Det er velkendt, at anbragte børn er bagud på en lang række parametre i skolen, og at der skal meget til at løfte dem. Det har tidligere undersøgelser vist, og det gentages i Social- og Indenrigsministeriets socialpolitiske redegørelse for 2019. Den viser, at anbragte børn, der går i almindelig skole, har højere fravær og får lavere karakterer end andre elever, og færre tager afgangseksamen.

Anbragte børn, der går i almindelig skole, klarer sig dårligere end andre elever

Det skal projektet 'Mig og Min plejefamilie' ændre på. Projektet, som finansieres af 23 millioner kroner i fondsmidler, handler om, hvordan man kan styrke plejeanbragte børns trivsel og læring. Som noget nyt bruger projektet et særligt skema til at sætte fokus på børnenes læring.

"Vi vil gerne blive bedre til at følge børnenes læring og trivsel, så når familieplejekonsulenten besøger plejefamilien hvert halve år, skal hun ikke bare spørge, hvordan det går i skolen. Hun skal gå mere systematisk til værks", fortæller projektleder Charlotte Bredahl Jacobsen fra Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge på Københavns Professionshøjskole.

Lærere skal hjælpe med en måling på barnets indlæring

Som led i projektet bliver plejebørnenes lærere bedt om at udfylde to skemaer om henholdsvis trivsel og læring.

"Selvfølgelig ved plejeforældre og lærere nogenlunde, hvordan det går barnet i skolen, men ligesom man kan blive fartblind, hvis man altid kører lidt for stærkt, vænner man sig til, hvordan barnet er. Ved at lærerne udfylder et skema om barnets læring, får vi en måling på, hvordan det går barnet i forhold til andre elever. På den måde får de en pejling på alvorsgraden af de udfordringer, der måtte være", siger Charlotte Bredahl Jacobsen.

Specialundervisning gavner anbragte drenge med hyperaktive vanskeligheder

Læreren skal besvare 30 spørgsmål, som kan være med til at identificere, hvordan det står til med barnets indlæring. Det kan være, at barnet har sværere ved at læse, skrive og regne end jævnaldrende elever, eller at det halter med evnen til at anvende ny viden.

"Vi vil hjælpe konsulenter og plejefamilier til at blive opmærksom på, at læring er vigtigt, ved at få dem til at forholde sig til det, når de mødes til evalueringen af barnet hvert halve år", siger Charlotte Bredahl Jacobsen.

Læring kan være med til at bringe barnet i trivsel

Det er almindeligt at bruge et skema til at dokumentere barnets trivsel, men det er nyt, at lærere skal udfylde ét om barnets læring, som ikke skal bruges i skolen, men af familieplejekonsulenter og plejefamilier.

"I socialpolitik er der tradition for at fokusere på, at barnet først og fremmet skal være i trivsel for at kunne klare sig i skolen, men man må ikke glemme læringen. Den kan man også bruge til at bringe barnet i trivsel. Derfor er det vigtigt at arbejde med begge dele på samme tid", siger psykolog Nina Madsen Sjö. Hun har mange års erfaring med at bruge og forske i spørgeskemaer til børn og indgår i projektgruppen i Mig og Min Plejefamilie.

Ministerium strammer op på kravet om handleplaner til anbragte børn efter kritik

Både skemaet om trivsel og det om læring kan bruges til at skabe en god dialog om, hvad der skal ske for barnet.

"Man kan bruge svarene som en hjælp til at finde ud af, hvad man skal undersøge nærmere, og hvad der spænder ben for barnet: Hvorfor har barnet ingen venner i skolen? Hvad ligger der bag, at barnet ikke hægter sig på undervisningen? Skal barnet måske udredes for ordblindhed, eller skal der en anden indsats til, fordi de hidtidige tiltag ikke hjælper barnet tilstrækkeligt? Den slags spørgsmål kan være værd at undersøge systematisk", siger Nina Madsen Sjö.

Plejeforældre kan bakke op om barnets indlæring med leg

Hvis anbragte børn skal løftes fagligt, er der brug for en indsats 24/7, og plejeforældrene kan bakke op om barnets læring ved at blive bevidste om, hvordan de kan træne for eksempel matematik, ordforråd og udsyn.

"Det handler ikke om, at plejeforældrene skal blive bedre til at lave lektier med barnet. Anbragte børn har ofte lidt mange nederlag i skolen, og derfor er lektier ofte konfliktstof, hvor nogle familier med anbragte børn giver helt op over for at få gennemført lektier. Vi vil forsøge at få mere læring ind i hverdagen ved, at plejeforældrene motiverer barnet gennem legeprægede læringsaktiviteter og med udgangspunktet i barnets interesser", siger Nina Madsen Sjö.

Flere anbragte børn går i almindelige folkeskole

Plejeforældrene kan for eksempel lade barnet regne ud, hvor mange deciliter mælk, der skal i en kage, hvis man bager den dobbelt så stor som i opskriften, og de kan træne ordforråd ved at spille vendespil med barnet.

Det indgår i projektet, at både familieplejekonsulenter og plejefamilier skal på kursus i, hvordan plejeforældre kan bakke op om barnets indlæring i skolen med legeprægede aktiviteter derhjemme.

Indsatser skal afprøves i seks kommuner

Mig og Min Plejefamilie blev sat i søen i november 2017. Hidtil har arbejdet handlet om at udvælge egnede indsatser og finde kommuner, som vil være med til at afprøve dem.  Det har seks kommuner sagt ja til, og afprøvningen begynder til april. En læringsindsats varer 16 uger og støttes af projektet gennem kurser og løbende support til plejefamilier og familieplejekonsulenter.

Selve anbringelsen giver sammen med forventninger anbragte børn lyst til at lære

"Vi vil afprøve indsatserne i halvandet år for at finde ud af, hvilke tilgange der giver mening ude i kommunerne, og hvordan de kan lave systematisk opfølgning, som giver mening for børnene", siger projektleder Charlotte Bredahl Jacobsen.

Hun og Nina Madsen Sjö oplever større interesse for børnenes læring, end de umiddelbart havde troet. Det skyldes, at de begyndte projektet med at spørge plejefamilier og familieplejekonsulenter, hvad der fylder for dem, og de svarede, at børnenes trivsel har en høj prioritet. Trivsel går igen som overordnet tema på de obligatoriske kurser, plejeforældre skal på to gange om året. Kurserne handler i høj grad om at forstå barnet og støtte dets udvikling i forhold til trivsel.

Kommunerne vil være klogere på børnenes læring

Anderledes ser det ud i kommunerne.

"Der er kommet tilstrækkeligt mange rapporter om, at det ikke går anbragte børn godt i skolen, men den enkelte kommune har ikke nødvendigvis de faglige forudsætninger til at løse opgaven. Derfor er de interesserede i at høre mere om, hvordan de kan styrke børnenes læring", siger Nina Madsen Sjö.

Det betyder dog ikke, at plejeforældre og familieplejekonsulenter er uinteresserede.

"Vi ved fra undersøgelser, at plejefamilier gerne vil støtte op om børnenes læring, men man bliver plejeforældre for at hjælpe et barn, som har det svært. Derfor er det ikke mærkeligt, at de har deres primære fokus på barnets trivsel", siger Charlotte Bredahl Jacobsen.