Blog
14   174

Indse nu, at reformen har slået fejl

Abonner på nyt om Mette Frederiksen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Eleverne er ikke blevet dygtigere. Og de trives ikke bedre. Det var reformens ultimative mål, så derfor er reformen en fiasko. Det er indiskutabelt. Men nu kappes man om at slå fast, at reformens elementer er gode nok, og at de bare skal have tid til at virke. I stedet burde man tage fat om nældens rod.

Den afsluttende evaluering af skolereformen slår fast, at reformen har slået fejl. Den har ikke gjort eleverne dygtigere eller øget deres trivsel. Trods det går både Skolelederforeningen, nogle forskere og visse reformtilhængere nu ud og forsvarer enkelte elementer i reformen og taler for, at de blot skal have mere tid.

Åben Skole, varieret undervisning og bevægelse

Artiklen fortsætter under banneret

Nu kappes man om at slå fast, at Åben Skole, varieret undervisning og bevægelse er gode og vigtige elementer i reformen. Men det er jo ikke reformens bærende elementer. De er ikke nye. Man har altid haft kontakt med det omgivende samfund i skolen. Det er børnelærdom, at en god undervisning skal indeholde variation. Og man har altid brugt bevægelsesaktiviteter. Så der er intet reformerende i de tre tiltag. Til gengæld får man ikke mere af dem i skolen, så længe lærernes forberedelsestid er så kraftigt beskåret.

Kerneelementerne: læringsmålstyring og længere skoledage

De to elementer, der for alvor forandrede folkeskolen med reformen, var implementeringen af læringsmålstyret undervisning og de længere skoledage. Læringsmålstyringen flyttede fuldstændigt fokus fra skolens fornemme, dobbelte opgave: nemlig uddannelse og dannelse. Med ét handlede al undervisning om det målbare. Det gjorde meget hurtigt undervisningen tom, indskrænket og meningsløs. Men målstyringen er som bekendt afmonteret. Forligskredsen indså, at den ikke havde den tilsigtede virkning. Færdigheds- og vidensmålene er blevet gjort vejledende, og skolens formål har fået en mere central placering.

Den anden helt store reformændring lå i de længere skoledage. Helt afgørende blev det, at eleverne skulle gå mange flere timer i skole, uden at der blev ansat flere lærere. Dét er det allerstørste problem i skolen lige nu.

Se nu de vigtigste problemer i øjnene: lange skoledage og reduceret forberedelsestid

Der er næppe nogen, der er uenige i, at Åben Skole, varieret undervisning og bevægelse er godt. Men det kan ikke nytte noget, at vi bliver ved med at kredse om disse elementer, når vi taler om reformen. De er langt mindre betydningsfulde end den længere skoledag. Det var dén, der reducerede lærernes forberedelsestid. Det er dén, der går ud over både lærernes og elevernes trivsel. Det er den, der har været medvirkende årsag til, at mange lærere har opgivet deres virke i folkeskolen. Og den har ikke haft nogen effekt på elevernes læring.

Så tag nu fat om nældens rod! Hvis vi skal gøre eleverne dygtigere og forbedre deres trivsel (og det tager tid, skulle jeg hilse og sige som klasselærer igennem over 20 år), skal det ikke gøres ved at blive ved med at slå fast, at vi bare skal give reformens gode elementer – Åben Skole, variation og bevægelse – tid til at blive implementeret. Der skal noget helt andet til: kortere skoledage og øget forberedelsestid til lærerne.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ