Samtaler, der virker

Tæt samarbejde med forældre og skole har hjulpet mange børn videre efter et selvmordsforsøg i Frederiksborg Amt

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Halvdelen af de unge, der har forsøgt at tage deres eget liv, vil gøre endnu et forsøg inden for et år, viser statistikkerne. Det kan skyldes, at de tilbud, der gives til børn og unge, når de kommer hjem fra sygehus eller skadestue, er for ringe. Alt for ofte udskrives de unge til ingenting, vurderer psykologerne på Børne- og Ungdomsrådgivningen i Frederiksborg Amt. De startede fra 1997 til 1999 et projekt, der skulle bringe statistikken i amtet ned. Det lykkedes. 32 børn og unge fik tilbudt samtaleterapi, og kun én af dem har forsøgt selvmord efterfølgende. Derfor er samtaletilbuddet nu blevet permanent. Opskriften lyder på krisesamtaler og behandling hos en psykolog, fra det sekund barnet kommer i kontakt med sygehuset, og efterfølgende samtaler med barnet selv, forældrene, lærere og pædagoger. Det er den bedste form for forebyggelse og behandling, erfarer psykolog og projektansvarlig Jens Elbo Larsen.

Konkret snak

'Selvom det lyder banalt, spørger vi som noget af det første, hvad familien skal, når de kommer hjem. Hvis barnet har sagt, at hun får selvmordstanker, når hun er alene, så er det vigtigt, at familien laver noget sammen', siger Jens Elbo Larsen.

'Forældrene opfordres til at være tæt sammen med barnet i tiden efter. Nogle endda til at sove i samme rum som barnet. Hvis de hele tiden er i samme rum som barnet, kan der ikke undgå at opstå noget helt specielt i deres forhold - og de vil ikke kunne undgå at tale om tingene'. Til de krisesamtaler, hvor både barnet og forældrene er til stede, taler psykologen lige ud af posen. 'Vi spørger: 'Har jeres barn Panodiler på sit værelse?' og beder forældrene tænke over, hvordan køkkenknivene er placeret, og om de burde fjerne dem, indtil de føler, de kan stole på barnet igen. Det kan godt forskrække nogen, at vi er så konkrete. Men hellere blive forskrækket her, hvor vi kan tale om tingene, end når de er alene med barnet', siger han og forklarer, at forældrenes forskrækkelse også kan være med til at gøre barnet ansvarlig for sine handlinger. Da samtaleprojektet startede, troede psykologerne, at de store teenagere ville have det største behov. Men de blev hurtigt klogere.

Tidlig forebyggelse

Blandt de 32 børn var 12 af børnene mellem 6 og 15 år, og inden for de sidste år er flere børn kommet til. Det har fået psykologen til at pege på en så tidlig forebyggelse som muligt. Derfor har Børnerådgivningen besluttet, at børn med et selvmordsforsøg bag sig ikke skal være de eneste, der får tilbudt hjælp. Børn og unge, der har givet udtryk for 'jeg gider ikke mere', men som endnu ikke har siddet med barberbladet, skal også have hjælp. Men her mener Jens Elbo Larsen, at lærerne og den lokale skolepsykolog har en vigtig rolle. 'Vi vil gerne skubbe forebyggelsen ud i det yderste forebyggelsesled, altså ud på skolerne og institutionerne. Det er dem, der kender børnene og har den daglige kontakt til dem. Derfor har de bedre mulighed for at opspore signalerne på et tidligt tidspunkt', siger Jens Elbo Larsen.

Charlotte Nordell Carlsen er freelancejournalist

Akut hjælp

Samtaletilbuddet til børn og unge under 18 år er gratis, og Frederiksborg Amts hospitaler, skadestuer og privatpraktiserende læger kan henvise den unge til Børnerådgivningen. Frederiksborg Amts Børne- og Familierådgivning har telefon 4826 7550.

Verden set gennem en kikkert

Selvmordstruede unge har en tendens til at fokusere på deres problemer med skyklapper på. Jo alvorligere selvmordstankerne bliver, desto mere indsnævres deres synsfelt. Til sidst ser de kun smerten og den uløselige konflikt. Psykologens opgave er at få en vidvinkel på kikkertsynet.

Citat: Ida Koch, psykolog på Frederiksberg Ungdomsrådgivning

Selvmordsforsøg skaber ringe i vandet

Rundt regnet bliver 50.000 mennesker hvert år berørt af et selvmordsforsøg, fordi hver ung, der forsøger selvmord, i gennemsnit har fem tætte relationer. Selvmordsforsøg traumatiserer altså ikke kun den unge, men også omgivelserne.

Jens Elbo Larsen

Alle artiklerne fra Folkeskolens tema om selvmord ligger samlet på www.folkeskolen.dk. Her kan du også læse om, hvad to 8.-klasser gør sig af tanker om selvmord og ensomhed.

Powered by Labrador CMS