Tramp, tramp, klap. Tramp, tramp, klap. Til rytmen af Queens 'We will we will rock you' rapper eleverne i modtageklassen: 'Hun - er - så - ulyk'lig'.

De opfører et eventyr, de selv har skrevet, og som minder lidt om 'Fyrtøjet'. Blandt rollerne er en dominerende konge med scepter og mobiltelefon. En yndig prinsesse spærret inde i et tårn. En fattig, forelsket soldat og en ond mand, som kongen har bestemt skal giftes med prinsessen.

At eventyret i virkeligheden berører arketypiske konflikter som dominerende faderfigurer, arrangerede ægteskaber og isolering af kvinder, er kommet helt af sig selv. Men det giver anledning til lidt uforpligtende snak om de sprængfarlige emner.

Anders Kristensen, Mirjam Hansen og Trine Nielsen fra Århus Dag- og Aftenseminarium har alle linjefag i dansk som andetsprog. Skuespillet markerer afslutningen på deres fjerdeårspraktik på Tovshøjskolen i Brabrand i udkanten af Århus. 'Det hjælper på udtalen, når eleverne siger replikkerne til en rytme. Vi kan faktisk se progressionen fra uge til uge', konstaterer Anders Kristensen. Helle Preisler er dansklærer og praktiklærer på Tovshøjskolen. Hun har iagttaget, at de studerende er gode til at tage individuelle hensyn, når de henvender sig til børnene.

'De tager udgangspunkt i elevernes forskellige baggrunde. Selv om børnene ikke er stort anderledes end danske børn, er de studerende meget bevidste om, at de kommer med nogle andre ting. De er bedre end lærerne til at give de tosprogede mulighed for at komme på banen med de erfaringer, de har fra deres hjemlande', vurderer Helle Preisler.

Nikker uden at forstå

I modtageklassen er der otte børn fra 13 til 19 år. De kommer fra syv forskellige lande. Eneste fælles sprog er dansk. Accenten er kraftig, og ørerne skal holdes ualmindeligt stive for at forstå nogle af replikkerne.

'Husk, du skal give prinsessen shawarmaen', minder Mirjam Hansen kammerpigen om.

Kammerpigen ville gerne have bandet som en tyrk i stykket, men fordi det er under ramadanen, må hun ikke udspy eder. 'Jalla, jalla', siger hun i stedet.

'Eleverne er meget motiverede for at lære dansk. Samtidig er de frustrerede, fordi de ikke har et sprog, de kan kommunikere ordentligt sammen på. De bliver umyndiggjort, når de ikke kan nuancere deres meninger', fortæller Mirjam Hansen.

De samme ting bliver forklaret mange gange. Igen og igen. Undervisning i en modtageklasse er samtidig en øvelse i tålmodighed. 'Mange af eleverne er meget høflige og smiler og nikker ja, samtidig med at man kan mærke, at de ikke forstår', siger Trine Nielsen.

'De børn vil så let som ingenting kunne putte sig i en almindelig klasse, så det er vigtigt som lærer at sikre sig, at de rent faktisk har forstået, hvad der bliver sagt'.

68 procent tosprogede

På Tovshøjskolen er 68 procent af eleverne tosprogede. Det stiller store og anderledes krav til undervisningen.

'Vores lærere har ikke haft mulighed for at tage linjefaget dansk som andetsprog, derfor bruger vi mange kræfter på løbende at sende lærerne på efteruddannelse', siger viceinspektør Jens Christensen.

Han ser frem til snart at kunne ansætte nogle nyuddannede lærere med ekspertise i dansk som andetsprog.

'Vores lærere har oparbejdet en masse praktisk erfaring gennem årene. De studerende kan bidrage med en teoretisk viden om sprogkoder og didaktik. De sætter tankerne i gang om, hvorfor vi gør sådan og sådan, og det er et kanongodt input for vores lærere', siger Jens Christensen. 'Efter min mening burde dansk som andetsprog være en obligatorisk del af læreruddannelsen. Med den udvikling samfundet i øvrigt er inde i, er det en utrolig vigtig kompetence at have - også i andre fag end dansk. Specielt her i vestbyen, men også på de skoler, der har en mindre andel tosprogede, er det vigtigt at vide, hvordan man griber undervisningen an'.

Tilbage i klassen er prinsessen kommet ned fra tårnet, og hun er blevet lykkeligt gift med den fattige soldat.

Eleverne diskuterer med de studerende, hvem de skal vise stykket til og hvornår. Allerhelst vil de vise det til hele skolen.

'Det er meget spændende at prøve af, hvordan man rent praktisk skaber en interkulturel undervisning. Et meget lille eksempel er, at alle eleverne på forhånd kendte 'we will rock you', og den virkede', siger Trine Nielsen. Efter timen går prinsessen og nynner lidt på den fælles slut-rap fra skuespillet. Tramp, tramp, klap. Tramp, tramp, klap. 'Og - de - le-ver - lyk'ligt'. Vibe Halbirk er freelancejournalist

Dansk som andetsprog

I studieåret 2001/2002 blev linjefaget udbudt og oprettet på otte ud af landets 18 seminarier. Flere seminarier forventer at oprette linjefaget. De første lærere med det nye linjefag er færdiguddannede i juni 2003.

Målet er, at den studerende tilegner sig: - Viden om andetsprog, tosprogethed og tilegnelse af andetsprog.

- Viden om dansk som andetsprog og færdighed i at analysere og beskrive sprog.

- Viden om sammenhæng mellem sprog, kultur og identitet.

- Indsigt i andetsprogsdidaktik og undervisningsmetoder.

Kilde: Undervisningsministeriets hjemmeside

Tosprogede elever

En tosproget elev defineres ud fra, at der i hjemmet fortrinsvis tales et andet sprog end dansk.

På landsplan er der ni procent tosprogede elever i folkeskolen.

I Århus Kommune er der 17 procent.

På Tovshøjskolen er 68 procent af eleverne tosprogede. Her tales 21 forskellige sprog.