Blog
1   25

Hvorfor tysk? – Derfor!

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Nu og da får vi som tysklærere spørgsmålet: Hvorfor skal vi lære tysk? For os, der holder af sproget, og som arbejder med det i dagligdagen, og som måske har relationer af forskellig art i Tyskland, er det indlysende. Vi har på egen krop oplevet, hvad det vil sige og indebærer. For at belyse at der er et reelt behov, har jeg i det nedenstående sammenstrikket en række udtalelser fra enkeltpersoner, der af forskellige grunde finder nytte i at kunne tysk. Endvidere refereres der nederst i bloggen til en analyse, hvor Dansk Industri peger på behovet for dobbeltkompetencer i fremmedsprog.

Goethe Instituttet i Danmark har udgivet en video på YouTube

I videoen medvirker 8 personer, der alle har et forhold til Tyskland og til det at lære tysk.

Det vil være helt oplagt at afspille videoen for forældrene i 4. klasse, inden deres børn begynder med tysk i 5.klasse. Alle får et frisk pust og indtryk af, hvorledes en række mennesker føler for sproget. Jeg er ret sikker på, at mange fordomme om sproget vil blive ryddet af vejen.

Det vil være lige så naturligt at vise eleverne i 9.klasse videoen, før de skal tage stilling til valg af tysk på gymnasiet.

Artiklen fortsætter under banneret

I nedenstående bringes et udpluk fra 5 af personerne, hvor de giver udtryk for deres holdninger.

For at få det fulde udbytte må man bruge de 13 minutter, det t   ager at lytte sig igennem via dette link: 

Toke Møldrup, der studerer musik i Karlsruhe.

Han udtrykker bl.a.: ”Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi lærer at tale tysk i Danmark, fordi man kan kommunikere direkte med sine naboer. Fordi sproget nu ligner dansk så meget, som det gør, og så er der jo ingen grund til at kommunikere med dem på engelsk. Man får så utrolig meget igen, når man kommunikerer med dem på deres eget sprog.”

Zille Sophie Bostinus freelance grafisk designer i Berlin: ”Da jeg gik i skole, havde jeg ikke nogen interesse i at lære tysk. Både i folkeskolen, men også i gymnasiet. … Det var jo obligatorisk, så jeg var nødt til at gøre det … Jeg følte, jeg var ligeglad med Tyskland. Jeg flyttede i en alder af 23 til Berlin. Det viser sig nu, at jeg i virkeligheden elsker byen og sproget. Hvis jeg skulle fortryde noget, ville det nok være, at jeg ikke gjorde nok ud af at lære tysk.

… min oplevelse i Tyskland er, at det bestemt ikke er alle tyskere, der taler engelsk.

Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at vi i et lille land som Danmark tager stilling til, at der på den anden side af grænsen ligger et land, hvor det rent faktisk er muligt at få nogle rigtig fede jobs.” 

Trine Borre, Administrerende direktør for Berlinmægleren:

Min succeshistorie er hele min forretning. Havde jeg ikke kunnet tysk eller haft troen på, at jeg kunne lære det, så havde jeg ikke haft Berlinmægleren i dag … Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at unge danskere kan tale tysk. Man skal tage alt det med, man kan få fra skolen eller gymnasiet, fordi det kan bringe en langt.”

Søren Hornbæk Svendsen, Horten advokatpartnerskab.

”Når jeg arbejder med tyske klienter, så opdager jeg ofte, at de er rigtig gode til engelsk … jeg oplever også, at det er en fordel at kunne tysk, så kan man ligesom tale med dem på en anden måde, når man taler med dem på deres modersmål. Man kan ligesom komme ind under huden, når man kan tale med dem på den måde.

Efter min opfattelse er danske virksomheders samarbejde med Tyskland rigtig vigtigt. Tyskland er den største samhandelspartner for Danmark … og så er det også vores nabo. Det er et af de lande, det er nemmest at komme til … det er derfor også ulig nemmere at begå sig, hvis man kan sproget.”

Bjarne Ørsnes, lektor på Copenhagen Business School:

”Det er selvfølgelig vigtigt, at man lærer af hinanden, og med interkulturel kommunikation eller interkulturel kompetence er det ikke sådan, at vi skal opføre os som tyskere, eller at vi skal være som tyskere. Det handler om, at vi lærer at stikke fingeren i jorden, at vi ved, hvorfor folk reagerer, som de gør, og hvorfor folk eventuelt tænker, som de gør.”

Supplerende

Den, der måtte have lyst til at se yderligere korte videoer, hvor behovet for tysk præciseres, kan eventuelt se og lytte til Malene Ravn Schmidt Language Training & Global Mobility Specialist ved Lidl Danmark. Hun forklarer vigtigheden af sprogkompetencer på sin arbejdsplads og i sit arbejde: 

En anden mulighed er at se og lytte til en video, hvor den erhvervsjuridiske fagchef Sven Petersen fra Dansk Erhverv forklarer vigtigheden af sprogkompetencer på sin arbejdsplads og i sit arbejde.

DI-analyse

Holdningen i ovenstående taler sit tydelige sprog. Naturligvis er der behov for tysk.

Dansk Industri (DI) foretog i 2016 en analyse om behov for fremmedsprogskompetencer, hvoraf det fremgår, at fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd:

https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2016/11/behov-for-fremmedsprogskompetencer-og-dansk-eksport-gar-hand-i-hand/

Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser. Aktiviteter som samhandel, etablering af datterselskaber og andre samarbejder er en stor del af danske virksomheders virkelighed. Det giver behov for solide fremmedsprogskompetencer. 

Som det fremgår, efterspørger virksomhederne dobbeltkompetencer 

Selvom virksomhederne peger på vigtigheden af at kunne begå sig på fremmedsprog, er det ikke medarbejdere med en klassisk sproguddannelse, virksomhederne nødvendigvis efterspørger. Virksomhederne har helt overvejende brug for medarbejdere med såkaldte dobbeltkompetencer - altså ingeniøren, der kan tysk, eller erhvervsøkonomen, der kan fransk. Medarbejdere, der kan formidle faglig viden på andre sprog end dansk i mange forskellige, praksisnære situationer og på tværs af landegrænser, er i høj kurs blandt virksomhederne. 

Derfor er der brug for tysk. Giv os gode muligheder i folkeskolen, hvor kimen dannes og gennemfør obligatorisk tysk i gymnasiet, så vil billedet ændre sig. Læs eventuelt: ”Godt nytår – for tysk?”

https://www.folkeskolen.dk/1322649/godt-nytaar--for-tysk 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
875 andre er allerede tilmeldt