Mobning ud af Norge

Norge har forbudt mobning fra år 2004

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er en historisk dag, mener Vibeke Thue. Hun har skyndt sig hjem fra en højtidelighed et andet sted i Oslo. På Hotel Voksenåsen har Norges statsminister skrevet under på, at mobning skal være ude af landet i år 2004. Initiativet er blandt andet kommet fra Thues arbejdsplads, Uddannelsescentret - en statsorganisation under det norske undervisningsministerium. Vibeke Thue er underdirektør i Uddannelsescentrets afdeling for dokumentation og analyse. Afdelingen er central i arbejdet med at minimere vold, mobning og anden 'problemadfærd' eller 'antisocial adfærd', som det hedder på norsk forvaltningssprog. Vibeke Thue fortæller om en vifte af projekter og programmer, som den norske folkeskole kan trække på. Den røde tråd er 'miljøet i skolen'. Nordmændene kalder det 'læringsmiljøet' - et ord, som Thue begejstret og mange gange vender tilbage til.

'Man må have et katalog af programmer og redskaber - og være bevidst om, at skoleelevernes resultater går hånd i hånd med et godt læringsmiljø'.

'Desuden må man have et langsigtet og helhedsorienteret perspektiv'.

Muligt at gribe ind

Vibeke Thue understreger, at arbejdet med 'antimobbing' består af programmer med dokumenteret effekt. Skolerne bliver tilbudt at benytte programmerne, og Uddannelsescentret skal sørge for, at hver enkelt skole får den information og vejledning, som den har brug for. Næste år skal modellerne kunne bruges aktivt, sådan at mobningen kan være ude af Norge inden 2004. Og det er en realistisk ambition, mener Thue.

'Fordi vi definerer mobning som de skadelige handlinger, en skoleelev udsættes for over længere tid'. Hun gentager ordet 'længere' og fastslår: 'Ud fra definitionen er der altså en helt reel mulighed for at gribe ind og få endelig bugt med de skadelige handlinger, som børn udsætter andre børn for'.

Men det er ikke alene definitionen af mobning, der er afgørende for en vellykket indsats: 'Der skal placeres et ansvar. Det er det allervigtigste'. Om dette ansvar siger hun: 'Vi ønsker tydelig ledelse, både i skolen og i den enkelte klasse. Og det er ikke mobberen eller mobbeofferet, vores fokus er rettet mod. Det er den voksne. Førhen var det et problem, at man ikke vidste, hvem der var ansvarlig for hvad. I dag siger vi, at 'ligegyldighed er medskyldighed''.

Skolelærere underskrev manifest

I Norge ved man altid, hvem der har ansvar, også i gråzoneområderne - for eksempel når et barn er på vej til og fra frikvarter.

Programmet 'Mobbing' fra det norske Center for Adfærdsforskning og især 'Olweus-programmet' er vigtige redskaber for nordmændene. Programmerne retter sig imod mobning og 'antisocial' adfærd. Antisocial adfærd er, når elever markant modarbejder et rart socialt klima. I folkeskolerne arbejder eleverne med case-stories, og de diskuterer for eksempel, hvilke konsekvenser mobningen kan have for et barn.

Den norske undervisningsminister, Kristin Clemet, har i år øget den sum penge, der bruges til at bekæmpe mobning, sådan at alle skoler frit kan anvende et antimobbeprogram.

'Og elever, forældre, skoleledere og ikke mindst lærere er alle en aktiv del af indsatsen', siger Vibeke Thue og understreger, at skolelærernes fagforbund tidligere på dagen var medunderskriver af 'Manifest mot mobbing'.

To partier i det norske Stortinget ønsker i øjeblikket at få arbejdsmiljøloven til at gælde for skoleelever. I så fald vil lærere kunne komme i fængsel for at ignorere mobning. Sagen er dog ikke færdigbehandlet. Og udtalelser fra Stortingets partier tyder på, at det ikke vil komme så vidt.

Elever som mæglere

Mens de voksne er gjort ansvarlige for mobning, inddrages skoleeleverne selv, når konflikter i skolen skal løses. 'Skolemægling' var med udgangen af sidste år i brug på 644 norske folkeskoler, og der er stadig mange skoler, som planlægger at hive fat i idéen. Mæglerne hentes blandt elever i de ældste klasser. De uddannes og har i dag nået flotte resultater. Så flotte, at forældrene gennem skolernes forældrebestyrelser nu skal inddrages langt mere end tidligere.

'I evalueringen har elevmæglerne nemlig ofte fremhævet, at støtten fra deres eget hjem er vigtig'.

Navnet 'Skolemægling' skal vise, at konflikter, der opstår i skolen, også håndteres i skolen. At man vedstår sig sit ansvar.

'Desuden tydeliggør skolemæglingen, at dialog er den rigtige måde at kommunikere på, når man er i konflikt med hinanden'.

pm

Uddannelsescentret har netop bygget en helt ny internettjeneste op. Ikke overraskende handler den om miljø: lærings- og opvækstmiljø.

Adressen på den stort anlagte hjemmeside er lom.ls.no I et års tid endnu vil websiden rumme stof om at bekæmpe mobning. Men derefter er det planen, at netop den del skal være fortid.

Olweus-programmet til at forebygge mobning har navn efter den norske professor Dan Olweus, universitetet i Bergen. Siden 1970'erne har han forsket i mobning, og han regnes i dag for den førende specialist på området. Hans program er afprøvet på en lang række skoler i Norge. Det rummer blandt andet trivselsundersøgelser, efteruddannelse af personale, nedsættelse af en række grupper og råd samt indførelse af en fast handle- og kommunikationsplan ved mistanke om mobning. To år efter indførelsen af programmet var mobningen på de involverede norske skoler mere end halveret.