rigets naturfagslærere er en anden sag - jeg håber det ikke :-)

  • Få overblik over de to prøver i naturfagene via den nye side De to prøver i naturfagene på astra.dk, hvor der også er et forslag til, hvordan et fagteammøde på 45 minutter med eksempelprøverne på programmet kan se ud.

P.S. Om mig selv vil jeg fortælle, at jeg er konsulent i Astra gennem mange år, før det naturfagslærer gennem endnu flere år - og pt. både i Astra og biologilærer på en skole i Københavnsområdet.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.483 andre er allerede tilmeldt