0   246

Til kamp for lærernes selvbevidsthed

Lærerne skal være mere professionelle og bevidste om, hvad en lærer skal og kan

En profession i krise. En uddannelse i krise.

Lærerne og læreruddannelsen er i defensiven. Jinglen fra morgenens radioavis giver nervøse trækninger. Næppe en uge uden at folkeskolens og lærernes uduelighed er tophistorie.

Artiklen fortsætter under banneret

Lærerne tager imod den ene lussing efter den anden fra internationale undersøgelser, bedrevidende politikere og rasende forældre, mens skuldrene synker mere og mere sammen.

Men nu skal det være slut. Fra talerstolen på konferencen 'Dansk læreruddannelse 2002 - status og perspektiver' i Skanderborg i sidste uge manede oplægsholderne til kamp for en ny professionel selvbevidsthed.

Lærerne skal ranke ryggen og gå i offensiven. De skal med overbevisning i stemmen kunne sige, at det, de gør, er fagligt velovervejet, at det virker, og at de i øvrigt er eksperter på deres felt.

Men først skal der ryddes op. Uddannelsen skal være mere målrettet, og lærerne skal kun undervise i fag, de er uddannede i.

Forjaget arbejde uden fokus

Det lidt dalrende og ufokuserede ligger nemlig i uddannelsens vilkår fra starten. Mange af de studerende vælger ikke uddannelsen, fordi de føler lærerkaldet som en tvingende nødvendighed. Nogle vælger ligefrem seminariet, fordi de ikke ved, hvad de ellers vil, fordi læreruddannelsen er bred, og for at udskyde deres endelige valg af erhverv.

'Vi skal gøre professionen tydeligere i læreruddannelsen, så de studerende ved, at de vælger en uddannelse, der er rettet mod et arbejde som lærer og ikke et udvidet gymnasium', siger Bodil Nielsen, der er lektor i dansk på N. Zahles Seminarium.

'Praksis skal inddrages enormt meget, og det skal være tydeligt, hvad der er vigtige lærerkompetencer. Det er kernefagligheden og fagdidaktikken, vi skal koncentrere os om. Vi skal modarbejde den der med, at man ender med at blive lærer'. Bodil Nielsen har fulgt studerende og nyuddannede lærere og er medforfatter til bogen 'Seminarier og grundskoler i samarbejde om danskundervisning'.

'Det, der karakteriserer de ordentlige lærere, der gør deres arbejde godt, er en jagethed. Lærerne har svært ved at nå det, de føler, de skal. Forældrene og den offentlige debat kan derfor komme til at styre mere end den selvstændige professionelle overvejelse. Det sætter lærerne defensivt, at de har dårlig samvittighed over alt det, de ikke når. Det er dybt problematisk, at lærerne føler sig forpligtet til at ville for meget på en gang. Deres forjagede arbejde mangler fokus. Vi kan udnytte resurserne bedre, og uddannelsen kan ruste lærerne bedre', siger Bodil Nielsen.

Manglende overblik

Inden for danskfaget har Bodil Nielsen erfaret, at mange lærere oplever faget som stort og uoverskueligt - på kanten til det uoverkommelige. Mange har opgivet at læse faghæftet. Fordi lærerne ikke har overblikket, bliver forløbene og stoffet ikke prioriteret optimalt.

'Vi skal sikre os, at lærerne koncentrerer sig om det relevante, og at den fundamentale faglighed er i orden. Derfor er det nødvendigt at rydde op i mængden af stof'.

Det betyder, at seminarielærerne kan blive nødt til at fravælge noget af det stof, som nogle studerende - og nogle seminarielærere - er meget optagede af. For dansks vedkommende kunne det for eksempel være et par af de meget omfattende litterære studiemønstre. 'Seminarielærerne har i nogen grad været for tilbageholdende. De studerende skal have en oversigt fra seminarielæreren om, hvad der er det vigtigste ved linjefaget. Som et pejlemærke på Herrens mark. Sagt med en grov forenkling er det, der sker nu, at for eksempel dansk opfattes som to fag. Faget på seminariet og faget i folkeskolen. De studerende satser på et godt forløb på seminariet. Når de kommer ud i skolen, opdager de et helt andet danskfag, og så har vi ikke udnyttet uddannelsen godt nok. Det er hamrende vigtigt at skubbe de studerende til at overveje, hvad der er væsentligt, ellers udvikler de studerende en faglig usikkerhed', siger Bodil Nielsen.

Kæmpegave fra politikerne

Læreruddannelsen blev ændret i 1991 og igen i 1997. Med al den røre, der har været om den seneste, var der på konferencen en udtalt forventning om, at det ikke varer længe, før læreruddannelsen igen står over for en drastisk forandring. Per Fibæk Laursen er lektor i pædagogik ved Københavns Universitet og uddannelsesforsker. Hans oplæg på konferencen handlede blandt andet om, hvad der skal til for at skabe en stærk lærerprofession.

'Med 97-loven kom der for første gang en politisk anerkendelse af, at en lærer bør have en solid faglig baggrund for at undervise. Det er i virkeligheden en kæmpegave fra politikerne. Så der er grund til optimisme. Vi skal holde fast i, at lærere bør have linjefag eller tilsvarende i alt, hvad de underviser i. For selvfølgelig er det afgørende vigtigt, at lærerne selv har fået solid faglig undervisning i det, de underviser børnene i. Der er grund til at mane til kampånd', siger Per Fibæk Laursen.

En professions styrke er blandt andet afhængig af, at den har et videnskabeligt vidensgrundlag. Og her har læreruddannelsen en del at komme efter.

'Det er ærgerligt, at internationale erfaringer om effektiv undervisning ikke har større udbredelse i dansk læreruddannelse. Man ved, hvad der virker, og hvad der ikke virker i undervisning. Det kunne man skabe en vidensbase om'. Per Fibæk Laursen mener også, at de mere flygtige sider af lærerkompetencen skal identificeres. For eksempel hvordan læreren er til stede i klasseværelset. 'Det er centralt for en professions status, at man har styr på alle sider af den professionelle kompetence. Det svækker status, hvis man kun kan uddanne de studerende i en lille del af lærerens arbejde, og resten så er noget personligt eller intuitivt. Det bør vi blive bedre til', mener Per Fibæk Laursen.

Bevar den udskældte bachelor

Seminariernes bacheloropgave kan give lærerprofessionen et tiltrængt løft, mener Niels Grønbæk, der er lektor ved Odense Seminarium. Han bruger halvdelen af sin arbejdstid på udviklingsarbejde i folkeskolen.

'Evnen og viljen til at stille spørgsmål til sit eget fag. Det er en videnskabelig metode, som de studerende kan lære af bacheloropgaven', siger Niels Grønbæk.

Og evnen og viljen til at stille spørgsmål til sit fag er en af de helt store mangler blandt lærere i folkeskolen, har Niels Grønbæk erfaret. Lærerne skal være bedre til at argumentere for, hvad de kan.

'Det kendetegner dygtige lærere, at de giver en god undervisning, men at de sjældent har et sprog om det. For eksempel får jeg af et par lærere at vide, at børn skal være kritiske. Hvorfor det, spørger jeg. Det står i folkeskoleloven, svarer de. Nej, det gør ej. Så bliver de forvirrede og kan ikke begrunde det yderligere, selv om pointen jo er god nok. Men det ville være godt for fagidentiteten, hvis læreren var bedre til at formulere, hvorfor han gør, som han gør', mener Niels Grønbæk.

At de første studerende ikke blev forberedt godt nok til at gå i gang med den akademiske arbejdsmetode i bacheloropgaven, indrømmer han blankt.

En af grundene er, at læreruddannelsen stadig befinder sig i slipstrømmen efter enhedslæreren. 'Efter 97 skete der et brud med bredden og dybden i uddannelsen - og den er endnu ikke landet. Det har udmøntet sig i en række ukoordinerede krav til de studerende og fører til, at uddannelsen er usammenhængende. Det er meget vigtigt, at vores uddannelse får en større kontakt med den profession, den uddanner til', mener Niels Grønbæk.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet