Skaderne skal begrænses

På Agedrup Skole havde man gerne undværet Ny Løn, men nu da den er her, skal der kroner på bordet

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Birgit Johnsen og Carsten Andersen er enige om to ting: At lærerne skal tage al den Ny Løn, de kan få, og at det gælder om at begrænse lønformens skadevirkninger.

'Ny Løn er noget, vi er blevet påtvunget', siger Birgit Johnsen. 'Derfor bliver vi nødt til at forholde os til den, og da den fylder mere og mere i billedet, skal vi have vores andel, men hvis ikke man passer på, kan den skade skolens liv'.

De to frygter en skævvridning mellem lærerne.

'Hvad skal det til for, at man giver nogle områder et tillæg, mens andre ikke får?', spørger Carsten Andersen. 'Jeg kunne forstå det, hvis der var opgaver, det var vanskeligt at få løst, men det er ikke tilfældet. Og vi får i forvejen timer for de opgaver, vi løser. I fremtiden kan der opstå utilfredshed med, at nogle får, og andre ikke får ekstra kroner, og synergieffekten af, at alle har samme mål, kan forsvinde'.

'Det ideelle ville være, hvis alle fik et ekstra løntrin', siger hans kollega. 'Det giver ganske vist forskellige beløb, men det er i orden, fordi vi også har forskellig anciennitet'. De to er lærere på Agedrup Skole nordøst for Odense, og når de siger vi, er det skolens 25 lærere, de taler om. De udtaler sig ikke på kollegerne vegne, men de er ret sikre på, at de giver udtryk for en generel holdning. Birgit Johnsen har været lærer i 23 år, Carsten Andersen i to. De er derfor ret så forskelligt placeret i lønsystemet, og der er da også forskel på, hvad de har fået ud af Ny Løn. Carsten Andersen er omfattet af det ekstra løntrin, som lærere på løntrin 26 har fået i Odense Kommune. Birgit Johnsen har ikke fået noget.

Ikke hot

'Det spiller ingen rolle for min holdning, at jeg ingen tillæg har fået, men jeg synes, Ny Løn bør fordeles mere jævnt. I aftalen mellem lærerne og kommunen er der afsat penge til klasselærere for 1., 2. og 3. klasse. Det burde være alle klasselærere, der fik det, fordi det er lige hårdt på alle klassetrin', siger Birgit Johnsen.

Ny Løn er ikke det hotteste samtaleemne ved de aflange borde i personalerummet. Folk har vænnet sig til, at den findes. De håber så, at Odense Lærerforening får den fordelt rigtigt.

'Det er vores penge, der fordeles, når der forhandles Ny Løn. Derfor skal foreningen sørge for, at pengene går til os. Dernæst skal det sikres, at de attraktive job ikke bliver endnu mere attraktive', siger Carsten Andersen.

'Det værste, der kan ske, er, hvis det bliver sådan, at nogen uddanner sig eller påtager sig en opgave på grund af pengene. Interesse og engagement skal drive værket. Ikke kroner og øre', siger Birgit Johnsen.

Hun mener, at en retfærdig måde kunne være at give et tillæg til lærere med mange elever i klassen.

'Det er jeg uenig i', siger Carsten Andersen. 'Der er stor forskel fra klasse til klasse. Nogle klasser med mange elever er nemme at have, og klasser med få elever kan være særdeles krævende. Det viser, hvor svært det er at give retfærdige tillæg'.

Uanset om der er forskel på klasser, så skal man generelt bruge mere tid på store klasser', siger Birgit Johnsen.

Høj nok løn

Det ekstra løntrin til de unge lærere er ikke populært. De to lærere mener, at begyndelseslønnen er høj nok. Det halter mere andre steder.

'Et tillæg, der er fortjent, er det, der gives til tovholdere for udviklingsprojekter. De har alle en betydelig arbejdsbyrde', siger Carsten Andersen. 'Men hvis de skal have det, så skal det først uddeles, efter at opgaven er udført, så tillægget ikke bliver udslagsgivende'.

De to er trygge ved, at der skal forhandles Ny Løn på de enkelte skoler i Odense Kommune i 2003. I alt fald når det gælder deres egen skole. 'Men bliver det helt frit, kunne man frygte, at det på nogle skoler ville være vigtigt, om man var ledelsens gode ven', siger Carsten Andersen. Birgit Johnsen fortsætter: 'Det er mest rimeligt at forhandle og fordele pengene centralt i kommunen, så der ikke bliver 37 forskellige ordninger'.

Skal alle skoler have forholdsmæssigt lige meget?

'Ikke nødvendigvis. Hvis en skole har nogle særlige forhold som for eksempel mange tosprogede elever, er det okay, at lærerne der får særlige tillæg', siger hun.

Jan Kaare er freelancejournalist

Powered by Labrador CMS