Blog
0   7

Slå et slag for læsning

Abonner på nyt om At være lærer i den flersprogede storbyskole i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Læs, spil og forstå ‘Slå et slag for læsning’ er et løsningsforslag til bedre FSA-læseprøveresultater. I samarbejdet med Tagensbo Skole har vi fundet ud af, at elevernes mundtlige FSA-prøver viser positiv fremgang, hvorimod deres FSA-læseprøve er udfordret.

Af: Agnesa Miftari, Helin Dogan, Manar Saad Khalil, Pernille Bæk Petersen & Sara Saran

Læseresultaterne går den forkerte vej

I forbindelse med folkeskolereformen i 2014, lavede man en målsætning om, at 80 procent af eleverne skal være i kategorien ‘gode’ til læsning og matematik. Dog viser de nyeste resultater fra de nationale tests fra skoleåret 2018/2019, at kun 70 procent af eleverne er ‘gode’ til at læse. Dette er en tilbagegang på to procent fra året før.

Læsning og Tagensbo skole

Artiklen fortsætter under banneret

Ligesom på mange andre folkeskoler i landet, oplever de på Tagensbo Skole i det Københavnske Nordvestkvarter, at eleverne er udfordret på læsningen. Skolens skoleleder fortæller, at deres elever generelt klarer sig godt til de mundtlige FSA-prøver, men halter i læseprøverne. Dansklærerne på skolen oplever ligeledes, at eleverne har udfordringer, når det kommer til læsning. Ifølge dansklærerne handler problemet bl.a. om:

“...forståelsen af indholdet. Det er både nye og ukendte ord, som de ikke har mødt før, men også almindelig ord, som de sikkert har hørt mange gange før, men som de ikke kan forklare eller ved , hvad betyder...“.

Ud fra ovenstående har vi set på; Hvordan kan vi stilladsere eleverne i udskoling, gennem et konkret spil i danskfaget, med henblik på at højne deres læseforståelse. I den forbindelse har vi udviklet et spil som skal tilgodese dette.

Læsning og spil - hvorfor det?

Ifølge Hanghøj (2019) bruger mange folkeskoleelever, i dag, en stor del af deres fritid på forskellige spilaktiviteter. Dette kan faglæreren, med fordel, inddrage i sin undervisning som en del af et repertoire af undervisningsmaterialer og didaktiske arbejdsformer. Anvendelse af spil i undervisningen åbner et hav af muligheder for at tilrettelægge undervisningsaktiviteter, der bygger på elevernes spilerfaringer. Et vigtigt særtræk for undervisningsspil er, at det skaber motivation for flere elever, og på den måde integreres og synliggøres undervisningsfagenes centrale pointer for eleverne. Der findes forskellige tilgange til at undervise via. spil, og herunder er det essentielt, at læreren kender til sin egen lærerrolle. Til dette giver Hanghøj (2009) en kortfattet oversigt over lærerens rolle under undervisning med spil: 1) underviser, 2) playmaker, 3) vejleder og 4) udforsker, som læreren, med fordel, kan indtage under spillet.

  

Slå et slag for læsning

Slå ét slag for læsning er et spil, vi som lærerstuderende på Københavns Professionshøjskole har udviklet. Spillet skal bidrage til elevernes læseforståelse, genrebevidsthed, udvidelse af deres ordforråd, herunder faglige og førfaglige ord. Spillet fungerer som et redskab til bearbejdning af en bestemt tekst i et valgfrit fag. Broström mfl. argumenterer for vigtigheden i bearbejdning af en historie, og at det bidrager til udvikling af elevers kommunikative kompetencer. Hvilket er tilfældet med dette spil, hvor eleverne får mulighed for at bearbejde hele historien i fællesskab med de andre medspillere. Gennem spillet bliver eleverne stillet en række spørgsmål, som stilladserer dem. Vi har taget udgangspunkt i en 5. klasse, men spillet åbner op for flere muligheder, og kan bruges fra 4.-9. klassetrin. Inden spillet, har læreren udarbejdet en række spørgsmål til den gældende tekst, og spillet kan som sagt bruges i flere sammenhænge fx. multimodale tekster og forskellige genre.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
606 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
309 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.235 andre er allerede tilmeldt