Så kom den længe ventede forskningsrapport om Ny Løn. Nu har vi fået papir på, hvad vi længe har vidst, men pressen (inklusive Folkeskolen) endnu ikke har opdaget: Ny Løn er en administrativ og personalemæssig skandale af gigantdimensioner. Det bedste, man kan sige om Ny Løn, er, at den ikke har gjort særlig meget fortræd - endnu. Kun kostet skatteborgerne et formentlig femcifret antal spildte årsværk, demotiveret og frustreret dem, der har fået systemet påtvunget, undermineret kerneydelsen i store dele af det offentlige, givet ledelseslaget store lønstigninger på bekostning af gulvfolket, modarbejdet ligestillingen mellem kønnene og flyttet fokus fra kvalitet til kvantitet. Stor ståhej for ingenting, konkluderer forskerne forlegent og forsøger at fastholde en anstrengt optimistisk attitude, mens de afsiger den rent politiske dom: Ny Løn er kommet for at blive. For politikerne, der har sagt a, har ikke fantasi til at forestille sig andet end at fortsætte med b, c, d og hele alfabetet ud, koste hvad det vil: Der skal mange flere penge ind i systemet, lyder mantraet, for Ny Løn er vejen frem, fordi det har vi nu engang bestemt, om vi så skal gå baglæns hele vejen.

Eneste trøst er, at lærerne fremhæves som en af de grupper, der har fået meget ud af Ny Løn. Der er kort sagt ikke skygge af grund til, at DLF indstiller modstanden imod den igangværende udvikling. Denne forskningsrapport understøtter i et og alt vores kritik, og denne kritik finder stadig større genklang på gulvet i de beslægtede dele af det offentlige. Inden længe vil kritikken også slå igennem i de øvrige fagforeninger. Arbejdsgiverne er begyndt at ryste på hånden. Man kan som bekendt snyde nogen hele tiden, man kan snyde alle noget af tiden, men man kan ikke snyde alle hele tiden.

Niels Christian Sauer

medlem af DLF's hovedstyrelse