Bevar os vel

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I en tid med omskiftelighed er der noget, der dog varer ved, for i fjernsynet har man forstået, at fornyelse, det er blot noget, der gi'r angst, utilpashed og stress.

Seerne må sig stille tilfreds med, at man genudsender minsandten både Mortensens Jul, Nissebanden li'som sidste og forrige år, for med gentagelse der forstår vi jo bedre. Og hvad bli'r det næste?

Magnus Tagmus han var blandt de bedste.

Husker I Ingrid og Lillebror?

De bli'r nok vist igen. Matador kunne man også fluks repetere.

Linie 3 Show kan vi snart citere.

Også Egon og Benny og Keld kan vi seere spille helt selv.

Der er sjældent lidt nyt under solen, men den slags må vi ikke i skolen.

Nye love og krav gør konstant, at vi aldrig bli'r helt hjemmevant i de opgaver, som vi bestrider, så vi knokler, forny'r os og slider med en lov, mens en ny er på vej.

Lærerne må jo blot oppe sig.

Men i fjernsynet skal alle spare,

og derfor genudsendes alt bare.

Skolen sparer skam også. Imens

er der dog ingen klar konsekvens.

Mon det kunne ske, bøtten den vender,

hvis vi fremover blot genudsender?

'Huset Højbo' og 'Læs og Forstå'

var da gode, dengang vi var små,

for vi lærte at læse og dette

takket være ham Søren og Mette.

Find anskuelsestavlerne frem,

og igen genudsender vi dem.

Det er okay med repetitioner,

for dermed sparer man nemlig kroner.

Lige undtaget (suk, støn og hvin)

den dér Mikkelsens gamle latin.

Fru Fische