Ansigtet er lagt i forurettede folder. Armene ligger over kors tæt ved brystet. Blikket er beredt til kamp.

Lærer Lisbeth Bay Smidt lader gerne de hårde ord flyde, når samtalen handler om arbejdstiden på Fladhøjskolen i Rødekro.

Sidste år skar kommunen en lærerstilling - samtidig skulle den nye arbejdstidsaftale stå sin første prøve.

Den cocktail betyder, at en lærer på Fladhøjskolen i dag i gennemsnit har 778 undervisningstimer om året. Når en lærer har over 600 timer om året, udløser hver ekstra time kun godt ti minutter i ekstra individuel tid.

'Det er simpelthen en kæmpe overbelastning at have så mange timer. Især fordi der er mange møder og ventetid mellem møderne. Hvis jeg havde haft små børn, kunne det slet ikke lade sig gøre. Jeg kan ikke sætte fingeren på, hvad det er, der gør det. Jeg kan bare mærke på mig selv, at det er ekstremt hårdt. Jeg har ikke tid til fritidsinteresser. Normalt løber jeg, men i år har jeg slet ikke haft tid til det, og det har resulteret i, at jeg fik så ondt i ryggen i efteråret, så jeg måtte tage et par sygedage', siger Lisbeth Bay Smidt.

Hun har lige sat sig ned på lærerværelset. Lisbeth Bay Smidt har 26 undervisningstimer om ugen. Hun er med i tre lærerteam.

'Da jeg så min lønseddel, kunne jeg regne ud, at jeg kun fik 250 kroner ekstra udbetalt om måneden. Det står slet ikke mål med det arbejde, jeg laver', siger hun.

Lang arbejdstid giver kort lunte

Lisbeth Bay Smidt er ikke den eneste lærer på skolen, der er vred over Rødekro Kommunes spareiver. Da tillidsrepræsentanten skulle forhandle arbejdstiden for det kommende skoleår med skolelederen, krævede samtlige lærere ekstra individuel forberedelsestid til lærerne med mange timer.

'Det høje timeantal går ud over det psykiske arbejdsmiljø. Der er ikke den samme tid til at forberede timerne, som der var tidligere. Timerne slår ikke til, og så bliver man stresset', siger Karen Rasmussen.

'Når der var én, der ønskede en rygepause til et møde, så for jeg op. Det kunne bare ikke lade sig gøre. Vi skulle se at blive færdige, så vi kunne komme hjem', siger Lisbeth Bay Smidt.

'I hverdagen tænker man ikke over, hvad det er, der gør det. Man mærker bare, at man er presset, men når man ser, at de andre skoler i landet i gennemsnit har 100 færre undervisningstimer om året, end vi har, og at andre skoler kan få tre gange så meget ekstra individuel tid, så begynder man at stejle', siger lærer Frede Rasmussen.

Samtlige lærere var enige om at kræve mødeplan, hvis der ikke blev givet ekstra individuel forberedelsestid. Det havde tillidsrepræsentanten allerede luftet ved forhandlingerne sidste år, men dengang var lærerne bange for, at en ufleksibel mødeplan gik ud over forældresamarbejdet.

'Sidste år havde vi ingen idé om, hvad vi gik ind til. Vi vidste heller ikke, hvad det vil sige at gå på mødeplan. Nu er det blevet så presset, så vi ikke havde noget valg. Det, at vi har stået sammen, viser også, at det bare er for meget', siger Lisbeth Bay Smidt.

Forbedringer i år to

Tillidsrepræsentanten Inger Jacobsen står for enden af bordet og vifter med aftalen for næste år. Der bliver ingen mødeplan. Udviklingsaktiviteter og fælles forberedelse er blevet skåret ned til fordel for ekstra individuel forberedelse.

'Vi skrev den under her til morgen', siger hun.

Aftalen betyder, at lærerne nu får en halv time ekstra i ekstra individuel tid for hver undervisningstime, de har, der overstiger de 600 timer.

Fladhøjskolen har haft et år, hvor lærerne har været presset. Kommunen har valgt at spare, samtidig tildeler Rødekro Kommune penge efter, hvor mange klasser der er på skolen. På Fladhøjskolen er der mange elever i hver klasse. Det betyder, at lærerne får flere undervisningstimer, uden at kommunen skal betale flere penge.

Samtidig havde skolen store ambitioner på udviklingsområdet, hvilket betød, at der ikke var meget tid til ekstra forberedelse til lærere med mange timer.

'Jeg tror ikke, at der var mange, der vidste, hvad udviklingstimer var. Mine forslag kom igennem, men det var på et for tyndt grundlag, for man vidste ikke, hvor mange timer arbejdet indebar. Set i bakspejlet kunne jeg godt have ønsket, at vi havde haft denne aftale i dette skoleår', siger skoleinspektør Lars Aagaard.

Inspektøren er glad for, at det er lykkedes at få arbejdstiden til at gå op inden for de rammer, som kommunen har udstukket.

'Vi har fået meget ud af udviklingsaktiviteterne, som vi også kan have gavn af det næste år, men nu varer det lidt, før vi sætter mere i gang', siger han.

Børn er ikke arbejdstidsgidsler

Lærerne har diskuteret, om det måske var på tide at droppe lejrskolen eller skolefesten, men er kommet frem til, at børnene ikke skal mærke, at lærerne stresser.

'Det er de ting, som vi også selv synes er sjove. Dem vil vi gerne beholde', siger Inger Jacobsen.

'Børnene har ikke mærket, at vi har travlt. Jeg laver jo det, jeg skal lave. Men det er hårdt, for man skal forberede sig hele tiden, og så bliver de matematikopgaver, der skal rettes, udskudt, og det ender med, at jeg sidder hele weekenden', siger Lisbeth Bay Smidt.

Også skoleinspektøren lægger vægt på, at børnene ikke skal mærke de stramme budgetter. Han mener, at selv om lærerne har et højt årligt undervisningstimeantal, så er det ikke så slemt, som det ser ud. På Fladhøjskolen har en lærer i gennemsnit 23,4 lektioner i klassen om ugen. Den lærer med færrest lektioner har 20, den med flest har 27. Grunden til, at den enkelte lærer har et højt årligt undervisningstimeantal, er, at skolen prioriterer tid til skole-hjem-samarbejde, skolebiblioteket, skolevejledning, lejrskole og sociale arrangementer.

'Det er vigtigt, at børnene ikke bliver gidsler i arbejdstidsdiskussionen. Og det har nu vist sig, at det kan lade sig gøre at beholde alle aktiviteterne ved at omfordele timerne', siger Lars Aagaard.-

Det er vigtigt, at børnene ikke bliver gidsler i arbejdstidsdiskussionen