Debat
0   260

Når pessimister skuffes

Lederen i Folkeskolen nummer 47 hilser folkeskoleforliget velkomment med et par sure opstød.

Artiklen fortsætter under banneret

Først vrisses der over, at forliget tilfører folkeskolen ni ekstra timer til en værdi af 2oo-300 millioner kroner. Surheden begrundes med, at 'pædagogiske forskere' selv siger, 'at flere timer er spild af penge'. Surheden skrues en tak i vejret med en konstatering af, at regeringen ikke lytter til den slags 'eksperter og smagsdommere'!

Ja, tak for det. Vi burde da nærmest være taknemmelige for, at regeringen ikke lytter til disse pædagogiske lygtemænd, hvis udsagn ellers let kunne danne alibi for at skære et par timer væk - når flere timer nu alligevel er spild af penge.

Og surheden bliver ikke mindre af, at 'flere timer er en forbedring, som den almindelige vælger kan forstå'. Ja, fy og føj! - Hvis noget er umiddelbart begribeligt for helt almindelige mennesker, er det ikke godt for folkeskolen, synes budskabet at være.

I stedet peger lederskribenten på, at de 200-300 millioner kunne bruges til at 'undersøge, hvordan den danske folkeskole kan kvalitetsforbedres - på en seriøs måde'.

Efter min smag har der været rigelig sniksnak om 'kvalitet', og jeg tvivler på, at en ny undersøgelse og yderligere et par lærde rapporter til boghylden - sådan i praksis - skulle hjælpe lærerne og styrke folkeskolen mere end tilførsel af ni timer til undervisning.

Helt galt går det for lederskribenten, når det strejfes, at forliget åbner mulighed for holddeling efter evner. Lederskribenten ser her en simpel tilbagevenden til fortiden - 'dengang solen altid skinnede' - hvad der så for øvrigt skulle være galt med det? Et samfundsudviklingssyn som en urmagers - udviklingen opfattes som en pendulbevægelse!

Det er helt forbigået lederskribentens opmærksomhed, at deling af eleverne efter evner i 50'erne og 60'erne blev brugt til at frasortere den del af ungdommen, som samfundet ikke ville bekoste en uddannelse på, mens en niveaudeling i dag skal tjene helt andre formål.

At vi som professionelle lærere forkaster og bekæmper niveaudeling som udskilnings- og sorteringsmekanisme, er ikke ensbetydende med, at vi forkaster niveaudeling af pædagogiske grunde. Sigtet med en deling efter evner kunne eksempelvis være at give lærerne en organisatorisk mulighed for at tilrettelægge en undervisning, som passer til de enkelte elevers evner og udviklingstrin, i stedet for som nu blot at overlade problemet til den enkelte lærer med kravet om 'undervisningsdifferentiering'. Holddeling efter evner kan være et af den professionelle lærers våben i kampen for at bryde den sociale arvs negative virkninger i uddannelsessystemet.

Lederskribenten kunne have valgt en anden og mere optimistisk indgangsvinkel til sin leder: Mere undervisning, styrket faglighed og øget professionelt råderum for lærerne. Men det havde næsten været for let - og i hvert fald politisk ukorrekt.

Reinhard Werner

formand for Vestsjællands Lærerkreds


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Vind et hotelophold

PUBLICERET - Sinatur -konkurrence 2 D2016-010501 1.0

Så er det sommer, og folkeskolen.dk har sat biografbilletter inkl. tilbehør og et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller på højkant i en sommerkonkurrence. Der kommer nye spørgsmål de næste 2 uger, så følg med og forøg dine vinderchancer.

 Tricks