Uskolet

Undersøgelse: Vi er tre måneder inde i 2020, og januar stadig ikke overstået

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det har vakt undren også uden for danske læringsmiljøer, at vi ifølge en netop offentliggjort undersøgelse nu tre måneder inde i 2020 stadig befinder os i januar.

En nyuddannet filosof, som angiveligt selv har gjort lignende observation på kalenderen ude i køkkenet, mener, at man for at opklare mysteriet bør skelne mellem på den ene side »måneden i sig selv« og på den anden side vores oplevelse af måneden.

Hvilket er så fint. Men det spørgsmål, der skal stilles, er vel snarere, om det hele ikke bare skyldes, at januar er så fucking mørk og våd og blæsende?

Skyldes det hele ikke bare, at januar er så fucking mørk og våd og blæsende?

»Jo«, indrømmer filosoffen. »Det hele skyldes med stor sandsynlighed, at januar er så fucking mørk og våd og blæsende«.

Uskolet er Folkeskolens bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.