Blog
0   4

Omdrejningspunkter del 2 - virkeligheden til forhandling

Abonner på nyt om Erik Rene Nielsen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Virkeligheden til forhandling del 2. I dette afsnit fra mine fiktive skoler, er vi til vejledermøde. Gennem en stiliseret dialog, gives et anstrøg af mulige temaer i spil - måske læseren kan komme frem til nogle andre hypoteser og fortolkninger end jeg kan. Virkeligheden er til forhandling.

I det første skriv "Omdrejningspunkter" blev læseren introduceret til to forskellige skoler. I dag er jeg flue på væggen til et vejledermøde på Egemarksskolen. Den ellers velsmurte maskine knirker.

Egemarksskolens vejledere var samlet til den årlige gennemgang af eleverne og skolens danskvejleder var mødt frem bevæbnet til tænderne med diverse test, der i årets løb var lavet på alle elever i de mindre klasser, samt ekstra test, der skulle fastslå vanskelighederne hos de elever, der af kollegerne var udpeget til at have svært ved at læse. Der var en vis spænding i luften.

Artiklen fortsætter under banneret

Der var efter gennemgangen ikke tvivl om, hvilke elever der havde vanskeligheder, og som burde hjælpes i specialcentret af netop danskvejlederen.

Skolelederen, der også deltog i mødet, udbrød stakåndet: “Hvor er det dejligt med al den data, der kan understøtte den undervisning vi laver for de svage elever”.

Vejlederen for dansk som andetsprog pippede lidt forsigtigt: “Jo - men alle disse test siger jo ikke noget om, hvorfor de udvalgte elever har det svært”. Hun fortsatte: “Det er jo ren normativ testning”. “Måske er der ikke blevet undervist i det, der er testet i”?

Larmende tavshed. Hvad var det lige der skete her. Sprækker i Egemarksskolens korpsånd?

2. Sprogsvejlederen brød tavsheden: “Jeg er lige blevet uddannet som vejleder, og den nyeste forskning viser at….”

“Hun blev afbrudt af en småfornærmet danskvejleder, der meget hurtigt var kommet op i det røde felt: “Altzå jeg har lært alt, hvad jeg ved af den gamle vejleder, og hun var meget dygtig”. Hun fortsatte: “Jeg kan jo se på testen, at de svage har god gavn af de faglige løft, jeg kan give dem på tomandshånd”.

2. Sprogsvejlederen prøvede på ny: “Vi skal måle på om eleverne bliver bedre til det, vi har undervist i, så eleverne kan se, at de lærer noget”. “Der findes andre måder at måle faglig progression på, end gennem standardtest”.

Skolelederen havde genvundet fatningen og forsøgte også at genvinde kontrollen med mødet ved at sige: “jammen jeg skal kunne se om de er på niveau”. “Vi skal præstere bedre”.

Her brød matematikvejlederen ind: “Hvordan kan vi vide, hvorledes vore elever præsterer, hvis vi ikke måler på det, de har lært”? Matematikvejlederen fortsatte: “Hvad er det for et blik vi etablerer på eleven, når vi bruger standardtests”? “Hvis ikke det står som data, så findes det ikke”. Han fortsatte: “Måske er der noget fundamentalt galt i den måde vi anskuer eleverne på”?

Skolelederen: “Arh nu bliver det for teoretisk - altså en god testning, har lærerne på de skoler, jeg har været på altid været glade for”.

Matematikvejlederen: “Give the people, what they want”. “Det er en god strategi i underholdningsbranchen, men det holder måske ikke i folkeskolen”. “Her er det jo eleven, der skal være i centrum-ikke læreren”.

Inspektøren: “Jammen vi kan se på tallene, at det hjælper”. 

 

Jeg var der som sagt som flue på væggen, men hvad er der på spil her? Ja det har jeg spekuleret en del over - jeg har et bud, men virkeligheden er til forhandling.

 

Konkret er vejlederne og lederen optagede af, at få skabt mening. Det går ikke så godt. Jeg nævner her en række tegn på, at meningsskabelsen har det skidt. Bl.a. er Egemarksskolens leder kun optaget af, at stille visse dele af personalet tilfreds. De forskellige blik der etableres ind i problematikken, bruges slet ikke til at øge magtens mulighedsrum. Det virker som om lederen ikke kan overskue, at der findes andre mindsets end hans eget. Dette mindset deler han med danskvejlederen. Derfor opstår der hurtigt en alliance - eller nærmere et neutralitetsforbund. 

 

Hvad sker der, hvis vi i forvejen ved, at en elev har svært ved at læse eller regne? Vi vælger tests, der kan bekræfte os i det vi gætter på. Dette kaldes selvopfyldende profetier. 

 

Hypotese 1: Det er desværre et udbredt fænomen. De faglige test forudsætter nemlig, at elevens problem er fagligt. Helt simpelt fortalt, så kan en dansklærer forsømme at lære eleverne at læse tilstrækkeligt. Herefter vil en ordblindetest udført på computer i løbet af 20 minutter flytte problemet over til eleven, som herefter er blevet ordblind. En forsimplet men anskueliggørende forklaring. 

 

I eksemplet fra mødet, ser vi at danskvejlederen er mesterudlært. Det betyder at gammel kultur er overdraget og videreføres som moderne faglig indsigt. Hypotese 2: Det ses ofte, at skoler har følordninger, hvis en ældre vejleder går af, og en ny skal køres i stilling. Heri ligger en fare for, at utidssvarende og ineffektive metoder overføres, men i særdeleshed den traditionelle elevopfattelse og en kultur, der handler om at eleven har problemet.

 

Spørgsmålet er: Hvad er omdrejningspunktet? Min påstand er, at ikke ret meget af det, der foregår på Egemarksskolens vejledermøde, har noget med eleverne at gøre. Omdrejningspunktet på Egemarksskolen er lærernes og inspektørens egen succes og egne selvbilleder, som dygtige og effektive. Her er ledelse altafgørende, idet lederen i dette tilfælde her spænder ben for hele processes 1. Ved at alliere sig med en vejleder “mod” andre vejledere. 2. Ledelsen er ikke i stand til at koordinere en samtale og efterfølgende meningsdannelse blandt vejlederne. Lederen forstår ikke at bringe de forskellige perspektiver i spil, men kigger sig blot om efter det, der kan bekræfte de antagelser, han har i forvejen. Som motivforsker kunne jeg måske tillægge lederen det motiv ikke at lede skolen, men at anse styring, som i produktionsstyring, som god ledelse. Med ledelse i centrum og som omdrejningspunkt bliver det alles kamp mod alle for at shine. 

 

Hvad skal den gode leder forstå? Ja det er der mange der godt ved. Men desværre er der også en del, der er ramt af databacillen. De indser ikke at databaseret skoleledelse fører til selvopfyldende profetier. Der findes ledere der forstår, at jeg shiner kun, når mit personale shiner. Denne proces skal lederen facilitere. Det er ikke en styringsproces men en samtaleproces, hvor personalet lærer at være nysgerrige på andres perspektiv, idet flere perspektiver på samme sag øger magtens mulighedsrum, som er muligheden for at frembringe flere hypoteser til afprøvning. 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ