Skolepolitik (Christiansborg)
0   170

Nej til statsskole

Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti stod af

Den store sensation ved sidste uges skoleforlig er for så vidt, at Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti ikke er med i forliget. Folkeskolen har altid været en hjørnesten i de to partiers politik.

'Folkeskolen har hidtil bygget på dialog og samarbejde mellem forældre og skole. Nu går staten ind og overtager roret. Det bliver ikke med radikale stemmer', siger Marianne Jelved, Det Radikale Venstre, der ikke ønsker at være med til at gøre børnene til standardvarer, som skal leve op til standardmål.

Artiklen fortsætter under banneret

'Det Radikale Venstre vil gerne øge fagligheden i folkeskolen, men forliget medfører en styring af skolen, som er formynderisk og centralistisk. Vi ønsker i stedet at prioritere en individuel tilgang til det enkelte barn', fortsætter Marianne Jelved.

'Det kræver midler til efteruddannelse af lærere og skoleledelse, det kræver engagement, og det kræver tillid. Forliget er udtryk for det modsatte - mistillid til lærere, skoleledelse, forældre og kommuner'.

Også Aage Frandsen, Socialistisk Folkeparti, mener, at forliget bygger på mistillid til det lokale selvstyre, skolerne og lærerne.

'Det første skridt er taget til, at ansvaret for den lokale folkeskole flyttes til Undervisningsministeriet', siger han.

'Risikoen ved det her forlig er, at skolen også efter et folketingsvalg bliver domineret af centralistisk tænkende partier', tilføjer Aage Frandsen.

jvo

KL: Forliget er aftalebrud

KL mener, at skoleforliget bryder med den fleksible skole, som blev skrevet ind i den kommunaløkonomiske aftale mellem stat og kommuner i juni. KL kræver nu økonomisk kompensation. Ellers må kommunerne hæve skatten.

'Regeringen har talt meget om sanktioner over for kommunerne, hvis skatten ikke holdes i ro. Den snak må nu forstumme, for regeringen leverer jo ikke den fleksibilitet, som var en væsentlig forudsætning for den økonomiske aftale', siger KL-formand Ejgil W. Rasmussen.

'I stedet for øget fleksibilitet får vi bindende mål, som er udtryk for det stik modsatte, nemlig øget centralisme og statslig styring af folkeskolen', tilføjer Ejgil W. Rasmussen.

Han forudser, at de bindende mål vil sende endnu flere elever til specialundervisning.

'Det skoleforlig vil blive en særdeles kostbar affære. Derfor betragter jeg det som en selvfølge, at forligspartierne finder de nødvendige midler til at finansiere kommunernes merudgifter som følge af forliget', siger KL-formanden.

jvo

Forliget

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og regeringspartierne blev i sidste uge enige om en række lovændringer og diverse andre tiltag. Her er de vigtigste:

Trinmål: De nuværende Klare Delmål bliver ophøjet til statsligt bindende trinmål. Som med centrale kundskabs- og færdighedsområder er trinmål nu under undervisningsministerens bemyndigelse.

Beskrivelser:Kommunerne forpligtes til at udarbejde beskrivelser om forløb mellem de enkelte trinmål og frem mod slutmål til brug for lærernes planlægning af undervisningen. Undervisningsministeriet udsender vejledende materiale til understøttelse af disse beskrivelser, som kommunerne så kan vælge at overtage, som med læseplanerne.

Hold:Reglerne for holddannelse tilpasses, således at den evaluering, der gennemføres løbende, kan inddrages i den pædagogiske begrundelse for dannelse af hold i og uden for klasse i 1.-7. klasse. Der fastsættes dog en række afgrænsninger for holddannelse. Grundlaget er fortsat, at skolen ikke skal være niveaudelt.

Minimumstimetal:Ved lovændring skabes hjemmel for, at minimumstimetallet bliver beregnet som et timetal a 60 minutter for de tre fagblokke, der omfatter de humanistiske fag, naturfag og de praktisk-musiske fag.

Flere timer:To timer engelsk i 3. klasse. En time ekstra i dansk og matematik i 1.-3. klasse. En time ekstra idræt i 6. klasse. En time ekstra fysik/kemi i 9. klasse. Til gengæld bliver der en time mindre i samfundsfag i 9. klasse.

Prøver:Biologi og historie bliver fag i 9. klasse - med afgangsprøve i biologi som en del af naturfagsprøven. Historie inddrages i projektopgaven i samfundsfag i 9. klasse.

jvo


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ