Debat

Mobningsspøgelset må defineres

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skyldig, råber Skole og Samfund og dømmer hermed cirka 3.000 lærere. De fem procent lærermobbere findes i Norge, og tallene kan godt overføres til Danmark, siger professor Per Schultz Jørgensen til Folkeskolen nummer 47. Således legitimeret med videnskabelighed, der dog tilstår, at i Danmark omfatter det 15 procent af elever, som synes, at lærere opfatter dem negativt. Der er dog ikke direkte målt for lærermobning. De lærermobbede findes i denne gruppe, siger professoren. Her produceres performance, og hovedet lægges på skrå og udsiger sandheder, som det sømmer sig i den tjeneste, der uge for uge producerer sandheder med indbygget hurtig forældelse eller i hvert fald hurtigt faldende interesse. Næste uge har andre performere, som lever af at fremføre og producere sandheder. Dog vil det altid være rigtigt, at der findes lærere, der mobber. Alle lærere husker selv lærerprofilen, som netop udtog den især fagligt svage til almindelig spot i alles påhør. Det kunne komme så vidt, at selv manglende fysiske evner, forkert hårfarve, briller og andre handicap blev brugt som forklaring på, at vedkommende ikke kunne forstå det faglige indhold. Det var lærermobning, som stak det grimme fjæs frem. Bagefter kunne vi se, efter skoletiden, at den ynkelige læreroptræden havde bo i et usikkert menneske, også fagligt usikkert, som aflæste verden i alt for snævre rammer og rent ud sagt ikke var særligt klogt selv. Når mobbeundersøgere i Danmark henviser til, at de mobbede findes hos 15 procent af elever, som oplever negativitet fra læreren, så kan følelsen af lærernegativitet jo være et berettiget forsøg fra læreren på at få elever til at opfylde de betingelser, læreren oplever som nødvendige for at nå et bestemt m

Torben Thomsen

Aars

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler