Blog
6   26

Fondsmidler JA tak eller NEJ tak?

Abonner på nyt om Folkeskolens naturfagsrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Folkets skole, interessemodsætninger, ideologier, loyalitet, vendekåbe, konsulenter, ekstra arbejde. Tankerne er adskillige, når debatten falder på fondsmidler til folkeskolen. Bliver fremtidens folkeskole kun en realitet, hvis fondene kommer med pengene?

Flickr/ Yngvar Johnsen 

I det seneste nummer af Folkeskolen er omdrejningspunktet fondsmidler, med speciel fokus på A.P. Møller milliarden. En hed debat, hvor de storedebattører på ”folkeskoleholdet” er temmelig enige. Du kan læse centrale pointer fra 3 af dem her.

"Vi skal passe på, at det ikke bliver midler fra fonde frem for folkets repræsentanter, der bestemmer, hvad der foregår i folkets skole”     Alexander von Oetting

https://www.folkeskolen.dk/1564919/det-er-ap-moeller-milliarden-gaaet-til-kun-hver-tredje-bevilling-har-loeftet-folkeskolens-fag

Artiklen fortsætter under banneret

”Alle vil gerne finansiere flagskibe og visionære initiativer. Samtidig udsultes den skatteyderbetalte demokratiske folkeskole. Hvis fondene virkelig vil folkeskolen det godt, burde de give pengene til Projekt Folkets Skole – uden at det er nødvendigt at opfinde et projekt. Hvor bliver støtten af til den daglige solide undervisning? Faktisk kunne den godt bruge en milliard. Eller tre.” -  Hanne Birgitte Jørgensen, ansv. chefredaktør

https://www.folkeskolen.dk/1564937/ingen-siger-nej-tak-til-en-milliard

”Det er i bund og grund uværdigt for samfundets bærende kulturinstitution, og det vil givetvis bidrage til at sænke dens i forvejen skrantende prestige yderligere. Men ikke nok med det. Hermed åbnes en ladeport for den kommercialisering af vores uddannelsessystem, hvis samfundsnedbrydende virkning vi kender fra andre lande, der er gået kritikløst ned ad denne vej.” -Niels Chr. Sauer

https://www.folkeskolen.dk/1570610/en-dyr-gave

 

En enig vendekåbe

Jeg er enig med ovenstående. Men jeg har en tilståelse, for jeg er en vendekåbe. Hvis der kom fondsmidler til at jeg kunne forme et projekt om ”kommunikationskompetencen og naturfag”, ”fagteamsamarbejde” eller ”organisation i naturfag” – så ville jeg ikke sige nej.

Alle mine ideologier om folkets skole er på spil – lige præcis når det kommer til denne debat. Vores hverdag er så udsultet og der er ikke midler eller tid til andet end drift. At fondsmidlerne kan skabe ilt til nogle af folkeskolens lærere, er der ingen tvivl om. Men det kræver tid og overskud at søge fondene og være med i projekterne. Hvis man nu ikke er med i projekter, er man så en dårlig lærer med kedelig undervisning? NEJ absolut ikke. Men vi skal have fokus på, at vi får ilt fra forskellige opgaver.

Naturfagenes årti

Erhvervslivet har brug for arbejdskraft med naturvidenskabelige viden og uddannelser. Dette smitter af på folkeskolen. Fondene står i kø for at uddele deres fondsmidler til os. Ikke til projekter, som vi i folkeskolen definerer, men til skræddersyet projekter.

På Astras hjemmeside er der en projektsdatabase. Her er der 292 projekter, som man kan læse om. For at blive ”optaget” i databasen skal skoleprojektet have et budget på mindst 500.000 kr. og projekter fra fritidsområdet et budget på mindst 200.000 kr. Disse penge kommer bl.a. fra fonde – ikke bare A.P. Møller. Det er de store mastodonter i det danske erhvervsliv, hvis fonde velmenende støtter projekter i folkeskolen.

En gave til undervisningen?

Er disse fondsmidler ikke en gave til os? I princippet ja, men alligevel bliver svaret også nej. De midler vi modtager, hvor vi er med til at definere projekterne, og hvor vi modtager hele pakken, dvs. midler til vikardækning mm kan vi vel godt sige ja til. Men nej tak til forudbestemte projekter, som skal danne imperie for forskningsprojekter.

Når vi i folkeskolen bare bliver prøveklud for universitetsfolk, som skal bruge vores undervisning til at forlænge deres titler – så bliver jeg træt.    

Når vi i folkeskolen bliver overrumplet af konsulenter, der pludselig har styr på vores erhverv og som tovholder skal faciliter projekter – så bliver jeg træt.

Når vi i folkeskolen skal rette vores undervisning ind efter de kompetencer erhvervslivet efterspørger, for at få fat i deres penge – så bliver jeg træt.

Fremtiden

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at fondsmidlerne bliver en del af fremtidens folkeskole. I samarbejde skal denne nye virkelighed blive ens for os alle. Den skal ikke kun komme de kommuner med fastansatte fundraiser eller skoler med ildsjæle som ”henter” penge hjem til skolerne til gode.

Ærlighed koster

Har jeg lige skudt mig selv i foden? Ja måske skudt foden helt af? Hvem ved – en ting er sikkert ærlighed koster. Men vi SKAL have gang i debatten, ikke i rygklapperklubben - men ægte og sande holdninger skal se dagens lys i denne debat.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.446 andre er allerede tilmeldt

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.964 andre er allerede tilmeldt