Mange lærere har svært ved at sætte grænser. Hvorfor har de dét? Som psykologer er vi blot systemets skraldemænd. Det hele ville være bedre, hvis man kunne gå ind tidligere og give lærerne nogle redskaber allerede i læreruddannelsen'.

Dette var tilbagemeldingen fra en gruppe psykologer, der for nylig deltog i et DLF-møde om lærere med psykiske arbejdsmiljøproblemer.

'Nogle lærere kunne lige så godt gå rundt med en bluse, hvor der står: 'Velkommen - tør fødderne i mig'', mente en psykolog.

'De mangler selvværd og kan ikke sige fra'.

'Godt, man ikke er lærer', lød det samstemmende i en anden gruppe.

'Lærere har aldrig fred, de får aldrig rutiner, fordi alting laves om hele tiden, så de aldrig når at opbygge en rutine, og det er jo ikke dem, der beslutter alle forandringerne'.

'Problemet er, at der indimellem bliver stillet syge krav til sunde mennesker'.

Psykologerne - der alle er tilknyttet DLF's arbejdsmiljørådgivning - var enige om, at der er sket et statustab for hele lærerstanden, at der bliver stillet mange krav, og at de mangler ressourcer til vanskelige børn. Skolelederne fik også nogle drøje hug, men psykologerne fremhævede, at lærerne identificerer sig så meget med deres arbejde, at det nærmest er hele deres liv, og det er med til at gøre dem sårbare.

Enten ældre eller yngre

Overskriften for en del af psykologmødet var 'Findes der en prototype på en udbrændt lærer?' Svaret var nærmest både ja og nej. For der er mange træk, der går igen hos de lærere, der henvender sig til rådgivningen, men samtidig var der flere af psykologerne, der syntes, at det ikke længere er i orden at bruge ordet udbrændt. De vil ikke sætte etiketter på, men blot lytte til lærernes problemer, når de kommer.

En mente ligefrem, at det måske var bedre, at lærerne slet ikke kendte ordet udbrændt.

'De kommer ind og siger, de er udbrændte. Men måske er de egentlig vrede eller trætte af deres arbejde', sagde Søren Braskov, der kom med et oplæg om, hvorvidt man kan tale om en prototype på en udbrændt lærer.

Hans profil af en lærer i risiko for at brænde ud bygger på samtaler med omkring 80, han har mødt i sit arbejde.

'De er enten ældre eller yngre i faget. For eksempel lige før pensionsalderen eller en yngre, der har fået en svær klasse eller et dårligt skema. De arbejder gerne alene, er autoritetstro og sandhedssøgende. De hader værdipluralisme. De leder altid efter én måde at gribe tingene an på - og kun én. De har lav selvværdsfølelse og er bange for kritik', sagde Søren Braskov.

'De er i tvivl om deres rolle og deres kompetence. De synes, de bliver pålagt andre roller, end de ønsker, og de er usikre på succeskriterierne, på, hvordan de skal måle, om det er godt nok, dét de gør. De bliver usikre, aggressive eller deprimerede, når de oplever opbrud, eller hvis de har udsigt til det. Der kan i lige høj grad være tale om mænd som kvinder'.

Han talte også om, at man skal passe på ikke at forstærke lærerne i deres mening om, at de har det dårligt. Han mente, at andre faggrupper er mere udsat i deres job. For eksempel er der stor risiko for, at social- og sundhedsassistenter brænder ud i deres arbejde.

En lille udbrændt skole

Søren Braskov tegnede også en profil på det, han kaldte en 'udbrændt' skole.

Her er der tale om en mindre med omkring 15 lærere. Skolen ligger i en landsby, hvor den betyder meget for miljøet og derfor også er meget sårbar. En lille skole er god, når den fungerer, men den er en sårbar størrelse.

'Skolen har en skolefritidsordning, der er svær at integrere. Lærerne oplever pædagogerne som truende, fordi de er så forholdsvis mange, og det er svært at få de to kulturer til at samarbejde. Skolelederen er enten stærk og dominerende eller svag og diffus. I det hele taget er der en løs organisation, nærmest familieagtig. Det er svært at overholde aftaler, der tales meget i krogene, og der er nogle få personer, der fylder meget', sagde Søren Braskov.

Desuden er skolen nedslidt og bygget i 50'erne eller 60'erne.

'Det betyder ikke, at hvis skolen var pænere, så var den ikke i risiko for at 'udbrænde', men nedslidningen gør situationen endnu mere trøstesløs, hvis der opstår problemer'.

I gruppearbejdet bagefter var der delte meninger om, hvorvidt denne profil holder, men flere af psykologerne sagde, at der kommer mange lærere til dem fra små skoler, hvor alle er følelsesmæssigt involveret i hinanden, og hvor vanskelige børn kommer til at fylde meget.

Flere nævnte, at lærerne i højere grad kommer til at stå til rådighed for forældrene de mindre steder.

'Der breder sig en mening om, at lærere er et serviceorgan for forældrene, og at de bare kan ringe, når de har lyst. Ofte lægger kommunalpolitikerne endda op til, at skolen skal stå til rådighed på alle planer, og så er det jo oplagt, at forældrene mener, de bare kan ringe til læreren søndag morgen', sagde én efter gruppearbejdet.

Fast telefontid til læreren

Konfliktsky skoleledere gør det heller ikke lettere. Nogle skoleledere støtter automatisk forældrene mere end lærerne, var psykologernes opfattelse.

De foreslår, at skolelederen fortæller forældrene, at her på skolen er det almindeligt med en telefontid, og hver lærer beslutter selv sin, som så meddeles forældrene. Altså en beslutning, som skolen har taget, og derfor en støtte til den enkelte lærer.

En af oplægsholderne, Poula Jakobsen, fortalte, at hun havde spurgt de lærere, hun har talt med i konsultationen, om, hvad det første tegn var på, at de havde det dårligt med deres arbejde.

'Søvnløshed og konstant uro i kroppen er de første tegn. De tænker hele tiden på skolen - også om aftenen, når de ikke kan sove, og i weekenden. De oplever en tomhedsfølelse, de begynder at isolere sig, og deres evne til at være fleksible bliver forringet', sagde hun.

Hun fremhævede, at mange lærere har et stort overjeg - den gammeldags karakteropdragelse. De er opdraget til at gøre deres pligt frem for alt.

'Men nu skal vi også passe på, at vi ikke udvikler en slags selvtest, der hedder 'hvor langt er du i din udbrændthed - sæt kryds her'. Vi skal ikke individualisere problemet på den måde', sagde Poula Jakobsen.

Nogle lærere kunne lige så godt gå rundt med en bluse, hvor der står 'Velkommen - tør fødderne i mig'