Blog
1   7

Det er besværligt med tænkning, men uden....

Abonner på nyt om Tænketanken Sophia i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Hvis vi skal tage os selv alvorligt som professionsudøvere, må vi stræbe noget højere end målebåndet rækker; vi må tænke.

For nylig skrev jeg et blogindlæg om pragmatisk dannelse. Og det mener jeg helt oprigtigt, fordi det for mig er væsentligt, at vores tanker kan spores i hverdagen.

Men indlægget affødte en mail fra min ven og inspirator, Steen Nepper, som forenklet sagt insisterede på at forholde sig kritisk og analytisk til pædagogik og dannelse. Og hvor er jeg enig med ham; jeg ser ingen modsætning imellem de to tilgange, fordi netop det kritiske og analytiske arbejde kan løfte pragmatikken ud over smaltænkningen, så vi kan bidrage til en egentlig forfinelse af pædagogikken.

Artiklen fortsætter under banneret

At der er modtagelighed for en sådan tilgang til det, der i dag kaldes skoleudvikling, fremgår af responsen på de dannelsessamtaler, som blandt andre Sophias Dorte Brøchner Jessen, Marie Kjeldsen og Jens Schou haft med lærere og ledere.

At der er behov for en sådan tilgang kommer indirekte til udtryk ved læsning af de evalueringsrapporter, som bliver rekvireret af det skolepolitiske system, og som måske derfor placerer sig på smaltænkningens rute - og foruroligende nok med underliggende politisk agenda som vejviser.

Analyse og kritik af den skolereform, som ganske upragmatisk blev trukket ned over skolen, er ikke til at få øje på.

Derfor er der en ekstra grund til at holde den kritiske og filosofiske dialog i hævn - for at kunne bidrage til et alternativ til smaltænkningen.

Og derfor vil jeg aktuelt pege på en række videnskabsteoretiske tvister, som Steen Nepper er ophavsmand til på DPU, Aarhus Universitet i Emdrup. Nogle af dem forekommer lidt fjernt fra den lige vej til samtalen om dannelse i skolen, men de fører med al sandsynlighed alle ad fine marguerit-ruter i den retning.

Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendig. De tre planlagte forårstvister er: 

Tirsdag d.31. marts kl. 15 - 17 i D174 på DPU, Emdrup    Hvad bør de studerende vide om uddannelseshistorie? For næsten 150 år siden stillede Nietzsche radikalt spørgsmålstegn  ved historiens nytte. Hvad svarer DPUs forskere i dag? Hvad og hvem gør historie godt for?    Ning de Coninck-Smith Thomas Clausen Jens Erik Kristensen    Onsdag d.22. april kl. 15 - 17 i D174 på DPU, Emdrup    Hvorfor og hvordan forske i køn, krop og seksualitet? Der er en stigende opmærksomhed på unges køn, krop og seksualitet. Hvilke positive og negative effekter har den, og hvilke  erkendelsesinteresser styrer forskningen?    Line Anne Roien Jacob Sillesen Lise Ulrik Andreasen    Torsdag d.11. juni kl. 15 - 17 i D174 på DPU, Emdrup    Hvad ’nytter’ universitetsledelse?  Teoretiske, praktiske og erfaringsbaserede perspektiver til debat.     Pia Bramming Ida Winther Dorthe Staunæs    Onsdag d.17. juni kl. 15 - 17 i D174 på DPU, Emdrup    Hvad strides der aktuelt om inden for stressforskningen? Hvordan defineres stress, og hvad ved ’vi’ om stress inden for uddannelsessystemet? Hvem rammes af stress og hvorfor? Er stressforskningen en del af problemet?    Anne Maj Nielsen Lars Geer Hammershøj Claus Holm    Læs mere her, hvor man også kan tilmelde sig:  https://edu.medarbejdere.au.dk/aktuelt/kalender/


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ