Man samler sin avis op i entréen og kan endnu en gang hen over forsiden med store typer læse, at en international analyse sender det danske skolesystem ud over sidelinjen.

Vi er simpelthen ikke med på banen med de store spillere, men må nøjes med at sidde på reservebænken og passivt se til, mens de andre tonser af sted og scorer det ene flotte mål efter det andet.

Kommentatorerne følger spændt med i kampen og refererer bevidstløst, men de overser de ufine tacklinger, som heller ikke dommeren er opmærksom på.

Konklusion: I kampens hede er der fløjtet til halvleg flere gange, men de aktive har overhørt signalerne og har forlænget spilletid helt ud over smertegrænsen.

Det samme billede kan anvendes på den evindelige strøm af undersøgelser, der sammenligner alverdens skolesystemer. OECD, IEA, Pisa, Timss og senest FN's børnefond Unicef, der ikke engang gør sig den ulejlighed at foretage sin egen, men tyr til at kværne de andre gennem møllen, der så sprøjter de samme konklusioner ud, de danske deltagere har hørt alt for mange gange før. Undersøgelser af den karakter mister dermed troværdighed. Ingen gider mere tage dem alvorligt. Det er som kampen uden halvleg. Fordi det, der lige nu er brug for, er en pause.

De internationale sammenlignende undersøgelser fokuserer ensidigt på enkelte sider af kampen og spillernes formåen, men glemmer, at det ikke er nok at være god til at heade. Man skal for eksempel også kunne aflevere en bold på tværs af banen og læse spillet, se helheden, og det er her, det efterhånden er blevet uanstændigt, for man kan ikke ved at måle nogle aktørers færdigheder via test på enkle specifikke områder overhovedet konkludere noget på et lands totale skolesystem.

For det vil kræve, at baggrunde og forskelligheder som tradition, kultur, ledelse, læreres metodefrihed og læreruddannelsen også bliver sammenlignet.

I Danmark kan vi blandt andet bryste os med, at vi har elever, der er glade for at gå i skole. Elever, der er selvstændigt tænkende. Elever, erhvervslivet roser for deres evne til at samarbejde og løse problemer. Alfa og omega-kompetencer på fremtidens arbejdsmarked. Individualiteten er slået igennem. Men en individualitet, der er mindre baseret på individ end på dualitet. Vi marcherer heldigvis ikke i takt mere, og det er ikke sådan, at alle over hele verden skal kunne det samme på samme tidspunkt.

Unicef har sparket til bolden, der godt nok er endt i eget mål. En undersøgelse af den karakter er ikke grundforskning, men endnu et partsindlæg i debatten.

Derfor er de internationale undersøgelser nødt til at finde på nye spilleregler.

Ellers går spillet helt i stå.

I kampens hede er der fløjtet til halvleg flere gange, men de aktive har overhørt signalerne