K vil have kontrol

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Knap er blækket blevet tørt efter underskrivningen af skoleforliget, før Det Konservative Folkeparti kræver statslig kontrol af, om eleverne når frem til de bindende trinmål.

'Jeg forventer, at Undervisningsministeriet har et klart overblik over, hvordan det går. Vi kan ikke bare læne os tilbage og sige, at det går nok', siger Helle Sjelle, uddannelsesordfører for Det Konservative Folkeparti, til Folkeskolen.dk Undervisningsministeren har ellers slået fast, at staten ikke skal teste eller på anden vis kontrollere eleverne i forhold til de nye trinmål. Det ligger ikke i forligsteksten, siger hun. Men Helle Sjelle holder fast.

'Det er bindende mål, uanset hvad der bliver sagt. Vi har fået staten ind i forhold til det, vi ønsker, og nu vil vi have lov til at begynde at sætte krav og synlige mål', siger hun.