Blog
2   124

Fuld gas baglæns

Abonner på nyt om Niels Chr. Sauer i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Nu skal vi give den fuld gas fremad på de ting, der trækker skolen i den rigtige retning, sagde Pernille Rosenkrantz-Theill forleden dag. Men reformens ubetinget største succes vil hun ikke vide af.

For politikerne bag skolereformen har offentliggørelsen af slutevalueringen mildt sagt været noget af et mareridt. Til trods for den største satsning i dansk skolehistorie har reformen skuffet på alle reformpolitikernes egne  succeskriterier, omend der er enkelte små, svage glimt i mørket. Der er dog én praksis, som reformen åbner mulighed for, der lyser tydeligt, klart og roligt med entydigt positive effekter. Den fremmer elevtrivslen, sikrer lærerne tid til forberedelse, mindsker skolevægring og pjækkeri og reducerer inklusionspresset. Og så koster den ikke engang penge. Reformens ubetinget største succes, med andre ord. 

Det drejer sig om den §16b, som efter sigende kom med i reformen i sidste øjeblik, fordi SF ønskede en kattelem for børn, der mistrives med de lange skoledage og derfor har hårdt brug for en kortere pligtig undervisningstid. 64 procent af landets skoler har benyttet sig af muligheden, langt de fleste dog kun i meget begrænset omfang.  I 2018 undersøgte undervisningsministeriet effekten af paragraffens brug blandt forældre til børn, der ad denne vej havde fået kortere skoledage. 87 procent af dem mente, det var en god beslutning. Kun 2 procent mente det modsatte. Hvad elever og lærere mener om sagen, har man ikke fundet anledning til at undersøge, men vi ved, at 8 ud af 10 elever ønsker kortere skoledage, og jeg tør godt for egen regning påstå, at opbakningen hertil fra lærerside ligger solidt over 90 pocent. 

Artiklen fortsætter under banneret

Med til historien her hører, at de positive effekter af brugen af §16b ifølge forskerne ikke er synliggjort i fuldt omfang pga. undersøgelsesdesignet. Undersøgelsen er af uransagelige grunde foregået på den måde, at hvis fx 3.a har fået reduceret skoledagens længde, men ikke 3.b. og 3.c., så er effekten blevet undersøgt på hele klassetrinnet under ét. Effekten for 3.a. er således blev ’fortyndet’ med observationerne fra 3.b og 3.c, hvorfor den langt fra fremstår med fuld styrke. Men effekten har åbenbart været stærk nok til at slå igennem alligevel. Det kan altså konstateres, at en grundigere undersøgelse af tiltaget ville have vist endnu mere signifikant positiv effekt, hvilket forskerne også pligtskyldigst gør opmærksom på.

Nu er det så, at reformpolitikerne i deres kvide siger, at det er for tidligt at fælde dom over reformen. Det forudsætter 15 års prøvetid, mener de, hvilket i øvrigt er nogenlunde det tidsrum, der plejer at gå mellem skolereformerne. Danske skolelever er med andre ord henvist til at være prøvekaniner til evig tid. Alternativt kunne man overveje, om det ikke undervejs skulle være muligt at se i det mindste visse effekter med passende grad af sikkerhed, men næ nej. Selv om reformen ifølge reformpolitikerne er halvvejs gennemført, mener de, at vi intet ved endnu. Derfor skal vi nu studere rapporterne og, med ministerens ord, give den ’fuld gas fremad på de ting, hvor vi mener, at skolen trækker i den rigtige retning".

Det er ganske vist hurtigt overset, men det lyder godt. For så kan vi se frem til en udbygning af successen med §16b i form af fortsat afkortning af skoledagene, ikke sandt? Næ, det kan vi ikke. Overhovedet ikke. Der sker det stik modsatte. Reformpolitikerne, anført af Pernille Rosenkrantz-Theill, har gjort alt, hvad de kunne for at afmontere §16b mest muligt. De sidste justeringer i januar 2019 begrænsede således den maksimale reduktion til 800 timer i hele skoleforløbet - imod før justeringen omkring 2000 timer. Og ikke nok med det. Forleden kunne vi i DR Debatten høre Pernille Rosenkrantz-Theill sige, at hun var stærk tilhænger af de lange skoledage, for dem har hun nemlig personligt kæmpet for, lige siden hun var elevrådsformand. Hvad rapporterne har at sige om den sag, interesserer hende ikke, for hun ved bedre. Hun indskriver dermed i den tradition for skoleudvikling, som Corydon skabte i 2013: Fuld gas fremad på partipolitiken - fuld gas baglæns på det, der virker!

Det er menneskeligt at fejle, men tåbeligt at fremture. Historien dom over Pernille Rosenkrantz-Theill må blive hård


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ