Arbejdstid - lokalt
1   63

Skoleleder: "Det er væsentligt at tale om tid til opgaverne"

Gennemsigtighed om opgaverne på skolen er vigtig, for på den måde bliver det helt tydeligt, om der er rimelighed mellem opgavens omfang og art og den tid som er afsat til den, mener skoleleder Gitte Rasmussen.

Skal skolelederne sætte tid på lærernes opgaver eller ej? Efter arbejdstidsloven holdt mange skoleledere op med at fortælle lærerne, hvor meget tid, de forventer, at læreren bruger på de opgaver, som ligger ud over undervisningstiden. Nogle skoleledere lavede stadig et regnskab over, hvor meget tid, de forventede, de enkelte opgaver ville tage. Men regnskabet lå i skuffen. Nogle gange fik tillidsrepræsentanten eller læreren lov til at se det, men timenagivelserne fremgik ikke på lærernes opgaveoversigter.

På Virum Skole nord for København blev skolelederens timebudeet for opgaverne hængt op i forbindelse med fagfordelingen. Skoleleder Gitte Rasmussen har hele tiden haft et overblik over, hvor meget tid hun forventer, at lærerne bruger på forskellige opgaver. Og hun delte også sin viden med tillidsrepræsentanten. Og i dag står tidsangivelserne også på lærernes opgaveoversigter.

"Det med at sætte tid på arbejdsopgaver er rigtig trygt for lærerne. Det giver dem muligheden for at vide, hvornår de rammer loftet for en deltidsstilling eller en fuldtidsstilling. Der skal være en rimelighed i forhold til opgavens omfang og art. Det er vigtigt, at man har krav på det som medarbejder", siger Gitte Rasmussen.  

Forventningsafstemning giver bedre arbejdsmiljø

Artiklen fortsætter under banneret

Lærerne på Virum Skole underviser i gennemsnit 26 lektioner om ugen. Gennemsnitligt har hver lærer 32 timer hver uge, hvor de skal være til stede på skolens matrikel. Det maksimale undervisningstimetal ligger på 780 timer ifølge arbejdstidsaftalen i Lyngby-Taarbæk Kommune. I den nyeste lokale arbejdstidsaftale er der desuden et krav om en vis form for tidsfastsættelse af lærernes opgaver. 

"Man skal sørge for gennemsigtighed på arbejdspladsen. For mig er det også en del af gennemsigtigheden, at man eksempelvis siger, at hvis du skal deltage i udvalgsarbejdet om skolens 100 års fødselsdag, så kan du forvente et timeforbrug på cirka 42 timer - det tillægger vi din tid og trækker fra din nettotid, du skal være på skolen. Så man kan se på hvor meget, man skal deltage for, at man skal reducere i undervisningsforpligtelse", siger Gitte Rasmussen.  

Hun mener, det giver en klar forventningsafstemning, som næsten altid holder hele året.

"Vi har beskrivelse af opgavens indhold for de fleste opgaver om, hvad der forventes indenfor de timetal. Man kan sidde sammen med TR og se om det er rimelig tid, man sætter af til den opgave. Så kan man gennemgå det, og så ved folk hvad de går ind til, når de tager en opgave ved fagfordelingen. Så ved de, hvad jeg forventer".

På skolen er der 75 lærere og 40 pædagoger.

"Det er væsentligt at tale om tid til opgaverne. Det er også nødvendigt for mig at sætte tid på opgaverne. Jeg kan ikke sidde med hver enkelt lærer og tale om deres opgaveoversigt og tildele dem anden forberedelsestid løbende. Det er ikke en fornuftig måde at bruge vores arbejdstid på. Det er meget bedre at gøre det på denne måde".

Tid på opgaverne hjælper lærernes prioriteringer

Lærerkommissionen har mødt mange lærere, som netop ønskede tid på opgaverne, som det sker på Virum Skole og flere andre steder i landet. Men de har også mødt ledere, der mente, at tid på opgaverne vil gå ud over fleksibiliteten i planlægningen. Kommissionen valgte at lytte til lederne. Der er derfor ingen anbefaling om at sætte tid på opgaverne i den rapport, som blev fremlagt for parterne før jul og er ment som et udgangspunkt for de kommende måneders forhandling om en ny, landsdækkende, arbejdstidsaftale.

Det ærgrer tillidsrepræsentant på Virum Skole Rolf Bregninge. Han understreger, at også på Virum Skole kan det mærkes, at der er kommet flere undervisningstimer og mindre tid til forberedelse. Men han mener, at arbejdstiden er nemmere at overskue, fordi der er tid på opgaverne.

"Vi er enige om, at den tid, vi får, ikke altid forslår  til at løse en opgave på et tilfredsstillende niveau. Så kan man blive nødt til at tage tiden fra forberedelsen til undervisningen. Men det er en prioritering. Det er vores vilkår".

Hvis tiden for alvor ikke forslår, kan læreren tage det op med ledelsen.

"Så skal man være god  til at synliggøre tiden man har brugt over for ledelsen. Det sker ikke tit - men det er sket. Og det kan også ændres. Men når vi tager noget op, så hører jeg tit, at vi ikke skal sætte barren så højt".

Skoleleder Gitte Rasmussen ville ønske, at hun kunne give lærerne mere tid til at forberede undervisningen. Men hun mener, at tid på opgaverne giver et bedre arbejdsmiljø på skolen.

"Vi har fået ro. Vi har mange læreransøgninger, og rimeligt tilfredse lærere.  De ville gerne undervise noget mindre - og det synes, jeg faktisk også de skulle, hvis de skulle være topforberedte til undervisningen, men det kan man ikke i den nuværende aftale".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ