Stig Toke Gissel er leder af Læremiddel.dk

Læremiddel.dk og UCN indgår samarbejdsaftale

Det Nationale Videncenter for Læremidler har nu en fjerde professionshøjskole, UCN, med i partnerskabet. Samtidig lancerer centeret to nye to forskningsprogrammer.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det Nationale Videncenter for Læremidler, i daglig tale kaldet Læremiddel.dk, er blevet udvidet med et nyt samarbejde med den nordjyske professionshøjskole UCN. De øvrige partnere er professionshøjskolerne Absalon, UC Syd og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

"Som leder af Læremiddel.dk er jeg glad og stolt over at kunne byde UCN velkommen som partner i Læremiddel.dk. Udvidelsen giver os en øget kapacitet, fordi vi nu samler endnu flere dygtige forskere i videncentret. Jeg ser frem til et godt samarbejde på tværs af Danmark" siger Stig Toke Gissel i en pressemeddelelse.

Stort projekt: Undersøgende tilgang virker godt på eleverne i dansk og matematik

Det Nationale Videncenter for Læremidler har eksisteret siden 2007 og har til formål at skabe og formidle viden om læremidlers betydning for læring og undervisning.

Ny forskning på vej

I forbindelse med indgåelse af samarbejdet har læremiddel.dk skabt to nye forskningsprogrammer, der skal sætte blandt andet de potentialer og udfordringer, som digitalisering kan medfører. Konkret drejer det sig konkret om programmet Forskning i læremidler i skolens fag, som også kigger på den nye faglighed teknologiforståelse, som lige nu er en prioritet i forhold til folkeskolen. Deruduver vil det nye forskningsprogram og digitalisering af forskellige uddannelser se på fænomener som adaptive læremidler og brug af data i uddannelse.

Rambøll og Læremiddel.dk med til at udvikle nyt teknologi-fag