Fire forskere med Dorthe Pedersen i spidsen har på foranledning af Kommunernes Landsforening og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, altså de kommunale aftaleparter, brugt tre år på at forske i, hvordan det nye lønsystem fungerer i praksis.

Det har medført fire tætskrevne rapporter på i alt 1.400-1.500 sider. I Folkeskolen nummer 41 kunne man få en forsmag på, hvad forskerne mener at kunne konkludere om Ny Løn i forhold til lærerområdet.

Dorthe Pedersen oplyser, at vi er den faggruppe, der har fået mest ud af det nye lønsystem, og hun er ikke i tvivl om, at det kommer til at koste, hvis vi kæmper for at komme af med Ny Løn. Vi må acceptere det nye lønsystem og forlade offerrollen til fordel for aktivt at gå ind i, hvordan pengene skal fordeles, er budskabet til os.

Ren besked fra forskeren til lærerne - eller hvad?

Oplysningen om, at lærerne har fået mere ud af Ny Løn end andre kommunalt ansatte, skal tages med et gran salt, for vores placering skyldes primært de resultater, vi har opnået ved de centrale overenskomstforhandlinger. Overgangen til Ny Løn blev jo aftalt således, at den aktuelt gav mere i lønningsposen til alle (stem ja-tillægget), samtidig med at vi fik aftalt to centrale kvalifikationstillæg plus et centralt aftalt undervisningstillæg. Det betyder, at vi som udgangspunkt er væsentligt bedre stillet end de øvrige kommunalt ansatte. Men om det holder på lang sigt, er tvivlsomt.

Mange kommuner er nemlig begyndt at fraregne lærernes centralt aftalte tillæg i den lønsum, kommunen afsætter til Ny Løn. I min egen kommune betød det konkret, fik vi oplyst, at ud af en lønsum på 600.000 kroner til lærerne var de 380.000 allerede forbrugt til de centralt aftalte anciennitetsstigninger. Man skal ikke være forsker for at kunne overskue, hvad det betyder for det stærkt opreklamerede lokale lønparadis, når arbejdsgiverne uden at blinke tager sig betaling for den samme aftale to gange.

Dorthe Petersen mener også, at vi har placeret os i en offerrolle. Hus forbi, det har vi ikke. Vi har placeret os i en forhandlerrolle. Vi går efter at bruge lønsystemet, så det er i overensstemmelse med vores politik, og bemærk: uden at være på kant med aftalegrundlaget for Ny Løn. Vi ved nemlig, hvad vi vil med den - det kendetegner desværre ikke altid vores arbejdsgivere. Vi kan sagtens bruge pengene og flere til - alle har brug for lønstigninger.

Forskernes afhandling er indledt i 1999, altså før lærerne gik på Ny Løn, derfor indgår lærerområdet også meget begrænset i rapporten. Alligevel står den kendsgerning tilbage, at systemet er uhørt bureaukratisk, tidskrævende og på mange måder uegnet til store dele af det offentlige arbejdsmarked. Kommunerne er ved at segne under opgaven, og det er endog meget svært at få øje på, hvordan det nye lønsystem nogen sinde vil kunne understøtte arbejdsglæde og udvikling i folkeskolen. Det sikres på helt anden vis - men det er en ganske anden historie.

Lotte Lange

kredsformand i Greve og medlem af DLF's hovedstyrelse