Lærernes uddannelse i dansk er alt for svag og overfladisk til at varetage folkeskolens største fag. Fordi antallet af undervisningstimer er så få, bliver de studerende simpelthen ikke dygtige nok. Sådan lyder meldingen fra arbejdsgruppen 'Fremtidens danskfag', der er nedsat af Uddannelsesstyrelsen.

'Vi vil bryde vores selvpålagte kyskhedsløfte og sige det så stærkt, vi overhovedet kan: Det er uforsvarligt, at der ikke er tildelt danskfaget mere end 0,7 årsværk i den ny læreruddannelse', lyder det fra gruppen. Siden august sidste år har gruppen gransket faget dansk i grundskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, og 1. november fremlægger gruppen en masterplan for, hvordan den mener, faget bør se ud i fremtiden.

Gruppen foreslår, at linjefaget deles i to. Et linjefag, hvor de studerende specialiserer sig i begyndertrinnet og mellemtrinnet. Og et andet med speciale i afslutningstrinnet og mellemtrinnet.

'Folkeskolen er grundlæggende for befolkningens danskkundskaber. Men skal kvaliteten i folkeskolen hæves væsentligt, er det helt afgørende, at dansklærerne bliver bedre kvalificerede og mere specialiserede', siger Frans Gregersen, der er professor i dansk sprog ved Københavns Universitet og formand for 'Fremtidens danskfag'.

Arbejdsgruppen anbefaler, at timetallet i dansk forøges drastisk og på lang sigt fordobles til 1,5 årsværk. 'Det svarer til minimum for en gymnasielærer, og der er ikke noget, der taler for, at det skulle være mindre svært, komplekst eller omfattende at være dansklærer i folkeskolen. Det er svært at lære børn at læse, og det kræver en grundig uddannelse, som de studerende reelt ikke får nu', konstaterer Frans Gregersen. De øvrige linjefag på seminariet svarer til 0,5 årsværk. Når danskfaget med sit 0,7 årsværk alligevel er så trængt, skyldes det, at dansk i skolen er et uforholdsmæssigt meget større fag end for eksempel håndarbejde eller fransk.

Mission impossible

Oplægget til den ny læreruddannelse var, at danskfaget skulle styrkes. Men det modsatte er sket. Det nye danskfag er en sammenlægning af de tre tidligere grundfag: fællesfaget dansk, retorik og skrivning og så det gamle linjefag dansk. Tilsammen udgjorde fagene 0,9 årsværk i den gamle læreruddannelse. I den nye er det altså faldet til 0,7 årsværk.

'Det siger sig selv, at seminarielærere, der ønsker at fastholde et rimeligt fagligt niveau, er sendt på en mission næsten impossible', skriver arbejdsgruppen i en delrapport.

Lis Madsen, der er formand for seminariesektionen i Dansklærerforeningen og lektor på Københavns Dag- og Aftenseminarium, mener, at forholdene for danskfaget på seminarierne er katastrofale.

'Faget har ikke tilstrækkelig pondus til at uddanne en dansklærer til at undervise i et ni-tiårigt skoleforløb', siger Lis Madsen.

'Fagbeskrivelsen til den ny læreruddannelse har udspecificeret flere ting end tidligere, som de studerende skal beskæftige sig med. Men vi har fået færre timer. Det siger sig selv, at det bliver mere overfladisk. Jeg ved, at man på flere seminarier udlægger hele områder til selvstudier. Det gør vi ikke hos os. Vi halser af sted hen over det hele, og nogle af områderne får en stedmoderlig behandling. Det er en skam, for der er intet af det, der er irrelevant, vi har bare ikke tiden til det', siger Lis Madsen.

Stavefejl på tavlen

I sit eget job lægger Lis Madsen vægt på undervisningen i børns læseudvikling og på, at de studerende bliver nogenlunde velfunderede sprogligt.

De studerende under den nye læreruddannelse er fagligt betydeligt mere usikre og famlende, end studerende var tidligere. 'Når jeg retter opgaver, kan jeg se, at de studerende mangler redskaber til at analysere tekster og træning i deres eget skriftsprog. Vi kan desværre ikke tage for givet, at de studerende har den grundlæggende grammatik på plads, når de kommer på seminariet. Derfor er det jammerligt, at der ikke er et tilstrækkeligt kursus for dem i deres eget skriftsprog. For eksempel er der mange, der ikke kan stave til 'lærer'. Det er næsten morsomt, hvis det ikke var så grotesk. Jeg har hørt om unge lærere, der oplever, at forældrene sætter dem til vægs, fordi de ikke kan formulere sig ordentligt og sender breve ud med stavefejl', fortæller Lis Madsen.

'Vi må erkende, at niveauet blandt de svageste studerende ikke er godt nok'.

Arbejdsgruppen foreslår, at de mange ekstra timer til danskundervisningen på seminariet findes ved, at antallet af linjefag skæres ned fra fire til tre.

'Seminarierne er parate til at give den ekstra undervisning. Der er ikke mangel på viden og stof blandt seminarielærerne. Kun mangel på tid', konkluderer professor Frans Gregersen.

Vibe Halbirk er freelancejournalist