Fra kampvogn til klasseværelse

Kim Ladefoged var ansat ti år i forsvaret, før han tog en læreruddannelse

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

At udnævne månedens lærer på skolen er måske nok for meget, men mere offentlig ros til lærerne kunne Kim Ladefoged godt ønske sig.

'I militæret blev man vurderet hvert halve år, men her savner jeg feedback. Lærerne kan godt give hinanden ros, men det sker stille over for hinanden. Det bliver bestemt ikke skreget ud. I forsvaret var der konkurrence hele tiden, og det var ikke fordækt at gå efter sejr. I skolen er holdningen mere, at vi skal være ens alle sammen'.

Kim Ladefoged blev uddannet lærer i 2000, men før læreruddannelsen arbejdede han ti år i forsvaret, hvor han var oversergent, kampvognskommandør og blandt andet udsendt til Bosnien.

'I forsvaret holdt jeg af at undervise, at lære nogen noget og se et resultat bagefter. Men jeg havde besluttet, at det ikke var i dét system, jeg ville føre det videre'.

Ny Løn for erfaring

Hvis Kim Ladefoged selv skal sætte nøgleord på sin undervisning, bliver det respekt, tillid og humor.

'Man skal have respekt for eleverne som mennesker, tillid til at de arbejder med opgaven i fokus, og så skal der humor til. Vi brugte ufattelig meget humor i forsvaret, og det kan jeg ikke lægge fra mig', siger Kim Ladefoged.

Han blev uddannet som lærer fra Haslev Seminarium og fik så job på Eggeslevmagle Skole i Skælskør, hvor han stadig arbejder. Kim Ladefoged er klasselærer i 8.c og har klassen i dansk, kristendom og idræt. Desuden har han en 2. klasse i matematik og natur/teknik samt 4.- og 5.- klasserne i svømning.

Han er 35 år og bor i Næstved med hustru og to børn. Jobbet i Skælskør tiltrak ham, fordi det var her, han fornemmede, at han kunne få indflydelse på sit job og på, hvilke fag han gerne ville undervise i. Og så tilbød man ham ekstra løn i form af Ny Løn.

'Jeg blev honoreret for min tidligere erfaring fra forsvaret. Jeg fik to løntrin ekstra, da jeg begyndte her, og det betød da noget. Desuden har kommunen en pc-ordning for de ansatte, så jeg kører gerne de 32 kilometer fra Næstved hertil'.

Vise-forklare-øve-modellen

Kim Ladefoged fik lysten til at undervise i forsvaret, hvor han blev uddannet køreinstruktør og underviste soldaterne i at køre forskellige militærkøretøjer fra lastbiler til pansrede mandskabsvogne.

'Nogle mener, at systemet i militæret er stift, men jeg tror, at jeg har taget noget af det med over i min nuværende undervisning. Dog er jeg ikke til tavleundervisning. Det er alt for stift. Jeg kunne jo ikke undervise soldater i at grave et skyttehul på tavlen. De måtte ud at se et færdigt skyttehul, og så måtte de prøve selv. Sådan er det også i skolen'.

Vise-forklare-øve-modellen, kalder han den.

'Det er, som når soldater skal lære at betjene et gevær. De skal kunne skille det ad, samle det, se, hvordan det virker, og så skal de ud at skyde med det. De skal selv gøre tingene for at lære dem. I skolen handler det bare om et nyt boldspil i idræt eller at lære at definere, hvad en novelle er'.

'Som med 'Klare Mål'. Der står jo ikke, hvordan eleverne skal arbejde med reklamer, men der står, hvilket forløb de skal igennem for at nå målet'.

Disciplin er godt

'Der er da meget disciplin i militæret. Og disciplin er godt. Det vil jeg ikke skjule, at jeg mener. Det er godt, at børnene ved, hvad de skal gøre. De bevæger sig under mange forhold og regler hver dag, så det er rart for dem at vide, hvordan reglerne er her'.

Punktlighed er også noget, Kim Ladefoged går ind for. Og systemer. Han holder meget af systemer.

'Måske er det, fordi jeg tidligere - i forsvaret - ikke skulle forholde mig til systemerne. Nu er jeg givet fri, og så får jeg ideer. Systemer giver mig overskud til at finde energi til andre ting. Alt er for eksempel ordnet i forskellige mapper på min computer'. 'Men selvfølgelig er folk forskellige, jeg kolliderer da med nogle på grund af mine systemer, men så må jeg jo argumentere for det gode ved systemerne'.

Han fortæller, at eleverne i 8. klasse har fem forskellige kladdehæfter i dansk. Det har han indført. Et til hver kategori af arbejde. For eksempel ét udelukkende til grammatik.

'Jeg lærer dem at skrive overskrifter, så de kan finde emnerne igen. Jeg har også overvejet at sige, at de bør skrive en indholdsfortegnelse i deres hæfter, men jeg har ikke gjort det. Jeg ved ikke, hvordan de ville modtage det'.

I 2. klasse, hvor han også har timer, har han en aftale med forældrene. Hvis eleven har bogen med hjem i sin taske, så er det, fordi han har givet lektier for.

Svær omstilling

Kim Ladefoged holder meget af at være lærer. Men den første tid på seminariet var forfærdelig.

'Alle talte i munden på hinanden eller gik midt i undervisningen. Der var ingen respekt for hinanden. Hvis jeg skulle sætte en militær terminologi på dét, der skete, ville jeg kalde det respektstridig optræden'.

'Jeg brugte det første trekvarte år på at omstille mig. Jeg havde besluttet, at jeg ville være lærer, men der var stor forskel på, hvor seriøst folk tog arbejdet. Heldigvis var vi tre ældre herrer, der fandt sammen. Vi havde alle familie og erfaring fra andet arbejde'.

Oprindeligt havde han valgt idræt og matematik som linjefag, men matematik blev skiftet ud med dansk efter en uge på seminariet.

'Undervisningen foregik på et niveau, jeg ikke ville kunne bruge til noget i folkeskolen. Det var gymnasie- eller universitetsniveau, og det så jeg ingen grund til. Så jeg valgte dansk i stedet'.

'Dansk har egentlig aldrig sagt mig noget som fag. Jeg tror aldrig, lærerne har ramt mig i det fag, så jeg valgte det som en udfordring. Min egen oplevelse i skolen var, at når man havde læst en novelle, skulle man analysere alting. Det smadrede simpelt hen oplevelsen af værket. Men på seminariet lærte jeg at tage udgangspunkt i dét, eleven synes er interessant'.

Kim Ladefoged husker også danskstilene i skolen. Især når de kom tilbage overmalet med røde blækrettelser.

'Lærerens fokus på fejlene får eleven til at miste lysten. Jeg giver altid eleverne kritik på et andet stykke papir. Jeg betragter den tekst, eleverne har afleveret til mig, som hellig. Det er deres værk, dét, de ønsker at aflevere'.

For meget ævle-bævle

'Jeg kunne godt forestille mig at komme lidt højere op i systemet. Engang. Det skal ikke være lige foreløbig. Det var hårdt at begynde som lærer og ikke være klasselærer. Det betød, at jeg ikke kendte eleverne så godt, men nu, hvor jeg er klasselærer, er det fint, og det er også rigtigt, at man næppe magter at være klasselærer det første år'.

Kim Ladefoged er valgt til forretningsudvalget i Pædagogisk Råd.

'Jeg holder mig ikke tilbage, hvis jeg har en ide eller noget, jeg vil sige'.

Men han holder sig alligevel lidt tilbage, for nogle gange har han det forfærdelig skidt med lærermøder, fortæller han. 'Vi er ikke nok koncentrerede om dét, der foregår, og mødedisciplinen er ikke i top. Jeg synes ofte, der er for meget ævle-bævle til møderne. Og når én så siger: 'Sådan plejer vi at gøre', kan det godt give mig et gys ned ad ryggen. Men dér holder jeg lav profil. Jeg bider tænderne sammen og forsøger at acceptere, at sådan er møder her'.

'I forsvaret ville én skære igennem og sige: 'Jeg er leder, jeg får min løn for at skære igennem'. Men hvis man skal se skolen som et samfund, så er det er meget demokratisk samfund'.