Pisa og lærerne

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

OECD ønsker at inddrage lærerne i sine Pisa-undersøgelser. Hvilken indflydelse har lærernes arbejde på elevernes resultater? OECD er godt klar over, at man bevæger sig ind i et minefelt, så de områder, OECD mener, at det er berettiget at inddrage lærerne, er områder som arbejdsklima, ledelse og skole-hjem-samarbejde.

Education International (EI) vil rette henvendelse til OECD og har nu fået en række anbefalinger med på vejen fra DLF's hovedstyrelse.

Hovedstyrelsen blev enig om, at det kunne være relevant at få belyst: 1. Omfanget af lærernes kompetenceudvikling, 2. Forskellige lærings- og undervisningsstrategier, 3. Skolens interne organisationsformer - lærersamarbejde, 4. Specialundervisning, 5. Rummelighed - 'dumpeprocenter'.

kac