Fælles mål
0   338

Bindende mål for undervisningen

KL truer med at opsige økonomiaftalen efter regeringens skoleudspil

Regeringen overraskede i sidste uge alt og alle, da statsminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde et nyt udspil til skoleforlig, 'Fælles nationale mål for folkeskolen', som går ud på, at staten skal fastsætte mål for, hvad eleverne skal kunne i hvert fag på hvert klassetrin.

Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre vil i den kommende tid stille afklarende spørgsmål om det kontroversielle udspil. Socialdemokraterne vil foreslå, at staten fastsætter minimumstimetal for hvert enkelt fag.

Artiklen fortsætter under banneret

KL truer med at opsige økonomiaftalen, som KL indgik med finansministeren i juni.

'Jeg må konstatere, at den interne afklaring i regeringen peger i en helt anden retning end den forståelse mellem KL og regeringen om folkeskolen, som indgår i økonomiaftalen', siger KL-formand Ejgil W. Rasmussen (Venstre).

'Regeringens nye bindende mål, som vil føre til ekstra bureaukrati og nye udgifter, ligger milevidt fra den fleksibilitet i folkeskolen, som regeringen stillede os i udsigt i forhandlingerne om økonomiaftalen. En fleksibilitet, der indgår som en klar præmis for, at vi kan overholde aftalen', fortsætter Ejgil W. Rasmussen.

'Vi har i kommunerne gjort, hvad vi kunne for at overholde vores del af aftalen - herunder at holde skatten i ro. Nu ser det ud til, at takken bliver øget bureaukrati og ikke fleksibilitet som aftalt'.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ