Magert forlig

V, K, S og DF er de nye forligspartier bag skoleloven

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Onsdag nat i sidste uge blev der indgået skoleforlig mellem regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne efter måneders turbulente forhandlinger, hvor der er blevet givet og taget fra alle sider.

Det mest markante slutfacit er, at der nu indføres bindende trinmål for fagene. Desuden bliver det muligt for lærerne fra 1. klasse at inddele eleverne i hold på grundlag af den løbende evaluering, dog kun i kortere perioder og kun i enkeltstående fagdiscipliner som for eksempel stavning. I 11. time måtte Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre fra den gamle forligskreds melde pas. De nye bindende trinmål er for centralistiske efter deres smag.

'Det Konservative Folkepartis krav om bindende læseplaner er blevet imødekommet af statsministeren ved kravet om statsligt bindende trinmål', siger Aage Frandsen, Socialistisk Folkeparti.

'Dette skolesyn bryder efter Socialistisk Folkepartis opfattelse med folkeskolens formål, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Fokus flyttes til de statsligt fastlagte mål'.

Regeringen rykkede sig

De bindende trinmål blev kæmpet igennem af Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, der ikke var med i det forlig, der vedtog den 1993-skolelov, der nu er blevet justeret.

Dansk Folkeparti mener ikke, at reformen er vidtgående nok.

'Regeringen har været for opsat på for enhver pris at få Socialdemokraterne med, og det har desværre betydet, at de oprindelige, gode ønsker om en gennemgribende reform er blevet reduceret til lidt småforbedringer hér og dér', siger partiets uddannelsesordfører, Louise Frevert.

'Hvor er for eksempel den obligatoriske kristendomsundervisning? Hvor er det oprindelige forslag til bindende læseplaner, som er nedfældet i regeringsgrundlaget, og som regeringen kunne have gennemført med Dansk Folkeparti?' Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har gennem det langstrakte forhandlingsforløb kæmpet imod Det Konservative Folkepartis, Venstres og Dansk Folkepartis angreb på den udelte, lokalt forankrede enhedsskole, som er grundtanken bag 1993-loven.

Regeringspartierne havde således sammen med Dansk Folkeparti flertal til at indføre statslige mål for, hvad eleverne skal kunne på hvert klassetrin i hvert fag, men onsdag nat blev dette element, de såkaldte årsmål, taget ud af forligsteksten.

Tilbage står så de såkaldte trinmål, der svarer til de vejledende Klare Delmål, som med forliget ophøjes til bindende trinmål.

'Socialdemokraterne fik testet, at regeringens ultimatum på indførelsen af standardisering af undervisningen på hvert eneste klassetrin alligevel stod til at rokke', siger Frank Jensen, Socialdemokraterne.

'Kravet om indførelse af mål for elevernes undervisningsniveau på hvert eneste klassetrin er nu taget ud af aftalen. Det var et vigtigt bidrag til et bredt forlig. Aftalen sikrer, at fokus fortsat er på den enkeltes udvikling og læring. Bindende trinmål bliver pejlemærker for lærernes undervisning', tilføjer Frank Jensen.

I stedet for bindende årsmål fik regeringspartierne og Dansk Folkeparti gennemført, at kommunerne skal skrive en vejledning til lærerne om, hvordan de skal styre eleverne op til trinmålene, som for eksempel i dansk ligger i 2., 4. og 6. klasse. Til sidst er der så slutmålet i 9. klasse.

Undervisningsministeren vil udsende vejledende materiale til understøttelse af disse beskrivelser, siger hun. På samme måde som med læseplanerne, men disse beskrivelser er 'noget helt andet' end læseplanerne, der stadig skal gælde.

Den nye, mere målrettede beskrivelse af vejen frem til trinmålene skal lærerne så bruge i deres årsplanlægning, hvad enten kommunen og skolebestyrelsen vælger at bruge ministeriets beskrivelse eller selv skrive en.

Kamp om holddeling

Et andet kernepunkt i forhandlingerne har været spørgsmålet om holddannelser. I den oprindelige udgave af 1993-loven kan eleverne i 1. til 7. klasse kun inddeles i hold, når pædagogiske eller praktiske forhold taler for det, men Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ønskede, at eleverne også skulle kunne holdinddeles efter fagligt standpunkt.

Oppositionspartierne har gennem hele forhandlingsforløbet forsøgt at inddæmme dette krav. Resultatet er blevet, at eleverne i de små klasser nu kan holddeles på grundlag af den løbende evaluering, som lærerne allerede ifølge loven skal gennemføre på alle klassetrin.

Undervisningsminister Ulla Tørnæs siger, at hensigten med denne lovændring er at give elever, der for eksempel har svært ved at stave, et kursus i netop det på tværs af klasser og årgange, 'så de ikke skal sendes til specialundervisning'.

'Den evaluering, der skal gennemføres løbende, kan nu inddrages i den pædagogiske begrundelse for dannelse af hold i og uden for klassen i 1. til 7. klasse', fastslår hun.

'Grundlaget er fortsat, at skolen ikke skal være niveaudelt, og at eleverne som hidtil skal undervises samlet i den overvejende del af undervisningstiden'.

Ministeren understreger, at elever med indlæringsvanskeligheder og andre særlige problemer fortsat skal henvises til specialundervisning via den pædagogisk-psykologiske rådgivning, hvis de har behov for det.

Frank Jensen har gennem forhandlingsforløbet været indstillet på holddannelser i mindre omfang, som for eksempel kurser i brøkregning og læsning, for at hjælpe elever med sådanne specifikke vanskeligheder, bare det ikke ville føre til niveaudeling.

'Det har været afgørende for Socialdemokraterne at undgå regeringens mere ideologiske felttog, herunder bindende årsmål på hvert klassetrin, større sortering af eleverne på hold efter evner og den faseinddelte skole'.

Aage Frandsen, Socialistisk Folkeparti, 'beklager meget, at Socialdemokraterne valgte at acceptere en række ændringer, som vi ikke kan se vil gavne den faglighed og rummelighed, som alle taler så meget om'.

'Svaret er ikke en statsliggjort skole, der er udtryk for en systemtænkning, der som konsekvens har ensretning', tilføjer Aage Frandsen.

Han mener, at skolen mere har 'brug for engagerede lærere og dygtig skoleledelse, der kan fremme det kreative og skabende hos børnene'.