Dansklærere skal opkvalificeres

Dansklærere skal i langt højere grad specialisere sig, og skolen skal inddeles i tre trin, anbefaler uafhængig arbejdsgruppe

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærere uden linjefag i dansk skal ikke undervise i faget. Punktum. Udmeldingen kommer fra arbejdsgruppen 'Fremtidens danskfag'.

Hvis børnene skal blive bedre til at læse og skrive, så er en opkvalificering og specialisering af lærerne nødvendig. Det koster mange penge. Men der ligger en gratis gevinst ved kun at lade linjefagsuddannede undervise i dansk.

'De seneste tal viser, at omkring to tredjedele af dansktimerne læses af lærere, der har dansk som linjefag. Men det tal skal være 100 procent. For ellers bliver det umuligt at snakke om at højne det faglige niveau. Når læreren ikke engang har linjefag, hvordan skal han så lære børnene noget som helst', siger Frans Gregersen, der er professor i dansk sprog ved Københavns Universitet og formand for 'Fremtidens danskfag'.

15-20 procent af eleverne er funktionelle analfabeter, når de forlader folkeskolen.

'Ifølge eksperterne er der i princippet ikke noget i vejen for, at alle børn kan lære at læse. Derfor må vi gøre noget forkert. Vores forslag er, at dansklærerne skal klædes meget bedre på', siger Frans Gregersen.

'Fremtidens danskfag' anbefaler et endegyldigt farvel til enhedslæreren. Til læreren, der følger eleverne, fra de kommer i skole, til de forlader den igen ni-ti år senere.

I stedet for skal alle skoler inddeles i tre trin: begyndertrinnet, mellemtrinnet og afslutningstrinnet. Lærerne på seminariet skal uddannes, så de enten har kompetence til at undervise på mellem- og begyndertrinnet eller kompetence til at undervise på mellem- og afslutningstrinnet. De allerede praktiserende lærere skal efteruddannes, så de får samme muligheder.

Det vil give dem mulighed for at oparbejde den højt specialiserede erfaring og viden, der skal til for at undervise på det enkelte niveau. Samtidig bliver mellemtrinnet mødestedet for de to retninger.

'Hvis en lærer efter ti år vender tilbage til en 1. klasse, har vedkommende af gode grunde ikke kunnet følge med i den teoretiske og didaktiske udvikling. En videnskapital går tabt for den enkelte skole, og man skal bruge mange resurser på at efteruddanne lærerne. Men efteruddannelsen virker en smule formålsløs, da læreren alligevel vil være forbi begyndertrinnet efter tre år', konkluderer arbejdsgruppen.

Skolen som aktiveringsprojekt

Formanden for Dansklærerforeningens folkeskoleafdeling, Jens Raahauge, mener også, at der er brug for en langt større danskfaglig bevidsthed.

'Det er tydeligt, at den danske skole er et aktiveringsprojekt - ikke et uddannelsesprojekt. Alle spørger børnene om, hvad de har lavet i skolen i dag. Men spørger man lærerne om, hvad børnene har lært, så bliver vi mundlamme. Der er stor forskel på at spørge: 'Hvad har du lavet? - Jeg har skrevet staveord'. Ja goddav. 'Men hvad har du lært? Jeg har lært, at der skal dobbeltkonsonant efter trykstærk vokal'. Dansklærerne skal være mere præcise i deres afsæt', siger Jens Raahauge. Han mener også, at lærerne skal specialisere sig i højere grad end i dag. Men samtidig, at det er en udvikling, der allerede er i gang.

'Sagt lidt drilsk, så anbefaler arbejdsgruppen en udvikling, der langt hen ad vejen sker i mange kommuner allerede. Mange skoler følger tanken om en professionalisering af lærerne med forskellige afdelinger', påpeger Jens Raahauge. Han advarer dog imod, at man smider hele den danske skoletradition ud med badevandet. 'Det gode ved enhedslæreren er, at han sikrer kontinuitet. Stort set alle danske børn elsker at gå i skole. De har mindre viden end andre, men de er gode til at bruge det, de kan. Finnerne er meget dygtige, men de hader at gå i skole. Det er vigtigt ikke at underkende de ting, den danske skole kan. Men når det er sagt, så skal kvaliteten forbedres', siger Jens Raahauge.

vh

'Fremtidens danskfag' anbefaler for folkeskolen

- Folkeskolen inddeles i et begyndertrin (1.-3. klasse), et mellemtrin (4.-6. klasse) og et afslutningstrin (7.-9. klasse).

- Lærerne specialiserer sig i begynder- og mellemtrinnet eller i afslutnings- og mellemtrinnet.

- Der bliver sat ind med massiv, specialiserende efteruddannelse blandt lærere.

- De seminariestuderende specialiserer sig under uddannelsen.

- Ingen underviser i dansk uden at have linjefag.

- Alle børn skal kunne læse og skrive, inden de forlader folkeskolen.

Powered by Labrador CMS